Almindelig Handelsvidenskab

by Albert Kaarup

ALMINDELIG
HANDELSVIDENSKAB.

---

HAAND- OG HJÆLPEBOG FOR UNGE FORRETNINGSMÆND,

AF

ALB. KAARUP,
BESTYRER AF GRÜNERS HANDELSACADEMI.

---

KJØBENHAVN.
P. G. PHILIPSENS FORLAG.
THIELES BOGTRYKKERI.
1869.

Indholdsfortegnelse.

		Pag.
Forord		3
Tilføielser og Rettelser		324
Indledning		5
Første Capitel. Om Handel og Handlende samt Gjenstandene for Handelsomsætningen.
1.	Om Arbeidet og Arbeidsdelingen	5
2.	Om de forskjellige Slags Arbeider og deres Nytte	8
3.	Om Handelens Betydning	11
4.	Om de Personer, som beskjæftige sig med Handelen	18
	Grossister — Detaillister — Vexellerer (Banquierer) — Speculanter — Mæglere	18—23
5.	Om Gjenstandene for Handelsomsætningen	23
	Reale og ideelle Varer — Raaproducter — Industriproducter	23—26
6.	Om Værdi og Priis	26
	Brugsværdi — Bytteværdi — Productionsomkostninger — Priis — Tilbud — Efterspørgsel — Markedspriis	26—29
7.	Om de forskjellige Former og Betingelser, hvorunder Handelsomsætningen finder Sted	29
	Indenlandsk Handel — Udenlandsk Handel — Indførselsforbud — Høie Toldsatser — Handelsbalancen — De falske Anskuelser om Penge — Omtrentlig Værdi af fremmede Landes Ind- og Udførsel — Tabel over Danmarks Ind- og Udførsel — Mellemhandel — Directe Handel — Indirecte Handel — Activ Handel — Passiv Handel — Handel for egen Regning — Commissionshandel — Commission — Delcredere — Committent — Ordinateur — Factura — Consignation — Forhandlingsregning — Conto finto — Limitum — Speditons- og Transithandel — Handel pr. Contant — mod Vexler og paa Credit — Handel med Varer pr. strax, strax disponible, paa Levering, pr. Foraar, in loco, frit ombord, Indkjøbspriis incl. Fragt og Assurance, svømmende, fortoldet, ufortoldet, efter Prøve, paa Besigt	29—45
Andet Capitel. Om Samfærdselsmidlerne.
Indledning		45
1.	Om Caravanerne	47
2.	Om Landeveiene	48
	Ældgamle Veie — Veiene i Danmark — Bekjendte Veie i Norge	48—50
3.	Jernbanerne	50
	Oprindelse og Udvikling — Deres Udstrækning i de vigtigste Stater — Den store Pacific Bane — Panama-Banen — Jernbanen over Mont Cenis — Tunnelen igjennem Mont Cenis — Britanniabroen	50—55
4.	Søveie, Floder og Canaler	55
	Indledning — Compasset — Søveien til Indien — Amerikas Opdagelse — Australien — Det første Dampskib — Dampskibene paa Atlanterhavet — Forbindelsen med Ostindien — Canalerne — Deres Udstrækning i de vigtigste Stater — Gotacanalen — Suezcanalen — De forskjellige Staters Handelsflaade — Europas vigtigste Havne — Danmarks Handelsflaade	55—63
5.	Om Postvæsenet	63
	Postvæsenet i ældre Tider — Postvæsenet i den nyere Tid — Det eensartede Portosystem — Brevantallet i de forskjellige Stater	63—66
6.	Om Telegrapher	66
	Den optiske og den elektriske Telegraph — De første Telegrapher — Opfinderne — Telegraphernes Udstrækning — Undersøiske Telegrapher — Den atlantiske Telegraph — De danske undersøiske Telegrapher — Telegrammernes Antal	66—70
Tredie Capitel. Om Capitalen og Crediten.
1.	Om Capitalen	70
	Hvad Capital er — Penge kun en ringe Deel af Capitalen — Fast og flydende Capital — Anlægs- og Driftscapital	70—74
2.	Om Crediten	74
	Hvad Credit er — Om Rentens Tilladelighed — Reel Credit — Personlig Credit — Underpant — Haandfaaet Pant — Creditens Misbrug — Handelscriserne	74—82
Fjerde Capitel. Om Maal og Vægt.
1.	Almindelige Bemærkninger om Maal og Vægt	83
	Længdemaal — Flademaal — Indholdsmaal — Normalmaal — Det engelske, franske og danske System	83—88
2.	Kongeriget Danmarks Maal og Vægt Forhold	88
3.	De vigtigste udenlandske Handelspladsers Maal- og Vægtsystemer	91
4.	En Sammenstilling til lettere Oversigt af de fremmede Handelspladsers Maal og Vægt	95
5.	Tillæg til fierde Capitel	97
	a. Tidsregningen — Den Gregorianske og den Julianske Calender	97—98
	b. Alcoholometer og Thermometer	98
	Spendrups og Tralles's Gradestokke — Engelsk »proof«. Reaumurs, Celsius's og Fahrenheits Thermometre	98—99
Femte Capitel. Om Penge og Mønter.
1.	Om Nødvendigheden af et almindeligt Byttemiddel	99
2.	Om Metallernes Benyttelse til Penge	101
	Hvorfor de ædle Metaller foretrækkes	101—102
3.	Om Mønter og de techniske Benævnelser, som vedrøre Møntfabrikationen. Det lovlige Betalingsmiddel	103
	Hvad Mønter ere — Møntanstalter — Møntens Sammensætning — Dens Ydre — Møntfoden — Slagskat og Møntningsomkostninger — Guld og Sølv som lovligt Betalingsmiddel	103—107
4.	Om Møntvæsenet i Danmark	108
	De forskjellige Møntsystemer — Speciesmøntfoden — Courantmøntfoden — Rigsbankmøntfoden — Rigsmønt. — De nu for Tiden prægede Mønter	108—113
5.	Om Handelen med Mønter	113
	Mønternes Forhold til den internationale Omsætning	113—115
6.	De vigtigste fremmede Landes Møntsystemer	115
Sjette Capitel. Om Vexler.
1.	Om Vexlers Oprindelse og tidligste Anvendelse	122
2.	Om Vexlers forskjellige Anvendelse i Nutiden	124
	a. Som Betalingsmiddel mellem forskjellige Lande. — b. Som Creditmiddel. — c. Misbrug af Vexler — Rytteri — Blanco Credit — Rediscontering	124—129
3.	Om de forskjellige Slags Vexler og om Vexel-Lovgivningen	129
4.	Om de Personer der forekomme i Vexlen	129
	Trassent — Remittent — Trassat — Endossat — Endossent — Præsentant	129—133
5.	Om Vexlens Indhold	133
	Definition — Udstedelses-Tid og Sted — Summen — Forfaldstid — Vexler med bestemt Forfaldsdag — Dato-Vexler — Sigt-Vexler — Uso-Vexler — Ordet »Vexel« i Vexlen — Til hvem Vexlen skal betales — egen, Andres Ordre — Ihændehaver — Trassentens Forhold til Remittenten og til Trassaten — Advis — Udstederens Underskrift — Trassatens Navn og Opholdssted	133—140
6.	Om Forfaldsdag, Betalingsdag, Løbedage, Respitdage og Præsentationsdag	140
	Forfaldsdagens Beregning — Betalingsdagen — Seneste Dag for Protestoptagelse — Løbe- og Respitdage her og i Udlandet — Præsentationsdagen	140—144
7.	Om Endossementer, fuldkomne og ufuldkomne, in blanco.
	Fri for Giro — Alonge	144—147
8.	Om Acceptation af Vexler, Betingelser og Tilføielser ved Accepten	147
9.	Om Vexlers Betaling. Acceptantens Forpligtelser til at paasee at Vexlen er i Orden. Forbud mod Udbetaling af en Vexel	149
10.	Om flere Exemplarer af en Vexel, Prima, Secunda, Tertia, Copi. Acceptantens og Præsentantens Forhold	151
11.	Om Nødadresser	157
	Definition - Form — Nytte — Virkning	157—159
12.	Om Intervention	159
	Definition — Nytte — Form — Parternes Forpligtelser og Rettigheder	159—161
13.	Om domicilerede Vexler	161
	Definition — Nytte — Form — Parternes Forhold til en domicileret Vexel	161—163
14.	Om Vexelprotesten, dens Optagelse, Form og Indhold	163
	Forskjellige Slags Protester og Tilfælde, hvori de optages	163—168
15.	Om Regres efter Vexelret. Hervexel. Recambio-Regning	168
16.	Om Vexelforpligtelsens Natur og Vexelsagers retslige Behandling	171
17.	Om Vexlers Prolongation, Novation og Præseription	173
18.	Om Proforma-Vexler. Falske og forfalskede Vexler. Borteblevne Vexler	174
19.	Om Discontering af Vexler. Caution paa Vexler	175
20.	Om Vexelstempel	176
21.	Om indenbyes Vexler	178
	Egne Vexler — Sola Vexler — Tørre Vexler — Punkter, hvori Loven for indenbyes afviger fra den for trasserede Vexler	178—179
22.	Forskjellige Vexelformularer	180
	1. En almindelig trasseret Vexel med tilhørende Bagside	180
	2. En indenbyes Vexel	181
	3. En pr. Commission indkjøbt Vexel	181
	4. En domicileret Vexel	182
	5. En Commissions Tratte	182
	6. Copi af Nr. 5 med tilhørende Bagside	183
	7. En i Prima og Secundo udstedt Tratte, som tillige er forsynet med Nødadresse	184
	8. En indenbyes Vexel i det engelske Sprog	185
	9. En Sigtvexel i det engelske Sprog	185
	10. En Messevexel i det tydske Sprog	186
	11. En indenbyes Vexel i det franske Sprog	186
	12. En trasseret Vexel i det franske Sprog med tilhørende Bagside	187
Syvende Capitel. Om Courser.
1.	Almindelige Bemærkninger	188
	Definition — Forskjellige Courser — Coursseddel — Pari	188—189
2.	Om Penge- eller Møntcourser	189
	Al peso — Al marco — Pr. Mk Brutto — Pr. Mk flint — Kjøbenhavns Coursseddel paa Mønter	189—191
3.	Om Fonds- og Actiecourser	191
	Effectiv Værdi — Nominel Værdi — Reductionsforhold — Renteberegning — Kjøbenhavns Coursseddel paa Obligationer og Actier	191—194
4.	Om Vexelcourser	195
	Betydning af Arbitrage — Et storartet Exempel herpaa — Foranderlig og fast Valuta — Kort og lang Cours. Maaden, hvorpaa Coursen her noteres. Gunstig og ugunstig Cours. — Hvorledes ualmindelige Fluctuationer i Coursen fremkaldes — De vigtigste Handelspladsers Vexelcourser	195—204
Ottende Capitel. Om Statspapirer og Actier.
1.	Almindelige Bemærkninger om Statslaan, Statsindtægter og Udgifter	204
2.	Om de forskjellige Slags Statsgjæld og de forskjellige Maader, hvorpaa den stiftes, forrentes og tilbagebetales	208
	Funderet og svævende Gjæld — Creditbeviser — Uopsigelig — opsigelig — indenlandsk — udenlandsk — Frivilligt og tvungent Laan — Commissionslaan — Negocieret Laan — Subscriptionslaan — Forrentning — Amortisation — Convertering — Consolidering — Lottorilaan — Coupon — Talon — Indskrivningsbøger	208—214
3.	Om den Sikkerhed, som Statspapirer yde, og de Betingelser, hvoraf denne er afhængig, samt statistiske Data til Bedømmelsen heraf	215
	Statens Villie — Evne — Skatteevne — De vigtigste Staters Størrelse, Folkemængde, Indtægt og Gjæld	215—217
4.	Om Handelen med Fonds	217
	Penges Frugtbargjørelse — Speculation — Haussierer — Baissierer — Difference Forretninger — Rentefodens og de politiske Begivenheders Indflydelse paa Fondscourserne	217—221
5.	Om nogle af de Fonds, der fornemlig forekomme i Handelen	221
	a) Danske. Kongelige Obligationer. 3% dansk-engelske Obligationer. — 5% dansk-engl. Obligationer af Jan. 1864. — 5% dansk-engelske Obligationer af Novb. 1864. — 4% dansk-engl. Obligationer af 1850-61. — Creditforeningsobligationer. — b) Fremmede. Consols — Exchequers Bills — Rentes — Svenske Statspapirer — Østrigske Nationallaan — Spanske Passive — Græske Laan	221—230
6.	Om Actieselskaber og Actier	230
	Definition — Øiemed — Alm. Actier — Preferenceactier — Udbytte — Interimsbeviser — Generalforsamling — Direction — Repræsentantskab — Revisor — Decisor — Reservefond — Handelen med Actier — Bankactier og sjæll. Jernbaneactier	230—235
Niende Capitel. Om Banker.
1.	Indledende Bemærkninger	235
	Definition — Oprindelse — Nytte	235—236
2.	Om de forskjellige Slags Banker og deres Virksomhed	236
	Statsbanker — Privatbanker — Girobanker — Depositobanker — Discontobanker — Seddelbanker — Laanebanker — Hypothekbanker	237—243
3.	Om nogle af de vigtigste Bankinstituter	243
	a) Danske: Nationalbanken — Privatbanken — Den private Laanebank — Provindsbankerne. b) Fremmede: Norge — Sverrig — Hamborg — England — Frankrig — Holland	243—262
Tiende Capitel. Om Certepartier.
1.	Almindelige Bemærkninger om Skibsbefragtning og Befragtningscontracter	262
	Certepartiets Form — Hvem der har Ret til at bortfragte Skibet — Forskjellige Maader, hvorpaa Fragten fastsættes	262—267
2.	Om de forskjellige Rettigheder og Forpligtelser, som opstaae ved Certepartiet	267
Ellevte Capitel. Om Connossementer.
1.	Almindelige Bemærkninger om Connosementets Betydning og Nytte	274
	Definition — Hvorledes de flere Exemplarer af samme Connossement benyttes	274—277
2.	Om de Forpligtelser og Rettigheder, som følge med Connossementet	277
Tolvte Capitel. Om Havari og Bodmeri.
1.	Almindelige Bemærkninger om Havari	281
2.	Om Gros Havari	282
3.	Om particulairt Havari	284
4.	Om Bodmeri	286
Trettende Capitel. Om Søassurance.
1.	Indledende Bemærkninger	289
2.	Om de forskjellige Slags Assurandeurer	291
3.	Om Assurance Lovgivningen	296
4.	Om Assurance paa Skib og Fragt	296
	Betingelser for at Assurancen skal være gyldig — Risicoens Omfang	296—300
5.	Om Assurance paa Ladning og imaginair Gevinst	300
	Ladningens Vurdering — Forsikkringssum — Forsikkringsværdi — Police med Taxt — Risicoens Omfang — Policer med flere Taxter — Imaginair Gevinst — Beskadigelsens Taxation	300—307
6.	Om Assurance paa Bodmeri- og Respondentiafordringer	307
7.	Om Forsikkring af Præmien og Reassurance	308
8.	Om Beregningen af den ved Gros Havari lidte Skade og dens Fordeling	309
	a) Beregning af Skadens Størrelse — Skaden paa Skibet — Skaden paa Ladningen, b) Skadens Fordeling — Skibets Vurdering — Ladningens Vurdering — Fragtens Vurdering	309—312
9.	Om den Assureredes Forhold til den forsikkrede Gjenstand og hans og Assurandeurens Forpligtelser i Almindelighed	312
	Interesse i den forsikkrede Gjenstand. — Væddeassurance — Den Forsikkredes Pligter i Ulykkestilfælde — Skadens Anmeldelse — Protest — Søforklaring — Dispache — Abandon — Policen — Ristorno	312—315