Vigtigste offentlige logfiler

Samlet visning af alle loggene på Wikisource. Du kan afgrænse visningen ved at vælge en logtype, brugernavn eller påvirket side. Der skelnes mellem små og store bogstaver for både bruger- og sidenavne.

Loglister

Udført af:

Mål (titel eller Bruger:brugernavn for bruger):

Fra dato (og tidligere):

Tag-filter:

Udeluk markeringen

Vis flere logs:

Takkelog

Patruljeringslog

Tag log

Brugeroprettelseslog

30. jul. 2024, 18:37 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/378 (Ikke korrekturlæst: Ny side: exempelløst, om de [døtrene] omtaltes på stenen uden navns nævnelse.« Det er ikke eksempellöst. Paa Granevollen i Hadeland staar en Sten med Indskrift: <i>SYNIR AUNAR RYKIU RISÞTU [stin þina a]FTIR AUFA BRUÞUR SIN HIALBI KUÞ SÁL [4 = Á) AUFA</i>. Jeg skjönner ikke andet end, at Udtryksmaaden her er ensartet; og jeg kunde nævne flere saadanne Eksempler. Om {{sp|Varnum}}stenens Indskrift kan jeg mulig senere tilfoie et Par Ord, naar jeg har faaet nOiere Underr...) Tag: Ikke korrekturlæst
30. jul. 2024, 18:34 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/379 (Ikke korrekturlæst: Ny side: WAR den eneste rimelige Rækkefolge i Ordets Begyndelse; ogsaa Stephens har læst disse tre Runer i denne Orden. Hvad jeg (S. 242) har sagt i Anledning af forste Rune i 1AB, har jeg selv kaldt en los Formodning, som kun har et meget usikkert Grundlag at slotte sig til. Den burde kanske helst have været holdt tilbage. Min Tankegang var den: I i IAB betegner efter min Mening Lyden j; man kunde heraf tro, at Runerækken, da Varnumindskriften blev indhuggen , ikke...) Tag: Ikke korrekturlæst
30. jul. 2024, 18:32 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/380 (Ikke korrekturlæst: Ny side: at Udtrykket bliver tvungent. Jessen tænker paa « Travinge hed (han]». Efter denne Forklaring maa Subjektet »han til hvis Minde Stenen er reisU, »han som hviler herunder« være ude ladt; denne Udeladelse forekommer mig ligesaa tvungen og ligesaameget at trænge til Bevis som den, jeg har formodel. Der imod maa jeg indromme, at HAITINAr WAS «hed» paa denne Maade bliver et simpelt og naturligt Udtryk; som Side stykke kunde f. Eks. nævnes Indskriften paa en vældig...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:43 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/368 (Ikke korrekturlæst: Ny side: has suffered little injury.» Overensstemmende hermed udtaler Worsaae (Blekingske Mindesmærker S. 23) sig om Stenen: «Den er noget beskadiget paa den ene Side. Den har en meget kort Indskrift i to Raderj Runerne, af hvilke en enkelt tilhoire staaer baade retvendt og omvendt, ere i Linien tilvenstre otte Tommer lange, med Undtagelse af de to overste, der ikkun naae til Bruddet i Stenen, hvilket folgelig, idetmindste paa det Sted, maa være ligesaa gammelt, som I...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:42 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/371 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Bidrag til Tydning af de ældste Raneindskrifter. 353 ligesom i andre skandinaviske Indskrifter, har holdt sig. At aS derimod (som f'orste Sammensætningsled) har opgivet Stammens udlydende Vokal, uagtet Ordet i ældste Norsk folger u-Stammernes Bdining, stemmer overens med Forholdet i andre ger manske Sprog, saaledes oldeng. os i Modsætning til sunu. Bleking (som her kan stilles for sig selv) bliver mærkelig der ved, at vi her 6nde de ældre og de yngre Runer...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:41 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/370 (Ikke korrekturlæst: Ny side: almindelig oldnordisk Böining og afviger fra MRLA paa Etelhem-Smykket, er mig ubekjendt<ref>Jeg tör hverken stille det sammen med det tydske Navn ''Ruozo'' (se Förstemann og Stark Die Kosenamen der Germanen 1, S. 321) eller aflede det af ''rót'' Storm og endnu mindre sætte det i Forbindelse med ''Hrútr''.</ref>. Det vilde være vigtigt at vide, om l" i dette Navn betegner u eller o (kort eller lang); hvis U her betegnede o, saa maatte vi tro, at X manglede i S...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:39 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/369 (Ikke korrekturlæst: Ny side: En fuldstændig analogi til denne sten finder jeg da i vor Helnæssten, idet begge har <ol><li>stammeudlyd bevaret i gf. af u-stammen (sunu), men ikke i a-(i-)stammen (''ąsmut, kuþumut'').</li> <li>det ældre R for det yngre Y. h som på de yngre stene = ''s'' ikke som på Istabyst. = ''a''.</li></ol> At Sølvesborg-stenen hører til de yngre stene (men til de ældre blandt disse), viser også -mut o : mund, der måtte skrives anderledes med de ældre runer.» Den her...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:36 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/367 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter. 349 om denne Linje). F. Magnusen og Stephens vil i 1ste Linje finde bl. a. Udtryk for »denne Sten* og Ilofmann læser de 5 forste Runer som STAiLNA. Man kunde tænke paa, at : sTWfcbPr-F var en feilagtig Gjengivelse af : i TJU+^^Pi-P oldn. atein pann, got. stain pana, jfr. STAINA Tune ; man maatte da forudsætte, at N i $aNa var i Udlyden bleven stottet ved en Vokal ligesom i Gotisk. At ikke 7de Rune rigtig er t...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:35 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/366 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Munch har forst (Ann. f. nord. Oldk. 1848, S. 281 f.) paavist, at der paa Stenen istedenfor IfcpWX^r** maa have staaet : N*l>rP*r**lr* : HAÞUWOLAFA1<ref>1</ref>. Dette er da sikkert Accus. af det samme Navn, som vi har seet paa Istaby- og Stentofte-St. ; i Skrivemaaden stemmer Gommor overens med Stentoften baade i * og i X. Dette Navn maa vel have været styret af Præpositionen »efterø, hvoraf der paa de gamle Tegninger ikke sees Spor. — I 2den Linje læses...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:33 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/365 (Ikke korrekturlæst: Ny side: WOLAFr og HARIWOLAFr tilhore, kunde det vel være 3dje Ps. sg. Præs. ind., og dette ligger her kanske nærmest. GINORONOr i forste Linje sammenstiller Wimmer S. 59 med GINARCNAr Bjorketorp; han bemærker, at O er stærkt fremtrædende paa Stentofte-St. , der har WOLAFr to Gange svarende til Istabystenens WULaFr. Dog er u i run ikke opslaaet af ældre o. Ovenfor har jeg fulgt Stephens i den Folgerække, i hvilken Linjerne tages: fOrst de seks vertikale Linjer paa B...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:32 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/364 (Ikke korrekturlæst: Ny side: laante fra en anden Indskrift, der da maatte have havt samme Sprogform som Bjorketorp-Indskr., saa kunde vi tænke os, at der i denne Original havde staaet 1-|[N* istedenfor *|[N*. som S. a 1 har; naar Ordene overfortes fra én Indskrift til en anden, saa at der ikke toges Hensyn til Betydningen, men kun til den ydre Form, saa kunde * let komme istedenfor 1-, ligesom X i RA+X+X S. a5 istedenfor X i Rft+XIUMT* B. a 6. Men dette er og bliver naturligvis et lost I...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:31 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/363 (Ikke korrekturlæst: Ny side: I NIUHA (foran GESTUMʀ) véd jeg ikke at finde andet end en Form for niu «ni», hvilket Talord Hofmann finder i de tre tørste Runer NIU; Formen NIUHA er da opslaaet ved forfeilet Efterligning af en ældre Tids Sprog, ti i det virkelige levende Sprog kan den aldrig have været brugt. A kan have været tilfoiet ligesom i WELA, HAERA, GINA Bjorketorp og SINA o. s. v. paa Årja-Stenen, H ligesom i FALAH BjOrketorp, hvor dog h oprindelig har hdrt hjemme. Netop af Talord...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:28 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/362 (Ikke korrekturlæst: Ny side: er betegnet ved + ligesom i det tilsvarende RUNORONU Bjork., medens N ellers paa S skrives t (dog maaské med Undtagelse af én Gang i 3dje horizontale Linje). Ogsaa fra andre, nu vist nok tabte, ladskrifter med den længere Rækkes Runer nm Ord være overfarte til Stentofte-Stenen og vilkaarlig sammen stillede med Ord fra Bjorketorp-Stenen. Saaledes maa Navnene HA^UWOLAFb S. a3 og HARIWOLAFb S. a4, som vise en Sprogform, der peger Aarhundreder bagenfor det lite A...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:27 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/361 (Ikke korrekturlæst: Ny side: I Stentoften a L. 5 og 6 : HIDEʀRUNGNO : HERAMALASAʀARAGEUWM gjenfinde vi uimodsigelig Ordene HAIDʀRUNORONU og HAERAMALAUSʀ og ARAGEU paa Bjorketorp-Stenen; men disse Ord er paa S. stillede sammen paa en anden Maade, hvilket tvinger os til at antage elt af to 1) enten er den af mig givne For klaring af Bjorketorp-lndskr. aldeles vildfarende; eller ogsaa 2) er disse Ord overforte fra B. til S. uden Hensyn til deres sprog lige Betydning, idet man kun har sogt...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:24 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/360 (Ikke korrekturlæst: Ny side: 342 S. Bugge. Runer brugte som Samtidens almindelige Skrift, men fremtræde kun som ett af de flere Midler, der skal tjene til at give Stenen et rigtig gammeldags, hemmelighedsfuldt og phantastisk Præg, hvorom jeg andensteds nærmere skal tale. Ogsaa haaber jeg at skulle kunne gjore det sandsynligt, at der er en anden Sten (den paa By i Sigdal), paa hvilken den længere Rækkes Runer er indhugne ikke som Samtidens almindelige og letforstaaelige Skrift og som Me...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:23 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/359 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Indskriften, saa maa jeg ogsaa soge at vise, hvad denne For klaring nodvendig forudsætter og til hvilke Slutninger den nød vendig leder. Indskriftens Sprogform er efter den givne Tydning, som al lerede sagt, i det hele den, vi kjende fra Indskrifter med de skandinaviske Runer, og aldeles forskjellig fra Sprogformen 1 de af mig i forste Artikel behandlede Indskrifter med den ældre Jærnalders Runer. For nærmere at fastsætte Tiden er navnlig SAr og Ar af Vigtigh...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:22 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/358 (Ikke korrekturlæst: Ny side: kommen længer nordfra end en andenr Stamme, hvem de Runer, som er anvendte her paa BjOrketorp-Stenen, egentlig tilhörte; «norröne» Mænd optog fra «Sydmændene» disses Skrift til magisk Brug. Men jeg lægger ikke Dolsmaal paa, at alle disse Betragt ninger let kan falde sammen til Intet, da Grundvolden, hvortil de stolte sig, ikke er tryg. Forst senere kan jeg komme til at undersoge Forholdet mellem de to Skrifiarter og til at drofte de Sporsmaal, som slaa i For...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:21 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/357 (Ikke korrekturlæst: Ny side: læggel norrcenu. Adjektivet norrænn findes, saavidt jeg véd, i Svensk og Dansk ellers kun i Betydningen «norsk»; i Glsvensk forekommer det kun i Vestgdteloven i Formerne norcen, noren, norin (Rydqvist II, S. 411); i Dansk paa Egaastenen i Jylland: KITILS pIS NDRUNA (Nord. Tskr. f. Oldk. II, S. 243). I Oldnorsk er ligeledes den faste Betydning (hvor Ordet ikke bruges om Vinden) «norsk»; kun paa enkelte Steder (som nævnes f. Eks. i Fritzners Ordbog) bruges Orde...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:20 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/356 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Gen. ''heiðar'' (Stamme ''heiðr''), f. Eks. Daniel sd einskis hei&ar d Bel Nokkur bl66 ur Hauksbék S. 21 ; det er det samme Forhold som mellem bldstr, Gen. bldstrar, ogsaa (efter Islændingerne) bldstrs, og den ældre Form btystr, Gen. bidstar (Stamme bldstu). hei&r, Gen. hei&ar er samme Ord som got. haidus igonog; det tilsvarende oldeng. kdd har meget stort Betydningsomraade: Person, Stand, Stilling, Værdighed, Natur, Maade. At der vir kelig har været brugt et...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:20 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/355 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Oldnorsk kjender kun det reflexive 6ask frygte, men et 6a i væsentlig samme Betydning kan her ikke vække Anstod, da baade 6gan og Sgan sis bruges i Gotisk; mærkelig nok har Rietz oa «frukta, vara rådd« fra «S. Hl.» (d. e. sydlige Halland?). I sidste Linje folger HAIDʀRUNORONU. Heri formoder jeg en Sammenskrivning af to Ord. Vi har seet, at Bjorketorpludskriften undlader Fordobling af Konsonanter ikke blot i GINA, HADa, men ogsaa, hvor de to Konsonanter hore...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:19 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/354 (Ikke korrekturlæst: Ny side: da varet den blekingske Form for «jeg», der i glsvensk almindelig heder ''iak, jak'', i skaanske Lov ''iak'', i ældste Haandskrift af jydske Lov ''æk'', jfr. Lyngby i Antiqv. Tskr. 1858—1860 S. 245 f. Formen AK her vækker Tvil, da ''æk'' ellers ikke kjendes fra disse Egne; kun i svenske Bygder, som ikke ligge fjærnt fra Norge, finde vi ellers Former med Vokalen ''e'' og ''i''; og A kan dog ikke være Tegn for Lyden ''ja''. Jeg vover dog at fastholde min For kl...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:17 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/353 (Ikke korrekturlæst: Ny side: til læti (Rydq. II, 226). Udtrykkene ergi og argr tillagdes Seidmand og Seid: þessi fjolkyngi (seid) fylgir svá mikil ergi, at eigi pélti monnum skammlaust vid at fara Yngl. s. Cap. 7; fremr þetta (seid) med allri ergi ok skelmisskap Gisla s. Surss. S. 31 ; pik sida (siga Hskr.) k6du . . . ok hugda ek pat args ådal Lokasenna V. 24. Jeg forstaar derfor ginnrdnar ærgju om tryllekraftige Runer, som brugtes ved Seid. FALAH d. e. FALH. Dette forklarer jeg som oldn...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:56 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/352 (Ikke korrekturlæst: Ny side: jfr. HAERU Istaby; maaské er ogsaa anden A tilfoiet i Lighed med, at Indskrifter med ældre Runer jævnlig havde A i Ordenes Slutning, hvor det manglede i senere Tid '). [ HAERA bor man vist ikke soge hér d. MALAUSr er kort Skrivemaade for MALLADSr d. e. mål lauss (allerede Finn Magnusen forklarede MALAUS som mdllaus Nom. pi. n.); ogsaa her tor vi i Tilfoielsen af r mulig sé Stræben efter antik Sprogform: Rydqvist Sv. Spr. L. II, S. 416 siger, at han i Glsv. ik...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:55 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/351 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Slutniug, ikke blot A: to Gange S1NA = sinn Acc. sg. m., SJNA = stein Acc. sg., TERIBINA = drepinn Nom. sg. m., men ogsaa I: UAR]>1 = var& og U: AFU = af, AKU = auk, ok. At disse Skrivemaader ikke korrekt kan gjengive Udtalen paa den Tid, da Indskriften blev indhuggen, er klart, og de bor neppe forklares som uheldige ForsOg paa at udtrykke utydelige Vokallyd, som Runeristeren troede at hore i disse Ords Slutning, men snarere som Tegn paa en affekteret Stræben...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:54 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/350 (Ikke korrekturlæst: Ny side: hvilken Björketorp-lndskr. tilhorer, allerede være indlraadt, men den er ikke udtrykt: ligesom U her betegner ^ (t-Omlyd af ii), saa vil vi i det folgende sé, at e U'-Omlyd af a) betegnes ved A og 9 eller æ |i'-Omlyd af tf)-ved O. I Begyndelsen af Linje 2 deler jeg liTI Ar. UTl = tlfc" ude. —'■ Ar véd jeg kun at forklare som «er», 3 Ps. sg. Præs. lodic. af Verbet «være». Da vi af SAr i L. 1 sé, at den relative Partikel lier allerede har Formen med r for s, sa...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:54 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/349 (Ikke korrekturlæst: Ny side: ikke nødvendigt, se f. Eks. Helgakvida Hund. I, 35: par mun Hoibroddr Helga firma . . . sd er opt hefir ornu sadda; prymskv. 32 : drap hann ina oldnu jotna systur, hin er brdåfjdr of bedit hofdi. Paa Aarsstenen (Aalborg Amt) maa SAr nodvendig være = sd er, hvis den Forklaring, som jeg har givet i Tidskr. f. Philol. VII, S. 260, er den rette. Lyngby forstaar derimod her SAr som sd og tror, at Meningen er: den (Stenen) skal nævne Valtoke d. e. bringe hans Navn...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:54 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/348 (Ikke korrekturlæst: Ny side: S. 490. 493 godtgjort, at sar i Gammelsvensk (og Gammeldansk i forekommer i samme Betydning som ad1); han gjor med rette opmærksom paa, at Vestgotal. I piuf. balk. 14: at gripær sar var fran mæær stolen, foruamix b. 7 : pa a sar uitu ær æng a, iordpær b. 7: pa skal sær firi gange ær bol a, og Dybeck Runurk. oct. (2den Saml.) No. 58: ian sar uar sun Hakunar ikke tillade anden Forklaring; det samme maa siges om: IAN SA* UAS HIMpIKI TUKA Hållestad, Skaane, (Lilj...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:53 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/347 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Gulldrupa (Save No. 75), har BOTOLBAR; Gunnerup-St., Aalborg Arm i Rafn om Piræeus-Indskr. S. 215) aSULB. Mellem to Vokaler er B for F (ø) meget sjældent<ref>I ''TUBI'' Dybeck Runurk. fol. No. 33, som Jessen Tskr. f. Philol. V. S. 296 anförer, finder jeg Navnet ''Tubbi, Tobbi''.</ref>): IBIR — ifir (over) findes paa en meget gammel Gravsten fra Fiatdal, ovre Telemarken. — Men særlig maa fremhæves, at den mærkelige Rok-Sten i Ostergotland (Stephens S. 230. 231...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:48 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/346 (Ikke korrekturlæst: Ny side: 328 S. Bugge. dauåi «DOd». Det kan ikke negles, at dette saaledes forklaret »iver en rimelig Mening, og Forklaringen af de to Linjer ligger saa nær, naar vi gaa denne Vei, medens jeg ikke Giner nogen Losning ad en anden; jeg kan derfor ikke længer tro, at den nævnte Forklaring af Ordene grunder sig paa en tilfældig og vildledende Overensstemmelse. .Men er Forklaringen den rette, saa er derved vundet et trygt Fodfæste for Tydningen af den hele Bjorketorp-Ind...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:47 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/345 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter. 327 som i Nom. ag. lyder GASTIʀ, ikke kan lyde GESTUMʀ i Dat. pl., uden at vi flyttes over til et aldeles forskjelligt, langt yngre Sprogtrin, og ikke blot til en noget afvigende Dialekt. Gaa vi nu over til Bjorketorp-Stenen, saa vil vi ogsaa her, naar vi soge at trænge frem med de Forestillinger om Sproget, som vi har tilegnet os ved de i det foregaaende behandlede Indskrr., mode flere Besynderligheder og u...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:45 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/344 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Stentofte-Indskriften. Efter Navnet HAÞUWOLAFʀ a 3 (Nomiaativ) folger GAF (hvorefter endnu en Rune, som ligner S, men hvis Be tydning her synes tvilsom). Det ligger meget nær i dette GAF med Hofmann og Wimmer at sé det velkjendle Præter. 3 Ps. sg.; men er dette saa, da synes ogsaa det efter Navnet HAR1WOLAFr a 4 (Nominativ) folgende MA at maatle være Præt. 3 Ps. sg., hvilket Hofmann og Wimmer ligeledes antage. Og dog tor jeg dristig paastaa, at det er umuligt...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:44 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/343 (Ikke korrekturlæst: Ny side: udtrykkes; vilde man paa den anden Side tage Formen med I som den oprindeligere, saa vilde Skrivemaaden HAlDn savne til strækkelig Analogi (li den ved Skrivemaaden HAERU Istaby i Modsætning til ERILAr Varnum, Lindholm betegnede Udtale er vistnok knyttet til R). Dog vil jeg ikke lægge megen Vægt paa Forskjellen mellem HAIDr og HIDEr; man kunde deri sé elt af de liere Tegn paa, at de blekingske Indskrr. overhoved tilhore et senere Trin, uden at derfor de to her...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:43 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/342 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Udtryk for hvor fortvilet Sagen staar er Jessens Sporsmaal (i Aarboger f. nord. Oldk. 18G7, S. 1 74): »Skulde Björketorp-sten og Slentofte-sten have u-japhetisk sprog, men med nordiske navne imellem?« — Da det imidlertid paa Grund af disse Indskrifters Omfang maa være vigtigt at kunne forstaa dem bedre, vover jeg al meddele nogle Bemærkninger om dem, uagtet jeg selv nærer megen Betænkelighed ved min Opfatning af dem og uagtet min Tydning, ogsaa hvis den i Hov...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:42 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/341 (Ikke korrekturlæst: Ny side: betegnet som sporadisk, HERU kunde da let igjen senere dukke op; og Svensk har jo den Dag idag »run'''o'''r« »eft'''e'''r«. Uagtet Istabystenens Indskrift saaledes efter min Mening er yngre end Guldhornets, Tunestenens og Varnumsteneus, er den dog ikke ved en brat Kloft adskilt fra disse: Sproget som Skriften er i det hele det samme. Vi tor derfor i alle disse Mindesmær ker finde Vidner om ett og samme Folks Liv og Virken. Men jeg har ved Sammenligning af In...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:41 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/340 (Ikke korrekturlæst: Ny side: en yngre Tidsalder, skal jeg senere soge at vise. — Vi har mange Sidestykker til hvad her er Tilfældet, at flere Medlemmer af samme Slægt bære sammensatte Navne, i hvilke andet Led er det samme, saa at fårste Led egentlig giver Særkjendel for hver Person ; ligeledes er det almindeligt, at Faders og Sonners Navne danne Alliteration sammen. — Det vil vist være spildt Umage at lede efter den her nævnte Æt i de heroiske Oldsagn. Allerede i det foregaaende er som...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:38 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/339 (Ikke korrekturlæst: Ny side: : ''ør-'', ''er-'' Præfix med privativ Betydning = sv. ''ur-, or-'', gammeldansk ''or-''; forkortet af ''ór'' = got. ''us'' : ''dýrum'' (Subst.) = glsvd. ''diurum'' = got. ''diuzam'' At der i Gammelsvensk (f. Eks. i Vestgöteloven) foruden ''þar'' (= oldnorsk ''þær'') ogsaa forekommer ''þær'', modsiger ikke denne Forklaring, li en saadan Indvirkning af r paa den forudgaaende Vokal findes ogsaa ellers i Svensk, saaledes hæri Ostgotel., heri Gutl. og endnu i sv...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:36 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/338 (Ikke korrekturlæst: Ny side: ''Hjörúlfs''; men dette kan ikke være rigtigt, ti det udlydende ''s'' i Gen. sg. af Hankjönsstammer paa ''a'' gaar i Oldnordisk saalidt som i noget andet germansk Sprog over til ''r'' og kan da her ikke fremtræde som ''ʀ''; desuden har vi en Gen. sg. af en Hankjonsstamme paa ''a'' i HNABDAS Bo. Det bliver derfor nödvendigt her at sé et Patronymicum i Nom. sg. masc. — Wimmer S. 54 finder her Nom. af en ja-Stamme, og samme For klaring er mig tidligere meddelt a...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:30 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/337 (Ikke korrekturlæst: Ny side: i WODU Tune. O i Stammestavelsen er, som det synes, opriadeligere end U, ti hin Vokal ligger nærmere ved ''a'' i den fællesjaphetiske Form ''varka-''s, jfr. lit. ''vìlkas''; det er her vistnok nærmest det forudgaaende W, som fremkaldte Overgangen fra O til U. HAÞUWULaFʀ er Nomin. = HAÞUWOLAFʀ Stentonen; samme Navn i Accus. HAÞUWOLAFA Gommor. Medens Stammens Udlydsvokal paa Istaby-St. endnu, skjont fordunklet, har holdt sig i Accus., er den falden aldeles bor...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:26 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/336 (Ikke korrekturlæst: Ny side: længere Rækkes Runer, er nordisk, skandinavisk, og hverken gotisk, saksisk, frisisk eller engelsk. Den her givne Forklaring vil ikke kunne svækkes ved den Omstændighed, at vi i Bleking finde begge disse tilsyneladende saa afvigende Former af samme Rune og at Istabystenens h = ''a'' hidtil, saavidt jeg véd, ikke er funden i nogen anden Indskrift. Det Resultat om Sprogets Charakter, hvortil jeg ovenfor er kommen, stotles efter mit Skjon ved flere Sprogformer...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:23 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/335 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter. 3l7 Vokalværdi endnu paa en Tid, da 6amme Runeform forlængst var bleven det almindelige Tegn for h, men jeg holder disse Eksempler for mér end tvilsomme. Den oprindelige Betydning af Runetegnet -r er paavist af Kirchhoff i « Das gothische Runenalpbabelo S. 43: da denne Runes Navn dr har tabt j i Frem lyden og er samme Ord som Navnet paa Tegnet for j i det oldengelske Runealphabet og da -r tillige har samme Pl...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:20 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/334 (Ikke korrekturlæst: Ny side: anledning til, at Runen ''óss'' F her er brugt som Tegn for en dunklere Vokallyd (der mulig nærmest har været hort som kort ''å''). Istedenfor F indtraadte % (se de folgende blekingske Indskrr.) eller h som det egentlige Tegn for a. Den sande Oprindelse til disse to Tegn for a er, saavidt jeg tror, hidtil ikke funden. Jeg kan heri ikke sé en vilkaarlig Anvendelse af de skandinaviske Runetegn for h og s, saoledes som Dietrich Blekinger lnschr. S. 34 og med He...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:18 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/333 (Ikke korrekturlæst: Ny side: De mest fremtrædende Ejendommeligheder ved Indskriften er, at F, der ellers i den ældste Runeskrift betegner a, her er Tegn for en dunklere Vokallyd, medens o er betegnet ved h. Hvad er nu Grunden til, at F her, ligesom i de blekingske Ind skrifter (med de ældre Runer) overhoved, er bleven fortrængt fra sin Anvendelse som det almindelige Tegn for a, og til at denne Rune derimod her er brugt som Tegn for en dunklere Vokal? For at faa Oplysning herom maa vi hol...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:16 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/332 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:09 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter (Ny side: {{header | forrige = | næste = | titel = Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter | afsnit = | override_forfatter = Sophus Bugge | noter = Ur Tidskrift for Philologi og Pædagogik, syvende årgang (1866 og 1867). }} <pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf" from=229 to=270 fromsection= runeindskrifter tosection=runeindskrifter /> <pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA T...)
29. jul. 2024, 00:08 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/381 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:04 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/330 (Ikke korrekturlæst: Ny side: 312 i- Pio. Om Fremstillingen af Verbernes Béjning i franske Skolegramm. Résoudre; résous, résolvons; résolu-s; résolu,-e (ell. résous). Absoudre og dissoudre har kun Perf. Partc. paa -sous, -soute. Lire; lis, lisons; lu -s; lu,-e. Plaire; plais, plaisons; plu-B; plu,-e. Saaledes ogsaa Taire. Connaltre; connais, connaissons; connu-s; connu,-e. Saaledes gaar Paraitre og Paltre. Croltre; crots, croissons; cru-s; cru,-e. Defekti«: Tistre; Perf. Partcp. tlssu....) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:00 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/270 (Ikke korrekturlæst: Ny side: <section begin="runeindskrifter"/>staar i Forbindelse med Sagnet om ham, at han væltede sig ud af Kongedömmet. At Titelen ''Hersir'' ikke var udelukkende norsk, men ogsaa engang brugtes i Sverige, tör man med Sikkerhed slutte deraf, at det i Sverige brugtes som Navn (med mindre Sikkerhed deraf, at Landnámabok Ísl. ss. I, 195 nævner Gorm som <i>hersir ágætr í Svíþjóð</i>). At dette Værdighedsnavn oprindelig ogsaa var dansk, er der ingen Grund til at tvile om;...) Tag: Ikke korrekturlæst
28. jul. 2024, 21:00 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Om Indskriften paa det i Sönder-Jylland 1734 fundne Guldhorn (Ny side: {{header | forrige = | næste = | titel = Guldhorn-Inskriften | afsnit = | override_forfatter = P. A. Munch | noter = Ur Annaler for nordisk oldkyndighed og historie, 1847 }} <pages index="Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf" from=335 to=360 fromsection=guldhornene tosection=guldhornene /> {{m|<references/>}} Kategori:Guldhornene)
28. jul. 2024, 20:51 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/9 (Ikke korrekturlæst: Ny side: ANNALER FOR NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE, UDGIVNE AF DET koNGELIGE NORDISKE OLDSKRIF"T-SELSKAB. 1847. KJöBENHAVN. rn v KT Hos J. D. qv 1st , bog- og NobETRY KKR R.) Tag: Ikke korrekturlæst
28. jul. 2024, 20:51 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/360 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst