264 Ellevte Kapitel.
tions- og Laysvæsenet var strængt gjennemført i det hele . og af, at Omsætningen i en udpræget Grad var fast- bunden til visse Regler og Institutioner.
Det var imidlertid ikke nok, at Regeringen idelig havde travlt med at værne Kjøbmænd og Haandvær- kere imod uberettigede Næringsdrivende. Den blev tillige nødt til den ene Grang efter den anden at tage Del i Kjævlerier mellem selve Lavene og Interessentskaberne. Ogsaa her var der fuldt op med Strid. Snart var det Grosserere og Kræmmere, snart Grosserere og Vinhand- lere, den maatte skille imellem, snart Hattemagere og Feldberedere, Tømrere og Snedkere, Prammænd og Sten- førere, Apothekere og Urtekræmmere, Sværdfegere og Kræmmere, Barbererne i Kjøbenhavn og de i Provins- byerne osv. Det var Stridigheder af samme Slags, som naar der klamredes om Næring eller Æresfortrin i vi- dere Kredse, naar tre Ligbærerlav i Trondhjem kom i Strid om Retten til at bære Lig eller Ligbærerlavet i Ribe laa i Haarene paa Byens Bedemand, naar Spørgs- maalet om, hvem der skulde have Ret til at spille for Folk, fremkaldte Kiv imellem Stadsmusikanten og Garni- sonen i Kjøbenhavn, imellem Stadsmusikanterne i Odense eller Aalborg og Latinskolerne i disse Byer, imellem Beboerne i Pinneberg og Altonas Stadsmusikant**).
Den Mangfoldighed af smaalige Sager, som Ene- vælden paa hele dette Omraade ifølge sit System kom ind paa at afgjøre, forøgedes end mere derved, at den ikke blot gav sig af med efter Andragende af Folk at paabyde deres Optagelse i et eller andet Lav, og med at bevilge Ret til al Slags Smaahandel, lige til Handel med gamle Klæder*^), men endog idelig blandede sig i de enkelte Lavs indre Forhold. For en Del var dette vistnok rigtigt og nødvendigt, som f. Ex. naar den vilde sætte Skranker for de urimelige Udgifter, den Svir og de taabelige, halvt barbariske Skikke, der tidt vare for- bundne med at blive Mester eller endog med blot at blive optaget i et eller andet Lav, f. Ex. den saakaldte