Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/243

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

at optage større Laan, som da atter gjøres frugtbringende ved Udlaan til Eiendomsbesiddere.

3. Om nogle af de vigtigste Bankinstituter.

a) Sanske.

Nationalbanken i Kjøbenhavn. I 1737 blev her i Landet oprettet den første Bank, der bar Navnet Courantbanken og var et privat Actieforetagende med en Capital af en halv Million Rigsdaler Courant. Selv for hine Tider maa denne Capital ansees for saare ubetydelig, og nogen storartet Virksomhed kunde neppe ventes af en saadan Bank. Det Værste var imidlertid, at Banken, der havde et Seddelmonopol, meget snart ganske misbrugte dette, idet den laante store Summer til Regjeringen og gode Venner. Det varede derfor ikke længe, før Banken befandt sig i den ubehagelige Stilling ikke at kunne indløse sine Papirpenge, og Regjeringen kom den da til Hjælp ved tvende Gange at fritage den derfor, og saaledes gjøre dens Sedler til et tvungent Betalingsmiddel, hvornæst Banken i 1773 gik over til at blive en »kongelig« Bank. Dette havde en alt andet end gavnlig Indflydelse, og Sedlerne faldt snart 15°/0 under pari. I 1788 blev Bankens Virkekreds indskrænket til det egentlige Danmark og Norge, medens der i Altona oprettedes en Speciesbank, der blev fornuftigt bestyret og hvorved Hertugdømmerne Holsteen og Slesvig i høi Grad begunstigedes. Med Courantbanken blev det bestandigt værre og værre, og man søgte da at raade Bod herpaa ved i 1791 at oprette en Speciesbank ogsaa for Danmark og Norges Vedkommende. Denne, der havde sit Sæde i Kjøbenhavn, grundlagdes paa Actier, 6000 Stk. i 400 Sp., altsaa med en Capital af 2,400,000 Sp., og dette saae jo meget godt ud. Men Ulykken var, at Actiernes Beløb for den allerstørste Deel kunde