Tab, som vare en Følge af ulykkelige Begivenheder, benævnedes extraordinairt Havari.
Med Hensyn til Fordeling af det ordinaire Havari gik man frem efter visse som oftest paa Sædvane grundede Regler; men en saadan Fordeling finder næppe mere Sted nuomstunder, hvor Certepartierne gjerne indeholde den Bestemmelse, at »Befragteren klarerer for Ladning og Skipperen for Skib paa alle Havne og Strømme«; dog har man vel endnu Exempler paa, at der foruden Fragten til— staaes Skipperen visse Procent som Bidrag til ordinair Haveri.
Det extraordinaire Haveri indbefatter enhver Søskade og de med den forbundne Udgifter, forudsat at ikke det Hele derved gaaer tabt. Dette Haveri indeles atter i Gros Havari (ogsaa kaldet almindeligt eller fælles Havari) og i particulairt eller særegent Havari. Vi skulle nu omtale ethvert af disse for sig.
2. Om Gros Havari.
Naar et Skib befinder sig i Fare, er det Skipperens Pligt at søge at afværge denne, og det følger ligefrem af Forholdets Natur, at han for at opnaae dette Resultat eller dog muligen at formindske Ulykken, maa være berettiget ti), om han finder det hensigtsmæssigt, saavel at kaste en Deel af Ladningen overbord, som ogsaa til at tage en hvilkensomhelst Forholdsregel med Hensyn til Skibet og dets Tilbehør, som han anseer for nødvendig. Vi skulle tydeliggjøre dette med et Par Exempler. Et Skib støder paa Grund, og Skipperen forsøger ved de sædvanlige Forholdsregler f. Ex. ved at maneuvrere med Seilene eller føre et Varp ud, at bringe det flot, men forgjæves. I denne for Skibet og Ladningen lige farefuld Stilling, er han nu fuldt berettiget til at søge at lette Skibet ved at kaste Noget af Ladningen overbord. — En lignende Berettigelse til at opoffre noget af denne maa
