Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720. Første Del

G. E. C. Gad Kjøbenhavn


Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/3 titelside

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

DANMARK-NORGES
INDRE HISTORIE
UNDER
ENEVÆLDEN FRA 1660 TIL 1720

INDLEDNING TIL DEN DANSK-NORSKE STATS HISTORIE
FRA 1720-1814

AF
EDVARD HOLM

FØRSTE DEL

KJØBENHAVN
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Trykt hos Nielsen & Lydiche.
1885.

HVAD STRÆBTE ENEVÆLDEN AT UDRETTE
VED
DANMARK-NORGES INDRE STYRELSE?
1660—1720.

INDHOLD.

Forord V
Oversigt XVII
Rettelser og Tilføjelser XIX
FØRSTE KAPITEL.
De første Enevoldskongers Opfattelse af deres Magts Storhed og deres Iver for at værne om denne.
Side
Store Regeringsopgaver ved Enevoldstidens Begyndelse 3
Det tillokkende ved Enevælden 7
Enevælden baaren oppe af Tidsaanden, den officielle Statsret 8
Salvingen 1670 12
Kongedømmets ydre Pragt 14
Enevælden støttet ved Rangvæsen og Smigeraand 20
De souveræne Kongers Mistænksomhed og Iver for at vaage over deres Magt 25
Virkning deraf paa deres Forhold til den gamle danske Adel 31
ANDET KAPITEL.
Enevældens Arbejde paa at skabe en stærkt centraliseret overordnet Styrelse. — Kongernes personlige Indgriben i Regeringen.
Kongernes Tanke om Folkets Vel og den offentlige Mening 40
Kollegiestyrelsen 44
Kongernes Stilling til Kollegierne 49
Kongernes personlige Deltagelse i Regeringen 54
Statskollegiet 56
Konseljet 58
Kommissioner i Raadstuen 62
Styrelsens bureaukratike Præg 65
Højesteret og Kongernes Stilling til Retssagernes Afgjørelse 67
Norges Forhold til Centralstyrelsen 71
Den kongelige Del af Slesvig og Holstens Forhold til Centralstyrelsen 76
TREDJE KAPITEL.
Hovedtræk af Provinsstyrelsens Ordning. Selvstyrelsens Tilbagegang.
Domstolene i Danmark og Norge 80
Omordning af Provinsstyrelsen. Stiftamtmænd og Amtmænd 82
Generalprokurøren 86
Færøernes og Islands Styrelse 89
Provinsstyrelsen i den kongelige Del af Slesvig og Holsten 91
Embedsmændenes Udnævnelse 91
Kongemagtens Stilling til Birkeret og Patronatsret 93
Kongernes Uvilje imod Selvstyrelse. Dennes Tilbagegang i Kjøbstæderne i Danmark og Norge 95
Bøndernes kommunale Liv i Danmark med deres Byskraaer 101
Selvstyrelse i Slesvig og Holsten 103
FJERDE KAPITEL.
Enevældens Stræben efter at skabe et nyt og bedre Grundlag for Beskatning og Lovgivning.
Matrikelarbejder under Frederik III 106
Matriklen af 1688 109
Lovrevisionsarbejder under Frederik III og Kristian V 111
FEMTE KAPITEL.
Enevoldskongernes Stilling til Adel og Borgerstand.
Sammenligning imellem den dansk-norske Enevældes Stilling til Adelen og Kongernes Politik i denne Henseende i andre europæiske Lande 117
Adelen beholder en Del sociale Forrettigheder, men mister flere vigtige 119
Frederik III's Lighedstendenser 121
Indskrænkning i Adelens Særrettigheder 123
Udvikling af Borgerstandens Betydning under Kristian V og Frederik IV 124
Adelens Stilling i Slesvig og Holsten 130
Enevælden langtfra demokratisk 131
Nobilitering af borgerlige 132
Indstrømning af tyske Adelsmænd 134
Adelens Deling 135
SJETTE KAPITEL.
Enevældens Stilling til Bondestanden.
Kongernes Syn paa den danske Bondestands trykkede Kaar og Omsorg for den 138
Stemninger i Regeringskredsene med Hensyn til Bondestanden 145
Vornedskabet Svækkelse og Ophævelse 148
Statshensynets Overvægt i 17. Aarhundrede over Tanken om Menneskerettighederne 153
Godsejernes Stilling med Hensyn til Skatter, deres Ansvar for Bøndernes Skatter og for, at der stilledes Rekrutter 154
Tvangssystemet ved Ordningen af Bondearbejdet i Danmark 159
Proprietærernes overlegne Stilling til Bønderne i Danmark 164
Regeringens Omsorg for Bønderne i Norge 166
Forskjel paa danske og norske Landboforhold 170
Sammenligning imellem de danske og de norske Fæstebønders Stilling under Enevælden 173
Den norske Bondestands Udvikling begunstiges 175
Bøndernes Stilling i Slesvig og Holsten 176
SYVENDE KAPITEL.
Regeringens Indgriben i Skovbrug og Landbrug.
Skovødelæggelser i Danmark 179
Forordninger med Hensyn til Skovvæsenet i Danmark og den kongelige Del af Slesvig og Holsten 180
Norske Skovforordninger 181
Anordninger om Agerbrug og Husdyrhold 184
OTTENDE KAPITEL.
Enevældens økonomiske Grundsætninger og Omsorg for, hvad der kunde lette Samfærsel og Omsætning.
Datidens Sans for Handel og Industri. Fremmede Landes Exempel i saa Henseende 187
De herskende Handelsgrundsætninger 191
Enevældens Interesse for Industri og Handel 192
Den overvældes med Forslag til Fabrikanlæg og Handelsforetagender 194
Vejvæsen i Danmark 196
Personbefordring og Postvæsen 196
Vejvæsen i Norge 200
Enhed i Maal og Vægt 202
NIENDE KAPITEL.
Regeringens Iver for at udvikle Industri i større Stil og Bjergværksvæsen.
Privilegier og Monopoler for Fabrikker 204
Udpræget Toldbeskyttelsesvæsen 208
Særlig Interesse for Silke- og Uldmanufaktorer 209
Indkaldelse af Fremmede, Strid imellem den industrielle Interesse og Statskirkesystemet 211
Manufakturer ogsaa udenfor Kjøbenbavn 216
Sans for Bjergværksvæsenet 218
TIENDE KAPITEL.
Omsorg for Handel og Skibsfart. — Regeringens Tvangsbestemmelser med Hensyn til den store Industri og Handelen.
Forskjellige Skridt til Gavn for Handelen, som Oprettelse af Navigationsskoler, Afslutning af Handelstraktater osv. 221
Privilegier for Handelskompagnier i forskjellige Farvande 223
Skridt til at fremme Handel og Skibsfart paa Lande i Europa 227
Lettelser for Fiskerierne 230
Ind- og Udførselstold baade paa indenrigsk og udenrigsk Handel 231
Kontrol fra Regeringens Side saavel ved den store Industri som ved Handelen og Bjergværksvæsenet 232
Ordning af Handelen paa Nordlandene og Finmarken 235
Ordning af den islandske og færøske Handel 240
ELLEVTE KAPITEL.
Ordning af Omsætningsforholdene i Byerne. — Enevældens Stilling til Lavsvæsenet.
Forskjellige Skridt til at ophjælpe købstæderne 245
Byernes Eneret til Haandværk og Handel 248
Byerne og deres Handels distrikter, som de træde frem i Norge 251
Fordeling af Handelen imellem Kjøbstæderne i Danmark 256
Ordning af Omsætningen i Kjøbstædeme og Fordeling af Handelen i dem. 257
Regeringens Iver for at støtte Lavene 260
Enkelte Undtagelser derfra 263
Regeringens Indblanding i Lavenes Stridigheder og indre Forhold 264
Ordning af visse Lavs Produktion 266
Kontrol med Priser paa forslgellige Varer 268
Tvangsbud under extraordinære Forhold og paa Grund af Statshensyn 269
TOLVTE KAPITEL.
Statsmagtens Omsorg for Sikkerhed og Orden.
Humane Træk i Straffeloven 271
Regeringens Tilsyn med Rettergangen 273
Interesse for Politivæsenet 276
Omsorg for kommunal Orden, særlig i Kjøbenhavn 277
Anordninger om Bygningsforhold og Brandvæsen i Egøbenhavn 281
Omsorg for Byggeforhold og Brandvæsen i Kjøbstæderne, især i Norge 285
Iver for den offentlige Sikkerhed i Kjøbenhavn 290
Kamp imod Løsgængeriet 291
TRETTENDE KAPITEL.
Arbejde for at fremme gode Sæder og skabe et ordentligt Politi.
Kamp imod slette Sæder i forskjellige Retninger 294
Iver for Tugt og Orden paa alle Omraader 296
Datidens Tilbøjelighed til Luxus 298
Kristian V's Befalinger med Hensyn til Begravelsesudgifter 300
Forordning af 1688 imod Luxus og Anordning af Folks Klædedragt, Gjæstebud osv. 301
Luxusanordningernes Forhold til Rangvæsenet 305
Rangsyge inden Enevældens Tid 306
Rangforskjellens stigende Betydning under Enevælden og Forfængelighedens Væxt 309
Regeringens Iver for at bekæmpe Fordomme imod „uærlige" Haandteringer 314
Stilling til Troen paa Trolddom 317
Jagtlove 320
Politivæsenets Ordning, især for Kjøbenhavns Vedkommende 323
FJORTENDE KAPITEL.
Enevældens Omsorg for Fattigvæsen og Sundhedsvæsen.
Fattigvæsenets Ordning under Kristian V. Børnehuse 328
Fattigvæsenets Utilstrækkelighed 332
Frederik IV's Skridt for at bringe Orden i Fattigvæsenet baade i Kjøbenhavn og i det øvrige Danmark 334
Forskjellige Træk af human Omsorg 338
Skyggesider ved Lægevæsenet under de første Enevoldskonger 341
Fremkridt ved Lægeordinansen af 4. Decbr. 1672 baade med Hensyn til Læger, Apothekere, Jordemødre og Barberere 344
FEMTENDE KAPITEL.
Statsmagtens Holdning paa det kirkelige Omraade.
Strængt Statskirkeprincip ogsaa af politiske Grunde i Forhold til Katholiker og Reformerte 349
Statshensyn og Religion hos Kongerne 352
Fremskridt i religiøs Tolerance ved Rigslovene 354
Kristian V's Uvilje imod de Reformerte 355
Forhold til Katholiker og Jøder 359
Strænghed imod Propaganda fra andre Konfessioners Side 360
Regeringen og Pietismen 362
Kongernes Stilling til Statskirkens Styrelse 364
Hvorvidt Kongerne lode Gejstligheden have Indflydelse paa Kirkens Styrelse 368
Statsmagten og Kirkegodset 370
Stræben efter Enhed ved forskjellige Punkter af Kirkevæsenet 371
Statsmagtens Brug af Kirketugten 374
Brug af Præsterne i verdslige Sager 376
Bestemmelser imod Gudsbespottelse og Helligbrøde 379
SEXTENDE KAPITEL.
Statsmagtens Stilling til Undervisning, Oplysning og videnskabelige Interesser.
Undervisningsvæsenets, særlig Latinskolernes Tilstand i anden Halvdel af 17. Aarhundrede og Begyndelsen af 18de 384
Studenternes Kaar 390
Universitetet mest en Præsteskole 392
Enevælden og Almueskolen 393
Enevælden og Latinskolerne 396
Regeringens Stilling til Universitetet 399
Embedsmændenes Uddannelse 402
Kristian V's ridderlige Akademi 404
Censuren 409
Frederik III's videnskabelige Sans 410
Kristian V's Stilling til Videnskaberne 411
Frederik IV i aandelig Henseende 414
Enevældens Indflydelse paa Litteraturen og Aandslivet 416
SYTTENDE KAPITEL.
Enevældens Omsorg for Statens Forsvarsvæsen.
Statens ydre farlige Stilling og Nødvendigheden af at styrke Værnet 422
Frederik III's Udvikling af Hæren 426
National Udvikling af den danske Hær i Kristian V's første Tid 427
Denne nationale Udvikling afbrydes efter den skaanske Krigs Ophør 430
Den hvervede Hærs Styrke under Kristian V's senere Regeringsaar 431
Frederik IV's Landmilits 433
Den hvervede Hærs Vedvaren og Skyggesider ved Hvervingsvæsenet 437
Udskejelser af Officerer og Soldater ved den hvervede Hær 440
Hærens lidet nationale Præg 444
Uheldige Sider ved Kongernes egen Indgriben i Styrelsen af Hæren 450
Den norske Hær 452
Flaadens Udvikling under Kristian V 456
Emancipationen fra Hollænderne, særlig ved Niels Juels Virksomhed 458
Ordning af Udskrivnings væsenet til Søs 461

Tilbageblik 466

HENVISNINGER OG OPLYSNINGER.
Første Kapitel 3
Andet Kapitel 7
Tredje Kapitel 18
Fjerde Kapitel 22
Femte Kapitel 23
Sjette Kapitel 26
Syvende Kapitel 32
Ottende Kapitel 34
Niende Kapitel 36
Tiende Kapitel 39
Ellevte Kapitel 42
Tolvte Kapitel 49
Trettende Kapitel 53
Fjortende Kapitel 58
Femtende Kapitel 60
Sextende Kapitel 63
Syttende Kapitel 66