heder, hvorover ingen af Parterne raader eller om den er skeet ved en Forseelse af een eller begge Parterne. Hidrører den fra en Forseelse, da maa den, der er Skyld deri, erstatte Skaden, og ere de begge skyldige, da skal enhver betale den Skade, som han har gjort. Naar derimod Ulykken er hændelig bestemme vel flere nyere Sølove, at ingen Tabfordeling skal finde Sted; vor Lov tager derimod Hensyn til de nærmere Omstændigheder ved Sammenstødet; den bestemmer saaledes:
1) naar begge Skibe ere i Fart, da skulle de hvad enten de begge eller kun et af dem lider Skade gjælde Skaden halvt om halvt, d. e. enhver af dem maa betale det Halve af det, som Skaden i det Hele koster at reparere, dog i intet Tilfælde udover Skibets Værdi;
2) ligger et Skib stille og bliver beskadiget af et andet som er i Fart, da skal, hvis begge Skibe lide Skade, denne fordeles efter gode Mænds Skjøn; lider alene det i Fart værende Skib Skade, kan det ikke fordre noget af det, som ligger stille, og dersom det, der laae stille, alene har taget Skade, deles denne efter Skjøn, dog antages det, at det stilleliggende Skib, hvis det har lidt den mindste Skade kan blive fri for Tabfordeling;
3) opstaaer Skaden derved, at et i Fart værende Skib støder paa et andet Skibs Anker, der har været forsynet med Bøie, som nu er bortdreven, da maae Skibene dele Skaden mellem sig efter gode Mænds Skjøn; endelig naar et for Anker liggende Skib maa kappe sit Toug eller slippe sin Kjetting for at undgaae Paadrivning af et andet Skib, da maa begge Skibe i Forening bære det med disse Gjenstandes Opoffrelse forbundne Tab.
4. Om Bodmeri.
Naar en Skipper efter lidt Havari, mangler de fornødne Midler til at istandsætte Skib for derefter at
