3. Om den Sikkerhed, som Statspapirer yde, og de Betingelser, hvoraf denne er afhængig, samt statistiske Data til Bedømmelse heraf.
Ihændehaveren af de af Staten udstedte Gjældsbeviser befinder sig overfor Debitor i en heel anden Stilling end Den, der eier en privat Gjældsforskrivning. Denne kan nemlig paakalde Statsmagtens Mellemkomst, naar hans Debitor ikke opfylder de paatagne Forpligtelser, og i Lande, hvor Retsforholdene ere ordnede paa fornuftig Maade, vil denne Mellemkomst dog altid have den Virkning, at Debitor bliver nødsaget til at betale, forsaavidt han er istand dertil. Desforuden har Creditor som oftest et Pant at holde sig til og derved en forøget Sikkerhed for sit Tilgodehavende. Er det derimod Staten, der er vor Debitor, stiller Forholdet sig anderledes. Vi besidde intet Middel, hvorved vi kunne fremtvinge Opfyldelsen af dens Forpligtelser, og selv om der derfor var stillet et Pant, vilde Betydningen heraf stedse blive meget illusorisk; thi naar Alt kommer til Alt, er det dog Statens gode Villie, man maa stole paa. Desværre kan der opvises flere Exempler paa Lande, der ikke have opfyldt deres Forpligtelser overfor Creditorerne, og disse have da ikke kunnet gjøre Andet, end med Taalmodighed at vente, indtil der maaskee engang i Tidernes Løb bliver taget Notice af deres Fordringer. Magt gaaer under saadanne Omstændigheder for Ret, og en Stat vil jo altid have Magten paa sin Side.
Det følger allerede heraf, at Statspapirerne med Hensyn til deres Soliditet maa bedømmes paa en noget anden Maade end private Gjældsforskrivninger, og at det altid vil være forbunden med stor Vanskelighed at afgjøre, hvorvidt en Stat yder tilstrækkelig Garanti for Opfyldelsen af sine Forpligtelser. En væsentlig Betingelse i denne Henseende turde det være, at den har Villien til at respectere sine For
