256 Ellevte Kapitel.
fordi de laa altfor langt borte fra Kjøbstæder. Der blev f. Ex. givet Indbyggerne paa Samsø „fri Sejlads^, det blev tilladt Bønderne i Vandfald og Skodborg Herreder i Jylland , at de paa Grund af deres lange Afstand fra Lemvig maatte sejle til Norge med deres Sandsknder, sælge Korn og andre uforbudne Varer der og til Gjen- gjæld indføre saa meget Tømmer derfra, som de maatte behøve til deres Bygninger, Bønderne i nogle Sogne af den sydøstlige Del af Nørrejylland beholdt Ret til at føre deres Piskevarer, hvorhen de bedst kunde, og sælge dem der**). Men slige Undtagelser svække ikke Ind- trykket af, at Enevælden i det hele stræbte skarpt at at regulere Fordelingen af Handel og Vindskibelighed imellem By og Land.
Eeguleringsaanden drev endog en Tid Regeringen til efter det Exempel, Sverige havde givet under Gustav Adolf, ogsaa paa anden Maade at fordele Arbejdet imellem Ejøb- stæderne i Danmark. Den fastslog nemlig, at kun Kjøben- havn og nogle andre af dette Lands Byer skulde have Ret til at handle med Udlandet, medens de mindre Kjøb- stæder henvistes til, „af den indenlandske Handel imellem Rigerne og Provinserne sig at ernære, saavel som og af deres Agerdyrkning og anden smaa Haandtering i Byerne. og fornemmelig beflitte sig paa Manufakturer," Men denne højst uheldige Forskjel paa Byerne blev dog snart hævet^^). Derimod bevaredes en vis Ulighed oppe ved Limfjordsstæderne , af hvilke Aalborg havde store Han- delsforrettigheder paa de mindre Byers Bekostning, der laa længere inde ved Fjorden. Uagtet disse vare Kjøb- stæder, kan Forholdet imellem dem og Aalborg sammen- lignes med det, der var imellem de norske Kjøbstæder og de Handelspladser, som stode i Afhængighed af dem. Naturligvis gav et saadant Forhold Lejlighed til alskens Rivninger, hvori Regeringen idelig blev indblandet. Aal- borg kjævledes med Thisted, Skive og Nibe*®) ligesom Kristiansand med Arendal og Østerrisør.
