han ved at anvende disse Penge til Indkjøb af en ny Vexel, kan have en Fortjeneste. Ved fortsatte Operationer af denne Slags vilde man i Løbet af kort Tid blive medforpligtet paa et saa stort Antal Vexler, at det efter al Rimelighed ikke stod i nogetsomhelst fornuftigt Forhold til den Formue, man besad, ligesaalidt som til den mulige Fortjeneste, og naar man derfor troer at kunne basere en Forretning paa saadanne Omsætninger, vil man i de fleste Tilfælde finde, at man høiligen har forregnet sig.
3. Om de forskjellige Slags Vexler og om Vexel-Lovgivningen.
Man skjelner imellem to Slags Vexler, nemlig trasserede og indenbyes. Førstnævnte skulle betales ved en anden Person end Udstederen, der tillige skal boe paa et andet Sted end denne. Indenbyes Vexler derimod skulle betales af selve Udstederen. Det er den trasserede Vexel, hvormed vi foreløbig skulle beskjæftige os; de indenbyes Vexler ville derimod blive gjorte til Gjenstand for særlig Omtale i dette Capitels sidste Afsnit.
For trasserede Vexler gjælder i Kongeriget Danmark Forordningen af 18de Mai 1825, samt Placat af 21de September 1825, og samme Forord. gjælder for de danske Besiddelser i Vestindien, for Færøerne og Island — Vi betragte her Vexlen i Overensstemmelse med den danske Lovgivning, der i sine Hovedtræk stemmer med de fleste fremmede Landes, saa at man altsaa, naar man kjender dens Bestemmelser, meget let vil kunne sætte sig ind i andre Landes Vexellovgivning.
4. Om de Personer, som forekomme i Vexlen.
Det var forhen almindeligt, at Lovene stillede visse Betingelser for at en Person skulde kunne indtræde i
