17. Om Vexlers Prolongation, Novation og Præscription.
At prolongere en Vexel vil sige at udsætte dens Betalingstermin til et senere Tidspunkt end det i Vexlen oprindelig bestemte. Hvorvidt en saadan Udsættelse berøver Vexlen sin Gyldighed som Vexel, er tvivlsomt. 1 ethvert Tilfælde vil den Vexeleier, der samtykker deri, tabe sin Regres til sine Formænd paa Vexlen. Derimod beholder han under alle Omstændigheder Ret mod Acceptanten, som efter et simpelt Gjældsbrev, ja nyere lletssager angaaende dette Spørgsmaal ere endog afgjorte derhen, at Vexelretten mod Acceptanten bibeholdes, selv om Terminen for Vexlens Indløsning, udskydes over den lovbestemte Grændse. Ligeledes er det antaget, at en Vexel ei laber sin Gyldighed, fordi det er bestemt, at den skal betales afdragsviis.
Ved Novation af Vexelfordringer forstaaes deres Fornyelse derved, at en anden Vexel ved Forfaldstid træder istedetfor den udløbne. En saadan Fornyelse vedkommer ikke de Vexelforpligtede, som ikke have samtykket i Novationen. Ligeledes siges en Novation at have fundet Sted, naar Vexeleieren erhverver Dom til Vexlens Betaling, dog er i saa Tilfælde Vexlen fremdeles det egentlige Grundlag for Fordringen.
Præscription er Fortabelse af en Rettighed paa Grund af, at den ikke i behørig Tid er paatalt. En almindelig Fordring præscriberes efter 20 Aars Forløb, men med Hensyn til Vexelfordringer siger g 73, at disse »i det seneste bør paatales inden 5 Aar, fra den Tid af, at Vexlen er bleven protesteret, samt at Fordringen efter den Tids Forløb skal være uden al Kraft og Gyldighed«. I Lighed med Paatale til Thinge, sættes Anmeldelse i Vexeldebitors Bo, forudsat at Creditor under Boets Behandling iagttager de lovlige Former til Sikkring af sin Fordring.
