101
Om Nødvendigheden af et almindeligt Byttemiddel.
Endnu i vore Dage finde vi Folkeslag, der benytte sig af lignende, for os ubeqvemme Byttemidler. Paa Kysten af Afrika (Guinea og Senegambien) benyttes saaledes Muslingeskaller, Jernstænger, Guldstøv, Elfenbeen og Tøistykker af en vis Størrelse.
2. Om Metallers Benyttelse til Penge.
I en mere fremadskreden Periode finde vi Folkene som ved en stiltiende Overeenskomst vælge Metaller til Byttemiddel. Disse egne sig unægtelig ogsaa bedre dertil end andre Varer; thi deels ere de lettere at transportere, og deels beqvemmere at opbevare. Men af alle Metaller er det dog især de saakaldte ædle (Guld og Sølv[1]), der i denne Henseende bære Prisen. De udmærke sig fremfor andre Metaller ved visse Egenskaber, der gjøre dem til det beqvemmeste Byttemiddel, og det er derfor ingen Tilfældighed, naar vi nuomstunder i alle civiliserede Stater see Guld og Sølv benyttede som Byttemiddel. Man har givet disse Metaller Fortrinet, fordi de fortrinligt egne sig til denne Anvendelse.
Vi skulle i Korthed anføre, hvilke Egenskaber de ædle Metaller besidde, og hvorved de i saa høi Grad gjøres skikkede til Byttemiddel: 1) De have en stor Værdi i Forhold til det Rum[2], de indtage (Værdien af et ℔ Guld vil omtrent være 600 Rdlr., af et ℔ Sølv 40 Rdlr., af et ℔ Kobber 3 
, af et ℔ Bly 12 ß, af et ℔ Jern 11⁄2 ß); dette gjør dem let transportable, og uden synderlig Be-
