iNakskov og Rønne) have uhindret fortsat deres Virksomhed, og eftersom Compagniets Octroi nu næppe længere har nogen Gyldighed, vil Oprettelsen af nye Foreninger ikke finde nogen Modstand.
3. Om Assurance-Lovgivningen.
Den danske Lovgivning er med Hensyn til Assurancevæsenet, som overhovedet til alt hvad der angaaer Søfarten, meget mangelfuld. I det Efterfølgende ville vi derfor ganske see bort fra de enkelte, for størstedelen forældede Lovbestemmelser, som haves, og udelukkende fremstille Forholdet i Henhold til den for Søassurancecompagniet i Kjøbenhavn under 2. April 1850 kgl. confirmerede saakaldte Convention. Denne indeholder en Samling af Bestemmelser, som, uagtet de ikke have Lovskraft, ere bindende for Compagniet i dets Forhold til Forsikkringstagerne, og da de andre herværende Assurandeurer ligeledes underkaste sig Conventionens Bestemmelser, vil denne i de allerfleste Tilfælde blive betragtet som Rettesnor. Kun i Tilfælde, hvor de Skadelidte ikke have forsikkret, vil der hist og her blive gjort andre Regler gjældende, dog vil i Mangel af udtrykkelig Lovbestemmelse rimeligviis Conventionen komme til Anvendelse.
4. Om Assurance paa Skib og Fragt.
Assurance paa Skib kaldes Cascoassurance og tegnes almindeligt for eet Aar, undertiden dog ogsaa for den enkelte Reise. Der indbefattes derunder Skibets Skrog, Master, Seil, Tougværk og i det Hele Alt, hvad der er medtaget for Seiladsens Skyld, men heller ikke Andet, og saaledes altsaa ikke f. Ex. Fiskeredskaber. Skibet kan ifølge Conv. assureres for den fulde Værdi, som det har i det Øieblik, Assurandeurens Fare begynder. I Forbindelse med Skibet kan, naar det særlig begjæres, Udredningsomkostningerne forsikkres.
