Almindelig Handelsvidenskab/2.5
5. Om Postvæsenet.
Postvæsenet danner et særdeles vigtigt Led i den Række af Samfærdselsmidler, som ere nødvendige Betingelser for Handelens Udvikling, og allerede tidligt findes Spor deraf hos de gamle Folkeslag. Perserkongen Cyrus lod (omtrent 540 før Chr.) indrette et Slags Postvæsen, der dog nærmest var beregnet paa at besørge Regjeringens Breve og Effecter. Ligeledes fandtes hos Grækerne og Romerne et ordnet Postvæsen, der dog, som det synes, udelukkende var indrettet for Herskernes Bekvemmelighed, medens Folkene maatte bære Byrderne derved. Ved Siden deraf bestod der i det romerske Rige et Slags private Postholdere, som synes at have fortsat deres Virksomhed, efterat det romerske Rige var gaaet tilgrunde og dermed dets offentlige Postvæsen. Frankernes berømte Konge Carl den Store († 814) bragte atter Postvæsenet paa Fode i sit udstrakte Rige, men det gik efter hans Død fuldstændigt tilgrunde, væsentlig som Følge af den store Lovløshed og Mangel paa Eiendomssikkerhed, der i hine Tider var almindelig.
Efterhaanden som Civilisationen udviklede sig, blev Postvæsenet mere og mere en Nødvendighed, og da Hanseforbundet stiftedes i det 13de Aarhundrede oprettedes et Slags Brevforsendelse ikke alene mellem Hansestæderne men ogsaa fjernere liggende Byer. Dog maa Ludvig den 11te i Frankrig betragtes som Stifter af det første velordnede Postvæsen i Europa. Efter at dette var indført i Frankrig i 1464, udviklede det sig hurtig til stor Betydning, og allerede Ludvigs Efterfølger bragte det saa vidt, at Breve modtoges til Befordring til Udlandet. I Begyndelsen af det 16de Aarhundrede fulgte man i Tydskland og Nederlandene Frankrigs Exempel. I England indrettedes Postvæsen i 1635, i Sverrig 1637, i Spanien 1701, i Rusland 1718, i Nordamerika 1760.
I Danmark oprettedes den første Post (mellem Kjøbenhavn og Norge) af Christian den 4de Aar 1624 og 1653 indrettedes en Post mellem Kjøbenbavn og Hamborg.
Postvæsenet hører til de Institutioner, som stadigt og hurtigt ere gaaede fremad. Maaskee er dette en Følge af den livlige Berørelse, hvori de forskjellige Landes Postbestyrelser ifølge Sagens Natur have staaet til hinanden; enhver Forbedring har derfor stedse fundet hurtig Udbredelse.
En af de største Omvæltninger, som er foregaaet paa dette Omraade, er Indførelsen af det eensartede Portosystem. Tidligere var det nemlig almindeligt, at den for Brevenes Befordring betalte Taxt rettede sig elter Veilængden, men ved denne Beregning synes man at have overseet, at den væsentlige Deel af de Udgifter, som Postvæsenet har at afholde, hidrører fra Lønninger til dets Personale og fra Indretning og Vedligeholdelse af de nødvendige Localer, hvorimod selve Befordringen af Brevene udgjør den mindste Deel af Udgifterne. Støttet paa denne Betragtningsmaade var det, at Englænderen Rowland Hill fremkom med det Forslag, at man skulde fastsætte Portoen til en eensartet og lav Taxt, saa at et Brev mellem hvilkesomhelst to Steder i England kostede lige meget. Dette Forslag kjæmpede han tappert for og vandt endelig Seier, saa at man i England i 1840 bestemte, at Portoen for et Brev af ikke over 1⁄2 Unzes Vægt skulde være 1 Pence uden Hensyn til Afstanden. Denne Reform har været af indgribende Betydning og har i høi Grad forøget Brevvexlingen, hvilket maa ansees for heldigt ikke alene i materiel men ogsaa i moralsk og intellectuel Henseende.
Englands Exempel blev snart efterfulgt af de andre europæiske Stater. — Her i Danmark indførtes det nye System i 1851, og det har her som andre Steder yttret sin Virkning ved en betydelig Stigning i de befordrede Breves Antal, medens paa den anden Side Indtægten af Postvæsenet, navnlig i de første Aar efter Reformen, har været betydeligt mindre saavel hos os som i andre Lande.
Som det fremgaaer af det Forestaaende, see vi Postvæsenets væsentlige Betydning deri, at det besørger Brevforsendelsen. Det maa dog ikke forglemmes, at det ligeledes paatager sig Befordringen af Varer og Passagerer; men den Rolle, som Postvæsenet i denne Henseende spiller, taber daglig mere og mere af sin Betydning. Under mindre udviklede Forhold maatte Postvæsenet nemlig selv sørge for Befordringsmidler, Vogne, Heste, Skibe, og det medtog da foruden Breve saavel Personer som Gods; men nu da Jernbaner og Dampskibe udgjøre det væsentlige Samfærdselsmiddel, er Befordringen af Gods og Personer mere og mere gaaet over i private Hænder, og kun paa de underordnede Forbindelseslinier kjører Postvæsenet nu med »egen« Befordring, hvorimod det, hvor Jernbaner og Dampskibe findes, accorderer med disse om Brevenes Transport.
Antallet af de Breve, som aarligt befordres i de europæiske Stater, anslaaes til: England 720 Mill. Breve, Frankrig 331, Tydskland 227, Østerrig 123, Italien, Spanien, Schweiz, Belgien, Nederlandene, Rusland og Sverrig under 100 Mill. De andre europæiske Lande have under 10 Mill.; Danmark 83⁄4 Mill. i 1867—68.