227
Bemærkningerne i Jur. Ugeskr. 1854. 513, at gaae ud fra den her forsvarede Anskuelse, s. Høiesteretstidende 1862. 284, 1863. 261, jfr. Jur. Ugeskr. 1863. 150, mfl.
§ 139. Fortsættelse. Om Øvrighedens Uafhængighed indenfor sig egen Sphære.
Ligesom det ovenfor er paavist, at Domstolene indenfor deres Sphære ere uafhængige af Øvrigheden, saaledes er det paa den anden Side ogsaa en Gjældende Regel, at Øvrigheden, saalænge den holder sig indenfor sin Kompetence, er uafhængig af Domstolene. Grl. § 72 hjemler, som tidligere berørt, Domstolene ikkun Ret til at paakjende Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Finder Retten, at Øvrigheden har holdt sig indenfor sin Kompetence, kan den ikke indlade sig paa en Undersøgelse af, om Øvrigheden materielt har handlet rigtigt eller ikke, s. Jur. Ugeskr. 1858. 379. Den, som finder sig forurettet ved en saadan Øvrighedsbeslutning, er indskrænket til at klage til høiere Øvrighed, der da enten ad administrativ Vei kan indskride mod Embedsmanden ved Disciplinairstraf eller Afskedigelse eller foranstalte offentligt Søgsmaal anlagt mod ham eller bemyndige den Forurettede til at anlægge privat Sag, jfr. Instr. 28. Aug. 1795 § 29. Disse Sætninger følge dels af, at den udøvende Magt ved Grl. § 2 er anerkjendt som et selvstændigt og uafhængigt Organ for Statsmagten, dels af, at Grl. § 72 udtrykkelig kun henlægger Spørgsmaalet om Øvrighedsmyndighedens Grændser til Domstolenes Afgjørelse, og at følgelig Spørgsmaalet om, paa hvilken Maade Øvrigheden har benyttet den samme tilkommende Myndighed, i Overensstemmelse med den tidligere Ret maa være unddraget Domstolene. Selv om Øvrighedens Afgjørelse indeholder en saa aabenbar, materiel Uret, at denne maa siges at være Øvrigheden tilregnelig, kan dette dog ikke berettige den Private til at reise Søgsmaal mod Øvrigheden til denne Retskrænkelses Ophævelse. Har Øvrigheden ikke overskredet sin Kompetence, er Domstolen ikke berettiget til at undersøge Dekre-
