Hvor Regenten er eneraadig over Statens Midler, der haves ingen Garanti for deres fornuftige Anvendelse; de constitutionelle Statsformer give en større Betryggelse i saa Henseende, og saadanne Stater ville derfor med større Lethed kunne bære de Byrder, som de af fri Villie paatage sig.
Ogsaa med Hensyn til Fredens Bevarelse, der er en af de allerførste Betingelser for alle Fremskridt, afgiver den constitutionelle Regjeringsform en bedre Garanti end den uindskrænket monarchiske eller despotiske. Det er aldrig saa let for Mange at blive enige, især — det tør vi tro til Menneskehedens Roes — naar man skal enes om at overfalde Andre, og selv om Regenten eller hans Ministre ere krigslystne nok, kan Folkerepræsentationen dog otte sætte en Dæmper derpaa; det er dens Sag at bevillige Midlerne, og hertil findes den ikke altid saa villig.
2. Om de forskjellige Slags Statsgjæld og de forskjellige Jlaader, hvorpaa den stiftes, forrentes og tilbagebetales.
Funderet kaldte man tidligere den Statsgjæld, til hvis Forrentning og Tilbagebetaling der var givet Anviisning paa særegne af Statens Indtægter. Nuomstunder forsmaae Staterne i Reglen denne Fremgangsmaade, og ved funderet Gjæld forstaaer man nu i Almindelighed al den Gjæld, hvorfor Staten har udstedt Obligationer, som den enten blot forrenter eller, igjennem en længere Aarrække, tillige betaler tilbage ved Afdrag. Som en Modsætning til denne Gjæld staaer den saakaldte svævende. Denne opstaaer i Reglen derved, at Staten ikke seer sig istand til at faae de paaregnede Indtægter saa hurtigt ind, som er nødvendigt for at dække de løbende Udgifter. For at raade Bod herpaa sætter den da en Art Gjældsforskrivninger (Papirpenge, Vexler, Obligationer) i
