Opfindelsernes Bog bind V
OPFINDELSERNES BOG. |
Indhold
redigérKemiens Historie og Methoder. | ||
Indledende Bemærkninger. | 1. | |
De Gamles kemiske Kjendskab. | 4. | |
Alkemiens Tidsalder. | 6. | |
Den medicinske Kemis Tidsalder. | 10. | |
Den nyere Kemi. | 15. | |
Den flogistiske Theori. | 15. | |
Den nyere kvantitative Kemi. | 22. | |
Kemiske Grundbegreber. | 31. | |
Grundstoffer. | 33. | |
Apparater og Methoder. | 37. | |
Reaktioner og Reagentier. | 46. | |
Analyse. | 48. | |
Ertsernes Opberedning. Hyttemanden. | ||
Indledende Bemærkninger. | 53. | |
Ertsernes Opberedning. | 54. | |
Metallurgiske Processer. | 67. | |
Slagger og Flussmidler. | 70. | |
Jern- og Jernindustrien. | ||
Indledende Bemærkninger. | 74. | |
Jern og Kul. | 79. | |
Jernets Tilvirkning. | 80. | |
Rujernet. | 85. | |
Stang- eller Smedejern. | 87. | |
Gammelt Jern. | 98. | |
Varm Blæst. Ovngassens Anvendelse. | ||
Fyring med Gas. | 99. | |
Staalet. | 102. | |
Raastaalet. | 105. | |
Cement- eller Brændstaal. | 105. | |
Uchatiusstaal. | 108. | |
Bessemerstaal. | 109. | |
Støbestaal. | 110. | |
Creuzot. | 116. | |
Indisk Staal. | 118. | |
Støbejern. | 119. | |
Formning. | 123. | |
Jernets Fortinning, Forzinkning, Emaillering. | 127. | |
Zink, Kadmium, Kobolt, Nikkel, Antimon og Vismuth. | ||
Zink. | 135. | |
Zinkstatistik. | 138. | |
Zinkmalmene og deres Behandling. | 138. | |
Zinkstøbning. | 144. | |
Zinkhvidt. | 147. | |
Kadmium. | 150. | |
Kobolt. | 153. | |
Koboltmalmene og deres Behandling. | 154. | |
Nikkel. | 158. | |
Nikkelmalmenes Behandling. | 160. | |
Fornikling. | 163. | |
Nysølv. | 164. | |
Antimon. | 169. | |
Vismuth. | 173. | |
Kobber. | ||
Indledende Bemærkninger. | 176. | |
Kobberets Forekomst i Naturen. | 177. | |
Malmenes metallurgiske Behandling. | 179. | |
Forarbejdelse af Kobber. | 184. | |
Kobberets Legeringer. | 186. | |
Bronce. | 187. | |
Klokkestøbning. | 191. | |
Kanonstøbning. | 195. | |
Støbning af Statuer. | 197. | |
Formningen. | 198. | |
Støbningen. | 201. | |
Messing. | 205. | |
Messingstøbning. | 209. | |
Bly, Tin og Kviksølv. | ||
Bly. | ||
Indledende Bemærkninger. | 210. | |
Blyets Udskilning af Malmene. | 212. | |
Sølvets Udskilning af Blyet. | 215. | |
Blyets tekniske Anvendelse. | 218. | |
Tin. | ||
Indledende Bemærkninger. | 222. | |
Tinmalmene og deres Behandling. | 224. | |
Tinnets tekniske Anvendelse. | 228. | |
Legeringer. | 231. | |
Kviksølv. | ||
Indledende Bemærkninger. | 233. | |
Det metalliske Kviksølv. | 233. | |
Forekomst og Indvinding. | 234. | |
Kviksølvets metallurgiske Behandling. | 236. | |
Anvendelsesmaader. | 238. | |
Kviksølvets kemiske Forbindelser. | 239. | |
De ædle Metaller. | ||
1. Sølvet. | ||
Sølvets Historie. | 241. | |
Sølvets Forekomst. | 243. | |
Sølvets Udvinding. | 248. | |
Sølvets Egenskaber og Forbindelser. | 252. | |
Sølvtraad. | 254. | |
Forsølvning. | 255. | |
Møntprægning. | 257. | |
Medailleprægning. | 265. | |
De skandinaviske Mønters Bruttovægt og Finholdighed. | 266. | |
2. Guldet. | ||
Guldets Historie. | 267. | |
Guldets Forekomst. | 268. | |
Udvinding af Guld af fast Bjerg. | 280. | |
Guldets Raffinering. | 283. | |
Guldets Anvendelse. | 286. | |
Legeringer. | 289. | |
Guldslageriet. | 290. | |
Forgyldning. | 292. | |
3. Platin. | ||
Platinets Historie. | 295. | |
Platinets Forekomst. | 296. | |
Platinets Egenskaber og Anvendelse. | 297. | |
Palladium, Osmium, Iridium. | 300. | |
Platinlegeringer. | 301. | |
Aluminium, Magnesium. De kunstige Ædelstene. | ||
Indledende Bemærkninger. | 303. | |
Ædelstenfabrikationen. | 305. | |
Aluminium. | 308. | |
Fabrikmæssig Fremstilling af Aluminium i Frankrig. | 309. | |
Aluminiets Egenskaber. | 311. | |
Alumiuiumteknik. | 311. | |
Legeringer. | 312. | |
Magnesium. | 313. | |
Lervarerne og deres Tilvirkning. | ||
Historisk Indledning. | 315. | |
Ægypten. Assyrien. | 318. | |
Babylonien. Persien. | 322. | |
Grækenland. | 323. | |
Etrurien. Rom. | 325. | |
Porcellæn. Kina. | 327. | |
Japan. | 332. | |
Indien. Persien. | 333. | |
Lervareindustrien hos Araberne i Spanien. | 334. | |
Fajance. Spanien. England. | 337. | |
Holland. Italien. | 338. | |
Frankrig. | 344. | |
Delftfajancen. | 351. | |
Stentøj. | 352. | |
Kinesisk Porcellæn i Europa. | 354. | |
Opfindelsen af haardt Porcellæn. Sachsen. | 355. | |
Østrig. Frankrig. | 358. | |
England. | 361. | |
Worcester. | 362. | |
Staffordshire. | 362. | |
Wedgwood. | 364. | |
»Engelsk« Porcellæn. | 368. | |
Engelsk Parian. | 369. | |
The potteries. | 370. | |
Nutidens Produktion. | 371. | |
Lervareindustrien i de skandinaviske Lande. | ||
Den danske Lervareindustri. | 377. | |
Den svenske Lervareindustri. | 387. | |
Lervareindustriens Teknik. | ||
Lerets Inddeling. | 391. | |
Lerblandinger. Glasur. | 392. | |
Teglstenfabrikationen. | 393. | |
Pottemagervarer. | 395. | |
Emailleret Fajance (Majolika). | 398. | |
Den fine Fajance. | 400. | |
Almindeligt Stentøj. Vandledningsrør. | 405. | |
Fransk blødt Porcellæn. | 406. | |
Engelsk blødt Porcellæn. | 406. | |
Det haarde Porcellæn. | 407. | |
Lervarernes Udsmykning. | 411. | |
Kalk, Cement og Gips. | ||
Indledende Bemærkninger. | 418. | |
Kalkbrænding. | 419. | |
Kalkens Læskning. | 522. | |
Hydraulisk Kalk. Cement. | 422. | |
Gips. | 425. | |
Gipsforme. | 426. | |
Gipsens Støbning. | 427. | |
Stuk. | 428. | |
Baryt og Strontian. | 428. | |
Alun, Soda og Salpeter. | ||
Indledende Bemærkninger. | 430. | |
Potaske. | 432. | |
Kaustisk Kali (Kalihydrat). | 435. | |
Fremstilling af Alun. | 437. | |
Soda. | 439. | |
Leblancs Methode. | 441. | |
Det kemiske Forløb. | 444. | |
Kryolithmethoden. | 448. | |
Salpeter. | 450. | |
Salpeterdannelsen i Jorden. | 451. | |
Salpeterets Raffinering. | 454. | |
Natronsalpeter. | 455. | |
Natronsalpeterets Forvandling til Kalisalpeter. | 456. | |
Salpetersyre. | 457. | |
Fremstilling af Salpetersyre. | 457. | |
Kongevand. | 461. | |
Saltsyre og Klor. | 461. | |
Glasset og dets Forarbejdelse. | ||
Indledende Bemærkninger. | 464. | |
Glasmassen. | 465. | |
Glassets Historie. | 470. | |
Den venetianske Glasindustri. | 475. | |
Den tyske Glasmagerkunst. | 480. | |
Nederlandenes Glasindustri. | 482. | |
Frankrigs og Englands Glasindustri. | 483. | |
Arbejdet i Glashytterne. | 484. | |
Glasovnene. | 484. | |
Glasfabrikationens Teknik. | 488. | |
Farvede Glas. | 491. | |
Smeltningen. | 492. | |
Glasmassens Forarbejdning. | 493. | |
Taffel- eller Skiveglas. | 497. | |
Støbning af Glasspejlplader. | 500. | |
Slibning af Spejlglasskiverne. | 501. | |
Spejlskivernes Belægning. | 503. | |
Sølvspejle. | 505. | |
Glasrør. | 506. | |
Glasperler. | 507. | |
Millefiori og Petinet. | 511. | |
Glaspusteriet. | 512. | |
Emailleglas. Mosaik. | 514. | |
Glasmaleriet. | 516. | |
Hærdet Glas. | 520. | |
Glassets videre Bearbejdning og Udsmykning. | 523. | |
Glasslibning. | 525. | |
Glastilvirkningen i de skandinaviske Lande. | 530. | |
Svolets Industri. | ||
Indledende Bemærkninger. | 534. | |
Udvinding af Svovl. | 535. | |
Svovlets Anvendelse. | 538. | |
Svovlets Forbindelser med Ilt. | 539. | |
Svovlsyrling. | 539. | |
Svovlsyre. | 541. | |
Fabrikation af engelsk Svovlsyre. | 543. | |
Svovlsyrens Anvendelse. | 550. | |
Svovllever og Svovlbrinte. | 551. | |
Svovlkulstof. | 552. | |
Opfindelsen af Fyrtøj, Fosfor. | ||
Ild og Flamme. | 555. | |
Varmekilder. | 556. | |
Kompressionsfyrtøjet. | 557. | |
Döbereiners Platinfyrtøj. | 558. | |
Det elektriske Fyrtøj. | 559. | |
Det kemiske Fyrtøj. | 559. | |
Fosforet. | 560. | |
Fosforets Forekomst. | 562. | |
Fosforsyre. | 562. | |
Fremstilling af Fosfor. | 564. | |
Fosforets Egenskaber. | 567. | |
Fosforets Anvendelse til Fyrtøjer. | 568. | |
Fosforstrygestikker. | 569. | |
Tilvirkningen af Tændstikker. | 570. | |
Krudtets Opfindelse. | ||
Indledende Bemærkninger. | 573. | |
Krudtets Opfindelse. | 574. | |
Krudtets Fremstilling. | 575. | |
Krudtets Egenskaber. | 580. | |
Kunstfyrværkeriet. | 582. | |
Bomuldskrudtet. | 583. | |
Nitroglycerin. | 586. | |
Andre Sprængstoffer. | 589. | |
Tændmidler. | 590. | |
Fabrikation af Patroner med Randantændelse til Haandskydevaaben. | 591. | |
Tilberedningen af Fænghætter. | 593. |