Vare-Lexica. For at naae nogen egentlig Dygtighed heri, fordres stadig Opmærksomhed og lang Erfaring, ligesom det naturligviis er nødvendigt, at man begrændser sig til saa faa Varer, som Omstændighederne tillade. At Folk, der see daarligt, ikke have nogen fiin Lugt og dertil maaskee endog en slet Smag, skulde kunne blive gode Varekjendere, synes ikke meget rimeligt. Gode Sandseevner ere vistnok fremforalt nødvendige. — For de reale Varers Vedkommende maae vi indskrænke os til det her Sagte; dog vil en enkelt af disse (nemlig Penge) blive omtalt i et særskilt Capitel i denne Bog, paa Grund af dens særegne Betydning for Handel og Omsætning.
Til de ideelle Varer henregnes: Papirpenge, Statspapirer, Actier og Vexler. Man kalder dem ideelle, fordi selve det Stof, hvoraf de bestaae, ingen Værdi have; et ubeskrevet Ark Papir, som kan kjøbes for faa Skilling, er i sig selv mere værd. Men disse Varer hente deres Værdi fra den Forvisning, som Besidderen har om deres Evne til at kunne forskaffe ham virkeligt brugbare Ting. De ville alle blive nærmere omtalte senere hen i denne Bog.
6. Om Værdi og Priis.
For at en Ting overhovedet skal have Værdi, er det nødvendigt, at Mennesket erkjender den for brugbar i et eller andet Øiemed. Denne Værdi kaldes Tingens Brugsværdi. Naar den tillige besidder den Evne, at vi for den kunne erholde andre Ting, sige vi, at den har Bytteværdi.
Det følger af sig selv, at enhver Ting, der har Bytteværdi, tillige maa have Brugsværdi; thi en Ting, der ikke er brugbar i et eller andet Øiemed, vil Ingen give Noget for. Derimod gives der vel enkelte Ting, som have
