jfr. HAERU Istaby; maaské er ogsaa anden A tilfoiet i Lighed med, at Indskrifter med ældre Runer jævnlig havde A i Ordenes Slutning, hvor det manglede i senere Tid '). [ HAERA bor man vist ikke soge hér d. MALAUSr er kort Skrivemaade for MALLADSr d. e. mål lauss (allerede Finn Magnusen forklarede MALAUS som mdllaus Nom. pi. n.); ogsaa her tor vi i Tilfoielsen af r mulig sé Stræben efter antik Sprogform: Rydqvist Sv. Spr. L. II, S. 416 siger, at han i Glsv. ikke har seet r bibeholdt i Nom. sg. m. af Adjektiver, som har * foran Stammens udlydende Vokal. — Naar Runeristeren siger, at han har indhugget Runerne «maalI6s», saa mener han vel derved, at han under Indhugningen har været taus, for at ikke den Trolddom, med hvilken Runerne troedes at virke, skulde tabe sig ved hans Tale. Den sidste, utydelige Rune i L. 3 læser jeg med Wimmer S. 59 som X G, hvorimod Worsaaes og Stephens's Tegninger ikke stride; vi maa da forbinde GINARUNAr, uagtet ellers hver Linje ender med et fuldstændigt Ord. GINARUNAr vilde efter al mindelig Skrivemaade være ginnrunar «Storruner», det vil vel sige ramme, tryllekraftiue Runer; Udtrykket oplyses ved rånar peer er gørðu ginnregin Hávamál 80. 142. Med GINARUNAʀ sammen ligner Wimmer GINORONOʀ paa Stentofte-St., hvilket Stephens (som læser GINORONOA) forklarer «Gin-runes (mighty letters)». Ogsaa GINA for GIN synes at være Efterligning af Skrivemaaden i Indskrifter fra en tidligere Periode.
I ARAGEU er efter min Forklaring anden A Hjælpelyd ligesom i UjiARABA og i BARUTr; forste A er Tegn for æ som i Ar; E udtrykker Lyden j som ofte i oldnorsk (og oldengelsk) Skrift, f. Eks. velea, soekea i cod. AYIagn. qv. 309 (se Gislason i Ann. f. nord. Oldk. 1863, S. 409): ARAGEU gjengiver da ærgju. Dette forklarer jeg som Gen. sg. af et cergja f., der har samme Betydning som oldnorsk ergi f. af argr; cergja for holder sig til ergi, som glsvensk Ziepna, kristna (Rydq. II, 219), lypna (II, 215) til oldn. heiSni, krislni, hlij∋ som glsv. roetVisa til rattvisi, w.kålja (forst i Karl 12tes Bibel) til ældre kaeti, liitja
'i Med HAERA paa Bjorkttorp-St. tor jpg ikke sammenligne Formen hæra i jydske Lov og jydske Runeindskrr. fra kristelig Tid, senere skrevet lære, der har Sidestykke i dere for >dcr>. Hvordan skal disse danske Former forklares? af oldn. hédra, padrai Heller ikke a i oldsaks. hiera tor jeg sammenligne med A i HAERA.
