Syvende Capitel.
Om Courser.
1. Almindelige Bemærkninger.
Det Beløb i Penge, som man i et givet Øieblik kan erholde for en Vare, kalde vi, som bemærket Pag. 27, dens Markedspriis. Der gives dog enkelte Gjenstande for Omsætningen, om hvis Priis man ikke taler, men derimod om deres Cours. Herhen høre fremmede Mønter og Repræsentativer derfor (Papirpenge), Statspapirer og Actier samt Vexler betalbare paa fremmede Pladser (fremmed Valuta). Den for disse Gjenstande gjældende Priis kaldes Cours.
Man har som Følge heraf 1) Pengecourser, 2) Fondscourser og Actiecourser samt 3) Vexelcourser.
Ligesom Prisen paa Varer i Almindelighed bestemmes for et vist Qvantum (pr. Pd., pr. Alen o. s. v.), saaledes gjælder Coursen enten for en vis fremmed Mønt eller en vis Sum i fremmede Penge eller et Statspapiir eller en Actie lydende paa en vis Sum, og paa samme Maade, som vi for at kunne forstaae Priisnoteringen for en Vare, maae vide, hvor stort et Vareqvantum Noteringen gjælder, saaledes maae vi ogsaa for at kunne forstaae Coursnoteringen vide hvorfor den gjælder. Naar vi til Exempel see Caffe noteret 30 Sk., da maae vi, for at kunne have nogen Veiledning deraf, vide, at disse 30 Sk. ere at forstaae for et Pund, og paa samme Maade bliver det nødvendigt for os, naar vi f. Ex. skulle forstaae hvad
