mellem Tilbud og Efterspørgsel og derved være Kjøber og Sælger til lige megen Nytte, idet han ved at give dem det rette Begreb om Markedets Tilstand, gjør det lettere for dem at træffe det bedste Øieblik baade til Salg og Kjøb. Dernæst vil Mægleren, der i sin Virksomhed i Reglen er istand til at indskrænke sig til færre Handelsartikler end Kjøbmanden, ofte kunne være denne til Nytte ved Bedømmelse af Varernes Qvalitet, og endelig vil en Handel ofte komme lettere istand, naar en Mægler benyttes, end naar Parterne personlig staae overfor hinanden; thi da ville Bihensyn tidt træde hindrende iveien. Det er derfor vistnok ogsaa en daarlig Øconomi at undlade at benytte Mæglers Hjælp der, hvor en saadan kan haves. — Over de ved Mægleren udførte Forretninger udfærdiger han en Slutseddel, hvilket Document, af Hensyn til Mæglernes eedbundne Stilling, hos os er tillagt en særlig Beviiskraft[1]. For sin Medvirkning erholde Mægleren en Godtgjørelse, der kaldes Courtage og hos os er lovbestemt.
5. Om Gjenstandene for Handelsomsætningen.
Efterhaanden som Arbeidsdelingen skrider mere og mere fremad, og den Enkelte som Følge deraf udelukkende anvender sine Kræfter og sin Tid i den særegne Retning, hvortil han synes meest skikket, tiltager Mængden af de nyttige Ting, som Menesket ved sit Arbeide er istand til at tilveiebringe. Enhver producerer meget mere, end han behøver for sig og Sine, dog kun af den enkelte Slags, hvormed han beskjæftiger sig, og da han trænger til mange andre Ting, er Intet naturligere end at han søger Afsætning for hvad han i een Retning har for Meget, i Haab om paa denne Maade at komme i Besiddelse af hvad han mangler.
- ↑ See nærmere herom: M. Spliid: »Kortfattet Fremstilling af Handelsretten.«
