Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/274

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Ellevte Capitel.

Om Connossementer.

1. Almindelige Bemærkninger om Connossementets Betydning og Nytte.

Ved Connossementet (Connossement, Bill oflading) forstaaes et af Skipperen udstedt Document, hvorved han erkjender at have modtaget visse Varer ombord i sit Skib, og derhos forpligter sig til, imod Fragtens Betaling, at levere disse til den Person, som paa Bestemmelsesstedet legitimerer sig som Modtager.

Næst Vexlen spiller Connossementet den vigtigste Rolle i Handelsverdenen; det letter i høi Grad Vareomsætningen og er et Hjælpemiddel til Creditens Udvidelse. Det tjener ogsaa til i Havaritilfælde at legitimere Ladningens Indhold, og i Krigstid til at bevise dens Nationalitet.

Naar Kjøbmanden, idet han afskiber et Parti Varer, lader Skipperen udstede Connossement, da kan dette ikke alene tjene ham til Beviis for, at Varerne ere afskibede, men han kan ogsaa ved at overdrage dette Document til en anden Person afstaae sin Eiendomsret til Varerne til denne, og saaledes bliver det muligt for Varerne at gaae fra Haand til Haand, uagtet de befinde sig nnderveis, maaskee midt ude paa Havet.

Som Følge af den Brug, der gjøres af Connossementer, blive de i Reglen udstedte i tre Exemplarer. Det ene af disse beholder da Afladeren for saaledes bestandigt at have et Beviis for Varernes Afskibning; det andet overgiver eller sender han til den Person, til hvem han har afstaaet sin Eiendomsret til Varerne, eller hvis han afskiber Varerne i Consignalion, da til den Person (Consignatarius), som paa Bestemmelsesstedet skal sørge for