Danmarks Riges Historie/1

Danmarks Riges Historie
af Johannes Steenstrup

INDHOLDSFORTEGNELSE

FØRSTE BOG

Forhistorie og Sagntid

	FØRSTE AFSNIT. Stenalder og Bronzealder.
I.	Landets ældste Naturforhold	5
II.	Stenalderen	12
III.	Bronzealderen	36
	ANDET AFSNIT. Jernalderens ældste Tidsrum og Folkevandringstiden.
I.	Den ældste, førromerske Jernalder	56
II.	Grækernes og Romernes første Kundskab om Danmark og de nordiske Folk	62
III.	Indvirkninger fra det romerske Kejserrige paa Industrien og Kunsten i Danmark	69
IV.	Folkevandringen i Europa og de Danskes Deltagelse i den	73
V.	Fortsættelse. Spor i Danmark af Folkevandringen og dens Kampe	83
VI.	Sprog og Skrift	88
VII.	Tilbageblik paa Folkevandringstiden. Handelsforbindelser, Haandværk og Kunstv i denne og den nærmest følgende Tid (indtil ind i det 7. Aarhundrede)	92
	TREDJE AFSNIT. Sagntid og Samfundstilstande.
I.	Kong Skjold	104
II.	Roar og Helge. Rolf Krake.	109
III.	Beovulfkvadet	118
IV.	Jydske Sagn om Uffe og Amled	126
V.	Sagnene om Siklingerne	132
VI.	Kong Frode	141
VII.	Starkad	145
VIII.	Braavallakampen	156
IX.	Land og Samfund	160
X.	Den hedenske Tro og Gudsdyrkelse	181

ANDEN BOG

Vikingetid, Danevælde og Kristendommens Indførelse (o. 800–1042)

	FØRSTE AFSNIT. De første Forkyndere af Kristendommen og Vikingetogenes ældste Tidsrum.
I.	Karl den store erobrer Sachsland og Sachserne kristnes	207
II.	Vikingetogene begynde	218
III.	Ærkebisp Ebos Mission. Kong Haralds Daab	224

IV.	Ansgars Ungdom og hans første Virksomhed i Norden.	228
V.	Vikingerne trænge ind i Vestens Riger. Deres Langfarter. Regner Lodbrog og hans Sønner.	237
VI.	Ansgars senere Virksomhed og Død.	246
	ANDET AFSNIT. Vikingehærene og Erobringerne.
I.	Normannerhæren danner sig. Dens Ordning og Love. Normannernes Skibe og Krigskunst.	254
II.	Kampen med Kong Alfred. Erobringen af Østangel og Northumberland.	262
III.	Vikingetog til det Vestfrankiske Rige. Den store Hær ved Schelde og Rhin. Paris’ Belejring.	265
IV.	De sidste Kampe i Frankerrigerne og England. Vikingetogenes Betydning og Resultater.	274
V.	De Danske i Hjemlandet. Ærkebisp Rimbert og hans Efterfølgere. Ottars og Wulfstans Rejseberetninger. Runeindskrifter og Sprog. Mønter.	279
	TREDJE AFSNIT. Gorm den gamles og Harald Blaatands Tidsalder.
I.	Kongerækken i Begyndelsen af 10. Aarhundrede. Kong Gorm overvinder Kong Gnupa og andre Smaakonger.	290
II.	Dronning Thyre lader Danevirke bygge. Ærkebisp Unni drager til Norden. Hedenskabets Forfald og Kristendommens Vækst.	293
III.	Normannerhæren ved Seines nedre Løb. Kong Karl III afstaar Landskabet til Hærens Høvding Rollo. Normandiets senere Forbindelser med Danmark under Hertugerne Vilhelm og Rikard. Bosættelser af Danske i Guines og ved Utrecht.	298
IV.	Kong Edvard og hans Søster bygge Borge mod de Danske og erobre Østangel. Kong Æthelstans Sejr ved Brunnanburh; Kong Edvard befrier Femborgene. Kong Edgar og de Danske.	307
V.	Kong Gorms sidste Levetid. Knud Danaast, hans Hærtog i Vesten og Fald. Thyres og Gorms Død. Jellingehøjene.	313
VI.	Harald Gormsen bliver Konge i Danmark. Hærfarter mod Østen. Skibsbygningskunsten. Asker og Langskibe. Jomsborg anlægges.	313
VII.	De norske Kongers Forhold til Danmark. Harald Graafeld dræbes af Guld-Harald, som atter fældes af Jarl Hakon. Harald Gormsen vinder Norge. Kristendommen antages i Danmark, Bispedømmer grundlægges.	328
VIII.	Danmarks Forhold til Tyskland paa Kejser Otto den stores Tid. Kejser Otto II’s Tog til Jylland. Hakon Jarl frigør sig for Lensforholdet til Kong Harald og erobrer Viken. Styrbjørns Tog til Upsala og Fald. Jomsvikingernes Tog til Norge og deres Nederlag i Hjørungavaag.	337
IX.	Digtning og Fortælling i Danmark i det 9. og 10. Aarhundrede Kvadenes Emner og Form. De Danskes Skønhedsfølelse og deres Idrætter. Klædninger, Smykker og Ornamentik. Nye Gravskikke.	345
X.	Kong Haralds Ægteskaber og hans Børn. Haralds sidste Regeringstid og Strid med Sønnen Svend. Kongens Død og Eftermæle.	359
	FJERDE AFSNIT. Danevældens Tidsalder.
I.	Svend bliver Konge i Danmark. Han fanges af Jomsvikingerne og løskøbes. De Danskes Togter til England. Kampen ved Maldon.	364
II.	Kong Erik Sejrsæls Togt til Danmark. Kampe ved Hedeby. Kong Svends Ægteskab med Sigrid Storraade og Kampen med Olaf Tryggvason ved Svold.	369

III.	Nye Togter til England. Overfaldet paa de Danske 1002. Kong Svends Hævntog og endelige Erobring af Landet	375
IV.	Kong Svends Forhold til Kirken i Danmark. Hans Død og Eftermæle	379
V.	Harald. Svends Søn. bliver Danmarks Konge. Kong Knud foijages fra England, men vender tilbage med en stor Flaade. Hans Kampe med Edmund Jernside og dennes Død	382
VI.	Kong Knud som Englands Hersker. Han ægter Emma og bliver ved Haraids Død Konge i Danmark. Hans Principper for Styrelsen af Landene	385
VII.	Kong Knud stifter Tinglid og giver Love for det. Hans Tog til Danmark (1022). Erobringen af Witland og Samland	390
VIII.	Olaf den Digre bliver Konge i Norge. Hans og Kong Anund Jakobs Tog til Danmark og Kampen i Helgeaa. Knud lader Ulf Jari dræbe. Knuds Rejse til Rom	392
IX.	Knud drager til Norge og underlægger sig Landet. Kong Olafs Genkomst og Fald ved Stiklestad	398
X.	Kong Knuds Forhold til Kirken i England og Danmark. Hans øvrige Virken for Landenes indre Forhold. Svend og Alflfa fordrives fra Norge. Knuds sidste Leveaar og Død	400
XI.	Kongerne Harald Harefod og Hardeknud. Ophøret af de Danskes Vælde i England. Nordboernes Indvirkning paa det angelsachsiske Samfund	406

TREDJE BOG

Svend Estridsens og hans Sønners Tidsalder (1042—1157)

	FØRSTE AFSNIT. Danmark under Magnus den gode og Svend Estridsen.
I.	Magnus tages til Konge i Danmark. Svend Ulfsen bliver hans Jarl, men svigter ham. Magnus' Sejr over Venderne paa Lyrskovshede	417
II.	Harald, Sigurd Syrs Søn, vender tilbage fra Myklagaard og forener sig med Svend, senere med Magnus. Kong Magnus’ Død	423
III.	Kong Svend og Kirken. Ærkebisp Adalbert af Bremen	428
IV.	Kong Harald Haarderaades Togter til Danmark. Slaget i Nisaa 1062 og Freden 1064	434
V.	Hertug Vilhelm af Normandie erobrer det angelsachsiske Rige. De Danskes to Togter for at vinde England	442
VI.	Magister Adam af Bremen og hans Skildring af Danmark	446
VII.	Nogle Enkeltheder af Landets Styrelse paa Kong Svends Tid. Sysler og Herreder, Sogne og Præstekald	450
VIII.	Kirkebygningerne og Træarkitekturen i den ældste kristne Tidsalder. Runestenene og deres Indskrifter	457
IX.	Kong Svends Personlighed og Karakter. Fortællingerne om Biskop Vilhelm og Islændingen Audun. Kongens Død	466
	ANDET AFSNIT. Danmark under Svend Estridsens Sønner indtil Erik Ejegods Død.
I.	Kong Harald Hén	474
II.	Knud bliver Konge. Hans Forbold til Kirken og øvrige indre Styrelse	477
III.	Kong Knuds Plan om en Erobring af England. Den danske og norske Flaade samler sig i Limfjorden, men Toget maa opgives. Oprøret mod Knud og Kongens Mord	484

IV Indholdsfortegnelse.

IV.	Oluf Hunger	491
V.	Erik Ejegod bliver Konge. Krige mod Vender og ved Danmarks Syd- og Nordgrænse	495
VI.	Kong Erik drager til Italien. Kong Knud optages mellem Helgenerne og skrinlægges. Kirker bygges og Klostre grundes	498
VII.	Kong Eriks Pilegrimsfærd og Død 504
	TREDJE AFSNIT. Tiden fra Kong Niels’ Tronbestigelse indtil Slaget paa Grathehede.
I.	Kong .Niels bestiger Tronen. Hans første Regeringsperiode	509
II.	Knud Lavards Ungdom. Kong Niels indsætter ham til Hertug i Slesvig. Hans Virksomhed og dens Betydning	515
III.	Kong Niels’ Forhold til Kirken. Det paatænkte Korstog til Smaaland. Bisp Otto af Bambergs Mission i Pommern. Ærkebisp Asser	523
IV.	Sammensværgelsen mod Knud Lavard og hans Mord 530
V.	Kong Niels' sidste Regeringstid. Slaget ved Fotevig og Kongens Drab	538
VI.	Kong Erik Emune. Hans forandrede Holdning og Mangel paa Styre-dygtighed. Togene til ROgen og Norge. Kongens Mord	548
VII.	Erik Lam bliver Konge. Ærkebisp Eskil faar Pavens Stadfæstelse paa det nordiske Ærkesæde. Tronfordreren Olufs Angreb paa Skaane og Sjælland. Kong Eriks Styrelse, hans Tronfrasigelse og Død. Kirkelige Forhold paa Erik Lams Tid	554
VIII.	Svend tages til Konge i Sjælland og Skaane, Knud i Jylland. Begge Konger deltage i Korstoget til Venden. Svend sejrer ved Viborg over Knud, og denne flygter	565
IX.	Knuds tveude Tog til Jylland. Han faar Forleninger i Danmark. Svends Mangel paa Styredygtighed. Valdemar nærmer sig Knud. Svend foijages	572
X.	Svends Angreb paa Danmark. Han forhandler med Valdemar og Knud, hvorpaa Riget deles mellem de tre Konger. Blodnatten i Roskilde og Knuds Mord. Slaget paa Grathehede og Svends Fald	581

FJERDE BOG Valdemarernes Tidsalder (1157—124l)

	FØRSTE AFSNIT. Kong Valdemar den store.
I.	Absalons Ungdomsaar. Han vælges til Biskop i Roskilde. De første Togter til Venden	593
II.	Skisma i Romerkirken. Kong Valdemars Deltagelse i Kirkemødet ved Be-sanjon (1162). Kongen udsoner sig med Pave Aleksander, og Ærkebisp Eskil vender hjem	604
III.	Forbundet med Henrik Løve og de fælles Togter til Venden. Kong Valdemars Togter til Norge og Buris Henrikssøns Forræderi	611
IV.	Arkonas Fald. Kflgen erobres og lægges ind un4er Roskilde Bispedømme	619
V.	Mødet i Ringsted. Knud Lavards Skrinlæggelse og den unge Kong Knuds Kroning (Juni 1170). Udsoningen med Erling Skakke	627
VI.	Et Togt ad Dievenow 1170. Fredslutningen med Henrik Løve. Dane-vlrkemuren bygges. De enkelte Landsdeles Deltagelse i Vendertogene	631
VII.	Klosterstiftelser og Kirkelove. Magnus, Erik Lams Søn, Knud og Karl indgaa en Sammensværgelse. Ærkebisp Eskil nedlægger sin Værdighed. Valget af Absalon og hans Vægring	637

Indholdsfortegnelse.

VIII.	Domkirker bygges i Viborg, Ribe, Aarhus og Slesvig. Der opføres i denne Tidsalder rundt om i Sognene Stenkirker i Stedet for Trækirker. Landsby-kirkernes Stil og Karakter	647
IX.	Oprøret i Skaane 1180—81	655
X.	Henrik Løves Fald og Landflygtighed. Kong Valdemars Sammenkomst med Kejser Frederik i Lubeck. Valdemars Død og Eftermæle	662
	ANDET AFSNIT. Kong Knud, Valdemars Søn.
I.	Nyt Oprør i Skaane. Kejser Frederiks Sendebud kræve Hyldfng af Kong Knud. Kejseren hidser Fyrst Bugislav af Pommern mod Danmark. Absalons store Sejr i Sundet ved Rögen anden Pinsedag 1184. Absalon og Esbern som Krigere	671
II.	Europæisk Aand er trængt ind over Danmark. Paavirkninger fra fremmede Landes Kultur. Kanslerstillingen. De Danskes Studier i Paris. Domkapitlerne. Abbed Vilhelm. Benediktinere, Cisterciensere, Præ-monstratensere og Cluniacensere	683
III	Jerusalems Fald 1187 og de Danskes Deltagelse i det tredje Korstog. Hellig Anders i Slagelse	693
IV.	Absalons Virksomhed som Ærkebisp. Nye Helgene. Kong Sverres gejstlige Modstandere søge Tilflugt i Danmark	700
V.	Det latinske Sprog. Historieskrivningen i Absalons Tidsalder. Svend Aagesøn og Saxo Grammaticus	704
VI.	Det danske Sprogs Udvikling. Digtning paa Modersmaalet, Folkeviser. Den latinske Skrift og Runerne	716
VII.	Biskop Valdemar af Slesvig. Hans Opstand og Tilfangetagelse. Knuds Søster Ingeborg bortgiftes til Kong Filip August og forstødes af ham	721
VIII.	Grev Adolf III af Holsten angriber Danmark, Hertug Valdemars Sejr og Adolfs Fangenskab. Absalons og Kong Knuds Død	727
	TREDJE AFSNIT. Kong Valdemar Sejr.
I.	Lauenburg overgiver sig. Styrelsen af de tyske Landsdele. Erling Stenvægs Optræden og Valdemars Tog til Norge. Kong Sverker søger med dansk Hjælp at genvinde Sveriges Trone	736
II.	Kong Valdemar ægter Dagmar, en Datter af Kongen af Bøhmen. Biskop Valdemar frigives af Fængslet; han vælges paa ny til Ærkebisp af Bremen. Kejser Otto søger Hjælp hos Kong Valdemar	742
III.	Kong Otto træder i fjendtligt Forhold til Danmark. Kong Valdemar vinder nye Besiddelser i Tyskland, og Kejser Frederik II afstaar Landene Nord for Elben. Valdemars Ægteskab med Berengaria af Portugal. Dronning Ingeborgs senere Skæbne	747
IV.	Biskop Albert af Riga og Missionen i Liviand. Kong Valdemars Togter til Estland og hans Erobring af Landet 1219. Anders Sunesøns sidste Leveaar og Død	753
V.	Grev Henrik af Schwerin. Kong Valdemar tages til Fange paa Lyø 1223. Hans Fangenskab og Forhandlingerne om hans Frigivelse	763
VI.	Pave Honorius løser Kong Valdemar fra hans Ed. Slaget ved Bornhøved den 22. Juli 1227. Overenskomsten i Slesvig 1230. Den unge Kong Valdemar ægter Eleonore af Portugal; begge Ægtefæller dø	772
VII.	De økonomiske Vanskeligheder for Land og Folk efter Kongens Frigivelse. Kong Valdemars Jordebog, dens forskellige Bestanddele og disses For-staaelse. Konunglef og Kongens Slægtgods. Kong Valdemars Forleninger og Bortgivelse af Jordegods	777

Indholdsfortegnelse.

VIII.	De verdslige Stænder i Danmark. Trældommens Ophør. Jordbesiddelse og Skyldsætning af Jord. Bonde, Bryde og Landbo. Ledingsbyrdens Fordeling. Styrismænd. Herremænd. Kongens daglige Tjenere. Køb-stædernes Udvikling	787
IX.	Kirkens Stilling paa Valdemar Sejrs Tid. Kongens Forhold til Paverne og Samvirken med de danske Ærkebisper. Biskop Gunner i Viborg. Abbed Vilhelm bliver Helgen. Dominikanere og Franciskanere. Anders Sunesøns Forfattervirksomhed. Træk af Folkets religiøse Liv	800
X.	Folkets og Kongens Deltagelse i Lovgivningen. Landslovene fra det østlige Danmark og Kong Valdemars Jydske Lov. Hettergangsraaaden og Bevisregierne. Forbrydelse og Straf. Kongens øverste Embedsmænd	812
XI.	En Rejse gennem Danmarks Provinser. Strandfriserne. Hedeby og Ribe. Landsbyernes Udseende og Driften 1 Fællesskab. Møller og Skove. Hesteavl. Sildefangsten i Øresund og Høstmarkedet ved Skanør	826
XII.	Danmark genvinder Estland ved Overenskomsten i Stensby 1238. Udviklingen af Samfundets offentligretlige Forhold og Kong Valdemars Stilling dertil. Kongens Død og Eftermæle	841

1. Bog er udkommet November 1897—Marts 1898, 2. og 3. Bog Febr.—Okt. 1901, 4. Bog Dec. 1903—Juni 1904.