Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/211

Denne side er blevet korrekturlæst

191

De herskende Handelsgrundsætninger.

skarp Sondring imellem de forskjellige borgerlige Idrætter og fastslaaende mangfoldige Regler for, hvorledes Haandværket bedst burde drives og Forholdet ordnes imellem dem, der hørte til de enkelte Lav. Ikke mindre havde Middelalderen kjendt Iveren for at udelukke fremmede Folks og Landes Konkurrence og Bestræbelserne for at indskrænke Handelens Frihed til indbildt Gavn for Befolkningen ved Forbud imod Udførsel af Levnetsmidler eller ved Fastsættelse af en vis Højde, som Varepriser ikke maatte overstige. Alt dette blev udviklet endnu stærkere siden, da det saakaldte Merkantilsystem i det 16de og 17de Aarhundrede fastslog Læren om, at et Lands Rigdom bestod i den Masse Guld og Sølv, der fandtes i det, og at det derfor ved Omsætningen med andre Lande gjaldt om at vinde saameget deraf som muligt. Med dette Maal for Øje stræbte Regeringerne da at styre Omsætningsforholdene ved Toldlove og Indførsels- eller Udførselsforbud; de satte alt ind paa at udvikle en Industri hjemme, som kunde skaffe Varer til Udførsel, hvorved der kunde tjenes rede Penge paa andre Landes Bekostning, de søgte at hindre Indførsel af saadanne Varer, der kunde konkurrere med, hvad der tilvirkedes i deres egne Stater, de arbejdede ved kunstige Midler paa at drive Skibsfarten i Vejret og holdt det for en Sag af yderste Vigtighed at vinde Kolonier, dels som Markeder for deres Landes egne Varer, dels for at faa Produkter til Indførsel i saadanne Riger, som ikke selv havde Kolonier.

Som altsaa Tvangen ved Siden af Beskyttelsen havde gjældt for at være den vigtigste Løftestang for det materielle Opsving rundt omkring i Europa, saaledes ogsaa i den dansk-norske Stat, og Haand i Haand dermed havde der allerede før Enevoldsmagtens Tid hersket en forbavsende vidt gaaende Opfattelse af de Forrettigheder, Kongen havde paa de enkelte Undersaatters Bekostning, af den Ret, der tilkom ham til at gribe ind i deres private Forhold, naar de ikke hørte