En fuldstændig analogi til denne sten finder jeg da i vor Helnæssten, idet begge har
- stammeudlyd bevaret i gf. af u-stammen (sunu), men ikke i a-(i-)stammen (ąsmut, kuþumut).
- det ældre R for det yngre Y. h som på de yngre stene = s ikke som på Istabyst. = a.
At Sølvesborg-stenen hører til de yngre stene (men til de ældre blandt disse), viser også -mut o : mund, der måtte skrives anderledes med de ældre runer.»
Den her givne Forklaring af Linjen til venstre er saa umiddelbart tiltalende, at jeg ikke kan andet end holde den for den rette. Det er let tænkeligt, at Tværstregen ved + paa de to Steder er bleven saa grund, at den ikke tydelig kan sees. Be tænkeligere er det, at denne Tydning noder os til at tage Ind skriften som et Brudstykke, hvilket strider mod Stephens's og Worsaaes udtrykkelige Udtalelser; dog er der mellem disse Ud talelser én liden Afvigelse, idet Worsaae siger, at de to overste Runer til venstre (altsaa r-hi kun naa til Bruddet i Stenen , me dens Stephens siger, at enten er Toppen af forste Bune til venstre brudt af eller ogsaa er der paa Grund af Mangel paa Rum hugget r istedenfor P. Hvis Toppen af Bunen er brudt af, saa er Bruddet paa dette Sted yngre end Indskriften. En fornyet Undersfigelse med dette Sporsmaal for Oie vilde kanske kunne bringe Sagen paa det rene.
Den Mening, som Stephens og Wimmer hver paa sin Maade finde i Linjen til höire, synes meget rimelig. Derimod forekommer det mig tvilsommere, om Wimmer ved at tage an det Ord som RfcK?) har rammet det rette. Stephens's Tegning synes ikke vel at tillade at tage forste Bune i Ordet som R, ved hvilken Bune den krogede Sidestav paa disse gamle Min desmærker ikke gaar ind til den rette Hovedstav paa Midten (dette gjælder da ogsaa, om nogen vilde gjælte paa RAlST). Runen her sér aldeles ud som den længere Bækkes P = W, og saaledes læser Stephens den; derimod synes det hoist ri meligt, hvad Wimmer formoder, at anden Bune er Stykke af t = A. Hvilket Ord vi her har, tor jeg slet ikke sige; hvis ikke Tegningen temmelig bestemt havde tredje Bune som I og forbod at tage den som R, vilde jeg gjætte paa PfcRfclT. Men vi kan jo her ogsaa have Patronymicum eller i Eieform Navn paa Faderen til den Mand, hvis Navn er forste Ord i Linjen.
Navnet RUTI, hvis Nominativform er i Lighed med
