Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/355

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Oldnorsk kjender kun det reflexive 6ask frygte, men et 6a i væsentlig samme Betydning kan her ikke vække Anstod, da baade 6gan og Sgan sis bruges i Gotisk; mærkelig nok har Rietz oa «frukta, vara rådd« fra «S. Hl.» (d. e. sydlige Halland?).

I sidste Linje folger HAIDʀRUNORONU. Heri formoder jeg en Sammenskrivning af to Ord. Vi har seet, at Bjorketorpludskriften undlader Fordobling af Konsonanter ikke blot i GINA, HADa, men ogsaa, hvor de to Konsonanter hore til to forskjellige Sammensætningsled , i MALAUSr. I Runeindskrifter med skandinaviske Runer kan Fordoblingen af en Bogstav, som bekjendt, undlades ogsaa, hvor et Ord ender med samme Bogstav som den, hvormed folgende Ord begynder: UKARL for UK KARL. En Sammendragning i Skrift for at spare Rum kan endog udstrække sig til flere Bogstaver eller hele Stavelser i to forskjeMige Ord: Dybeck Runurk. fol. No. 139 er skrevet %yVt for fcJsMi (sh^, men denne Indskrift er i det hele saa skjodeslost skreven, at man gjærne kan tage den forkortede Skrivemaade som en ren Feil; Dybeck Runurk. fol. No. 74: BRUNI , LIT RISA AUK ARISTIN pINA er graphisk Sammen dragning for ARISTA (eller ARISTI) STIN; ligesaa Lilj. K-U. 702 lit aristn for arista (eller arisa) stin; ja i en Indskrift (Lilj. R-U. 358) maa endog Runerne +f læses to Gange forst som AT «Aand», derpaa som TA, de to sidste Bogstaver i pVRUTA. Paa Rok-St. Forsiden L. 4 skal TUALRAUBAR rimelig læses T(UAr) UALRAUBAR. — Det tor derfor ikke være for voveligt at formode, at HAIDrRUNORONU er en Sammen dragning af HaIDrRU(NAr) NORONU; der toges intet Hensyn til at sidste Stavelse i RUN Ar havde en anden Vokal end forste i NORONU, hvis ikke Runeristeren, uagtet han ovenfor skrev RUNAr, her har tænkt paa Formen rtinor, der forekommer baade i ældgammel og i sén Tid. Man tor vist ikke antage, at blot N er skrevet én Gang istedenfor to, ti Entalsformen RUN synes her ikke Bi passe. Ogsaa kan mærkes at der paa svenske Runestene flere Gange i Acc. pi. forkortet er skrevet RUN (Lilj. R-U. 238. 241. 988) og RU (Lilj. K-U. 871). Den forkortede Skrivemaade blev paa BjorketorpSt. anvendt for at kunne afslutte Indskriften med sjette Linje ; navde Runeristeren skrevet Ordet RUNAr helt ud, vilde han have faaet en ufuldstændig Linje tilslut, hvilket vilde have forspildt Skriftens Symmetri. ,i

HAIDrRU(NAr) er sammensat: forste Led maa være heit ni., Gen. hei&rs Hæder. En ældre Form af dette Ord er heiå~i