260 Ellevte Kapitel.
til en eller anden Byes Havn, kun efter visse bestemte Regler maatte sælge Varer fra deres Skibe. Ved Ber- gen var der fra tidligere Tid nedarvet et ejendommeligt Forhold, idet de saakaldte Kontorske, Levningen af de gamle Hansekjøbmænd , her indtoge en egen Stilling ved Siden af de almindelige bergensiske Handlende. Græn- sen mellem deres og de andre Kjøbmænds Handel blev naturligvis fastslaaet; men for øvrigt førte Forholdene allerede i dette Tidsrum, om end under nogle Sving- ninger, til en betydelig Indskrænkning af „Kontorets*^ Handel ").
Til denne Stræben efter saa vidt muligt at fordele Handelen paa visse Klasser svarede Lavsvæsenets Ord- ning paa Haandværkets Omraade. Støttende sig til Over- leveringen fra Fortiden, opfattede Regeringen Lavsvæ- senet som det bedste Middel til at sikre sig, at Varerne bleve gode, Fortjenesten ligelig og Ordenens og Tugtens Aand opretholdt hos Haandværkeme. Lavsprivilegier ogLavsvedtægter høre til Enevældens første Forordninger, og vi have set, hvorledes Frederik IV lod StatskoUegiet undersøge de forskjellige bestaaende Lavsskraaer, ikke i den Tanke at ophæve dem, men for at de kunde a^asses til den nye Forfatning. Regeringen fandt vistnok under Kristian V^ at der havde indsneget sig flere Mis- brug ved Lavene, som gjorde Reformer nødvendige, og det ser endog ud, som om den, i det mindste med Hensyn til en Del Haandværksgrene , en kort Tid har havt den Tanke, at enhver, der tog Borgerskab, skulde have Ret til at drive et af dem *) ; men dette kom den bort fra igjen. Kristian V*8 Lovgivning omfatter netop snart efter en Mængde .Lavsanordninger.
Sin Iver for at gjennemføre Lavsvæsenet viste Ene-
- ) Jeg tænker ved dette paa Forordningen af 23de Decb. 1681,
de indledende Ord og § 1, hyorefter foreløbig kun 16 Lar vedbleve at bestaa. Forordningens Udtryk ere aheldigvis no- get uklare. En almindelig Ophævelse af Lavsvæsenet bur aabenbart ikke været Kongens Mening.
