Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Kager

by Anne Maria Mangor

Kager.

Al Kagedeig, som røres stærkt for derved at hæve sig, maa røres til een Side og strax bages for ikke at falde igjen. For at faa afklaret Smør, som skal røres, hurtigere stivt, kan man sætte Fadet derned i koldt Vand, medens man rører deri. Kageformen maa helst være med løs Bund; den smøres med Smør og strøes med fint stødt Brød, blandet med Sukker, eller Puddersukker alene. Naar Bunden er lagt i Formen, og den ikke slutter godt, lægges der et tykt Lag af Brødet rundt med Kanten af den; dersom Deigen er saa tynd, at den desuagtet kunde trænge ud, kan Formen belægges med hele Ark Postpapir, saaledes at Papiret er helt i Bunden, og syes sammen oppe paa Siden, dersom det ikke er stort nok; det lægget i sarpe Læg, saa det ligger fladt, smøres med koldt Smør og tages af Kagen, inden den er ganske kold. Ovnen eller Tærtepanden maa være varm, førend Kagen sættes ind, dog ikke saa hed at denne strax bliver brun, men først kan have Tid til at hæve sig. Man kan prøve, om Kagen er bagt nok, ved at stikke en fin Pind ned i den; er der Deig paa Pinden, naar den tages ud, er Kagen ikke færdig. Det skader ikke Kagen, om Deigen ved Udrøringen ligesom adskilles, thi den samles igjen under Bagningen.

Butterdeig.

Det er vandskeligt at erholde god Butterdeig om Sommeren, deels fordi man i Almindelighed bruger Sommersmør deri, hvoraf den ikke kan blive god, deels fordi Smøret i Varmen er for blødt til at behandles i Butterdeig. For at raade Bod herpaa, er det rettest at bevare en Krukke ævret Smør paa er køligt Sted til dette Brug, lade der udvaskede Smør staa Natten over i koldt Vand, trykke det op deraf med en Skee, klappe det tørt i et Klæde og tillave Deigen paa et Køligt Sted, som i en Kjelder.
Noget mere end ¼ Deel af 1 Pd. Udvasket Smør lægges i smaa Stykker paa Kagebrædtet tilligemed 1 Pd. Meel; det gnides lempelig sammen med Hænderne, indtil det Hete er blevet smuldret eller som revet Brød; da samles det i en Bunke, i Midten dannes en Fordybning, hvori røres 1 Pægel Vand, saa koldt som muligt, og ½ Theeskee Hjortesalt, hvormed det æltes, indtil Deigen slipper Hænderne og bræt. Da udrulles det i en Plade, saa tykt som en lille Finger, det øvrige Smør bredes derpaa, Deigen bukkes fra alle Sider derover, saa at det bliver en tyk Bunke, paa hvilken der lempelig bankes med Kagerullen, til Bunken er bleven flad, hvorpaa den udrulles noget tyndere, lægges anden gang sanner i en Bunke, bankes og udrulles, tredje Gang ligeledes, men udrulles da saa tyk som efterstående streg (der er her en streg på ca. 3 mm. i den trykte bog. Red.). Til at beklæde Forme med, maa den udrulles lidt tyndere. De to sidste gange Deigen rulles, maa den ikke vendes, men dreies for at blive lige tyk og jævn. Den afstikkes men en Blikring eller et Glas, som af og til dyppes i Meel, for at Deigen ikke skal hænge paa, smøres derefter med en Pensel eller Pennefjer, som dyppes i Æggeblomme, der først er rørt, til den er tyk, og da blandet med lidt Vand. Herved iagttages, at Æggendeikke smøres for tykt paa, og at intet deraf kommer paa Siderne af Deigen, da begge Dele ville forhindre den fra at hæves. Den bages strax ved god Varme, saa den kan være færdig i 1 Qvarteer. Til Æltningen behøves intet Meel paa Brædtet, derimod maa dette saavelsom Rullen gnides dermed ved Udrullingen, for at Deigen ikke skal hænge i. Der er bedst, naar den hele Behandlign kan skee hurtigt, og Butterdeigen er bedst den samme Dag, den er bagt.
Til smaa Posteier udrulles noget mere end det Halve af Deien efter den angivne Tykkelse og afstikkes med et Ølglas; midt i hver af disse Plader udstikkes et Hul med et lille Madeiravinsglas. Det udstukne Stykke bages med, for at tjene som Laag over Posteien. Den anden del af delen udrulles tyndere end end den første og afstikkes med det samme Ølglas i ligesaa mange Plader som den første Deel. Disse smøres med lidt Æggeblomme, for at de først udstukne Plader, som lægges derpaa, kunne klæbefastPosteierne overstryges med Æg og bages, som ovenfor er viist. Den Butterdeig, som ved Bagningen har hævet sig i Hullet, maa skæres bort for at der kan blive Plads til Fyldningen, hvilken, saavelsom Posteierne, maa varmes, førend de fyldes, men hver for sig. Laaget lægges paa, og de serveres strax; dersom de sættes ved Varmen efter at være fyldte, bliver de bløde. Paa samme Maade Smaakager og fyldes med kold Crem, Æblegrød, Rhabarbercompot, kogte Svedsker, men til disse bruges intet Laag. Heraf kan omtrent blive 50 Kager.

Wienerkage.

1 Pund udvasket Smør. 1 Pund Hvedemeel, 1 Pund stødt hvidt Sukker eller Puddersukker, 1 Pund søde, fint stødte Mandler, nogle faa bittre og reven Citronskal æltes godt sammen på Brædtet, udtrilles med Meel udenfor Vægten i tynde Plader, og skæres af efter en Tallerken eller hvad Størrelse der passer til Fadet, hvorpaa Kagen skal serveres. Pladerne bages langsomt hver for sig, indtil de ere lysebrune, beskæres om Kanten, medens de ere varme, og lægges, naar de ere kolde, ovenpaa hverandre med forskjelligt Syltetøi, Æblegrød eller meget tyk Crem imellem hver. Kagen bages ikke, men den kan bestryges med Glasseersukker og sættes da i en lunken Ovn for at tørres. Det er mere velsmagende at belægge hele Kagen med pidsket Flødeskum, kort før den serveres. Pladerne kunne bages et Par Dage før de bruges, og ere de haarde, nedsmøres de Dagen før Kagen bruges. Omtrent til 20 Personer.

Kartoffelkage.

Kartoflerne koges og pilles Dagen før de skulle rives, hvilket maa skee med en let Haand, men for at sikkre sig mod Klumper, kan man alene bruge det, der falder bag Jernet. Til 1 Pd. Saaledes revne Kartofler tages 10 Æggeblommer, som pidskes godt med ½ Pd. (50 O.) revet Sukker, lidt Hjortesalt, 4 Lod (13 O.) søde og ½ Lod (1½ O.) bittre, fint stødte Mandler, Saft af 2 og reven Skal af 1 Citron naar dette tilligemed Kartoflerne er rørt og slaaet i en Krukke, til det slaar Bobler, røres de pidskede Hvider sagte deri. Kagen maa strax bages ved jævn Ild, især til den har hævet sig, senere ved mere, saa den kan blive færdig i lidt mere end 1 Time. Til 10 à 12 Personer.

Hermelinskage.

Naar 1 Pot Fløde er pidsket til Skum, røres den i 12 Æggeblommer, som først ere rørte tykke med Saften af 2 og reven Skal af 1 Citron, stødt Vanille og Sukker efter Smag; 6 af Hviderne pidskes og røres i tilsidst. Deigen hældes i et med Smør smurt Fad og bages med dest Varme foroven. Naar den næsten er færdig, lægges de andre 6 Hvider, som først ere pidskede til haard Skum, med hvidt Sukker og Saften af en Citron derpaa, den bages derefter med mest Varme under, saa at Hviderne ikke bliver brune. Naar den er kold, lægges Spætter af Syltetøi paa. Til 6 Personer.

Mandelkage med Brød.

14 Æggeblommer røres, indtil de ere hvide, med ¾ Pd. (75 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker; derefter røres det ½ Time med ½ Pund (50 O.) søde, stødte Mandler, reven Skal af en Citron og 14 Lod (44 O.) fint stødt og sigtet Brød, tilsidst kommes de pidskede Hvider deri. Den bages i en Time og er til 10 Personer.

Risengrynskage

½ Pund (50 O.) Risengryn skoldes og koges til en stiv Grød i 1½ Pot Melk. Derpaa røres den varm med 6 á 8 Lod (19 á 25 O.) Smør, 8 á 10 Æggeblommer, ¼ Pund (25 O.) stødte, søde Mandler og nogle faa bittre, reven Citronskal, Sukker og Salt efter Smag, tilsidst de pidskede Hvider. Deigen hældes i den smurte og strøede Form, overstrøes med Sukker og bages i en Timestid. Istedetfor Mandler kan der kommes Vanille, Rosiner eller skaaren Sucat i Deigen. Til 10 Persiner.

Krandsekage.

1½ Pund søde og 4 Lod (12 O.) bittre Mandler skoldes; de stødes og tørres noget derefter. Derpaa røres de med 1½ Pund stødt og tørret hvidt Sukker, reven Skal af 1 Citron og 6 Æggehvider, som ere pidskede til stivt Skum. Man danner nu Krandse af Deigen, den ene bestandig mindre end den anden, saa de kunne lægges ovenpaa hinanden, naar de ere bagte, og danne en heel Kage. De bages lyse ved jævn Ild. Bager man kun smaa Krandse, bliver heraf omtrent 40.

Den spandske Kage.

1 Pund søde og 2 Lod (6 O.) bittre Mandler stødes temmelig groft med 2 pidskede Æggehvider og røres med 2 Æggeblommer og 4 hele pidskede Æg, ½ Pund (50 D.) afklaret Smør, som først er rørt stivt med 1 Pund revet Sukker og lidt Citronskal. 4 á 6 Citroner pilles ligesom Appelsiner, saaledes at alt det Hvide pilles af, de skæres i Skiver, Kjærnerne udpilles, og de lægges paa Bunden af et dybt Fad; de overstrøes med et tykt Lag Sukker, Deigen hældes derpaa og kan taale at bages godt. Æblecompot, hvorved der kun er lidt Sauce, kan bruges istedetfor Citroner. Kagen bliver bedst, naar den bages nogle Dage før den skal spises, og naar den ved Serveringen belægges med Flødeskum. Til 16 á 18 Personer.

Mamas Kage.

Den samme Deig som til Ovenstaaende bages i en Form med løs Bund, som først beklædes enten med Papir, Butterdeig eller Deigen til 3 Species; et Lag af Mandeldeigen lægges deri, paa den lægges Citronskiverne, bestrøede med Sukker, eller Æblecompotten, derpaa den øvrige Deig, som bestrøes med Sukker. Den kan behøve at bages godt i 2 Timer og tages af Formen, naar den er bleven kold.

Citronkage

½ Pund (50 O.) Smør afklares og røres tykt med 1 Pd. hvidt Sukker, hvorefter med 16 hele, meget godt pidskede Æg, 1 Pd. søde og 2 Lod (6 O.) bitre, fint stødte Mandler, reven Skal af 2 og saft af 5 á 6 Citroner. Naar Deigen er rørt i ½ Timestid, kommes den i en smurt Form og bages i et Par Timestid. Til 12 á 14 Personer.

Citronkage

I ¾ Pd. (75 O.) hvidt Sukker røres 20 Æggeblommer og reven Skal af 4 Citroner, til det er tykt. Derefter røres ¼ Pd. (25 O.) smeltet og afklartet Smør deri, samt Saften af 3 á 4 Citroner, som maa sies. Tilsidst de pidskede Hvider. Deigen kommes i en smurt Form med løs Bund, og dersom denne ikke slutter godt, kan man lægge en tyk Kand af stødt Brød langs om Kanten, for at hindre den tynde Deig fra at trænge derigjennem. Ovnen maa være godt varm, naar den sættes ind, og den bages omtrent i 1½ Time. Naar den er kold, tages den af Formen. Omtrent til 12 Personer.

Rumkage.

12 Æggeblommer røres meget godt, deri kommes 1½ Pægel Fløde, 1½ Pægel Rum og Sukker efter Behag. Man kan rive Skallen af 1 Citron deri. Deigen hældes i et Fad, som er smurt med afklaret Smør, og bages, indtil den er tør ovenpaa. Naar Kagen serveres, belægges den med Flødeskum.

Moritskage.

Naar ¼ Pund (25 D.) afklaret Smør er rørt til Fløde, kommes deri 6 Æggeblommer, ¼ Pund (25 O.) Sukker, lidt Kardemomme, Citronskal og ¼ Pund (25 D.) tørret og fint stødt Rugbrød, hvilket alt røres meget stærkt. De pidskede Hvider tilsidst. Et dybt Fad eller en Kageform med fast Bund fyldes halvt med Æbler eller anden Frugt, kogt i Vin, Sukker og lidt Vand. Deigen kommes derpaa, overhældes med 3 Pægle sød Fløde og sættes i Ovnen, hvor den bages langsomt. Serveres i Fadet. Til 6 á 8 Personer.

Flødekage med Cathrineblommer.

1 Pund Chatrineblommer koges i knapt Vand; naar de ere møre, tages de op, Stenene tages ud, og en skoldet Mandel sættes i deres Sted. En Form med løs Bund beklædes med hvidt Papir, smurt med koldt Smør. Chatrineblommerne lægges paa Bunden ved Siden af hverandre. 20 hele Æg tilligemed hvidt Sukker efter Smag pidskes meget stærkt med Kageriset. Lidt efter lidt pidskes 1½ Pot Fløde, 4 fint stødte Tvebakker, Saft af 6 á 8 og reven skal af 1 á 2 Citroner deri. Dette hældes over Cathrineblommerne, Kagen sættes strax i den varme Ovn eller Tærtepande, og den bages ved jævn Varme i 1½ Time. Det smager godt at komme et Par Theskeer stødt Vanille i Fløden. Til 18 Personer. Deigen kan ogsaa laves af 18 Æggeblommer, som røres med ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker, til de ere tykke, da kommes lidt efter lidt 1 Pot Fløde deri. Det sættes paa Ilden og røres stadigt, til det begynder at blive tykt, da ophældes det, og naar det er lidt afkølet, kommes reven Skal og Saft af 2 Citroner og tilsidst de pidskede Hvider deri. 1 Pund Cathrineblommer ligesom Ovenstaaende og lægges i Bunden af et Fad, Deigen hældes herover, sættes strax i Ovnen, som maa være vel hed, og bages i ½ Timestid; naar den er stivnet, har den nok. Ved Serveringen belægges den med Flødeskum, hvori er stødt Vanille og lidt Sukker.

Alliance-Tærte.

4 Lod (12 O.) bittre og ¾ Pd. (75 O.) søde Mandler stødes fint og røres med 1 Pd. stødt, hvidt Sukker, 4 Æg, Citronskal, Kardemomme og Kanel. Formen beklædes med en tynd udrullet Butterdeig, eller Deigen til 3 Species, hvorpaa der lægges et Lag Syltetøi og derpaa Mandeldeigen. Den pyntes med Sucat og Strøsukker og bages strax i 1 god Time med mest Varme forneden. Til 8 à 10 Personer.

Kage med Syltetøi.

Man tager saameget Meel som 2 Æg veie, saa meget Sukker som 2 Æg veie, og saameget Smør som 2 Æg veie. Sukkeret røres først med Smørret, som er afklaret, derefter med Blommerne af de 2 veiede Æg, derpaa med de pidskede Hvider, og tilsidst med Melet, som drysses i og sagte omrøres. Af denne Deig lægges Halvdelen i en Form med løs Bund, et tyndt Lag Syltetøi, helst Himbær eller Jordbær, uden Sauce bredes over, men ikke for tæt ud til Kanten, den øvrige Deig lægges derpaa, Formen sættes i Ovnen og bages ved jævn Varme. Til 5 Personer.

Citron-Cremkage.

En Form med løs Bund beklædes med Papir, Butterdeig eller Deigen til 3 Species. 30 Æg pidskes først godt med Riset og røres derefter godt med 1 Pd. Hvidt og sigtet Sukker, 6 Spiseskeer afklaret Smør, Saften af 5 og reven Skal af 3 Citroner og tilsidst ½ Pot Fløde. Dette hældes strax i Formen og bages med god Ild under, men ikke mere ovenpaa, end der kan trække den iveiret og gjøre den lysegul. Den kan være bagt i en Time og blive god uden Smør. Til 16 à 18 Personer.

Lindsekage.

½ Pund (50 O.) Smør røres til Fløde, hvorefter ¾ Pd. (75 O.) Meel, ¼ Pd. (25 O.) Sukker, 2 hele Æg og lidt reven Citronskal røres deri. Deigen udrulles derefter paa Kagebrædtet, et Stykke deraf lægges paa et fladt Fad, og det bages derpaa. Naar det er koldt, kommes et Lag syltet Frugt eller Crem derover, og det belægges med smaa Krandse, som man har trillet og bagt af den tiloversblevne Deig, der ogsaa kan dannes i en Pølse og lægges om Kanten af Fadet, inden Cremen kommes Paa. Til 12 Personer.

Boting.

12 Lod (37 O.) Kartoffelmeel, 10 Lod (31 O.) hvidt Sukker og ½ Pot Fløde bages godt i Pund (50 O.) smeltet Smør. Naar det er blevet koldt, røres 16 Æggeblommer og tilsidst de pidskede Hvider deri. Det hældes derefter paa et Fad, som sættes i en hed Ovn, indtil Kagen er godt gjennemvarmet. Den spises med sød Sauce. Man kan ogsaa belægge Bunden af Fadet med Æblecompot.

Sandkage.

Naar 1 Pund afklaret Smør er rørt til Fløde, røres det 1 Qvarteer med 1 Pund hvidt Sukker eller Puddersukker og derefter med 1 Pund Meel og 10 Æggeblommer, 1 ad Gangen, tilsidst de pidskede Hvider. Det hældes i en smurt Form og bages ved sagte Ild, især i Begyndelsen, i 1½ Time. Til 16 Personer.

Flødekage.

10 hele Æg pidskes godt, deri kommes lidt efter lidt 2 Potter sur Fløde, som først er pidset til Skum, 4 Lod (13 O.) Hvedemeel, som er udrørt i lidt af Fløden, ½ Pund (50 O.) søde og 6 bittre, fint stødte Mandler, reven Skal og Saft af en Citron, og hvidt Sukker efter Smag. Formen belægges med Papir, som er smurt med Smør; den sættes strax i Ovnen, som maa være godt hed, at Deigen hurtig kan størkne, og bages med mest Varme under i en lille Time. Til 10 Personer. Den kan laves paa samme Maade af sød Fløde, men da tages lidt mere Citronsaft. Mandlerne kunne undværes, men da tages lidt mere Meel.

Tvebakskage.

6 friske Tvebakker flækkes, lægges lagviis i et Fad og bestrøes med ¼ Pund (25 O.) Sukker, reven Skal af 1 Citron og ¼ Pund (25 O.) smeltet Smør. ½ Pot Fløde pidskes med 6 Æggeblommer, lidt stødt Vanille og Sukker; det hældes forsigtigt og langsomt paa Tvebakkerne; en Time derefter pidskes Hviderne og hældes derpaa, hvorefter den bages 1½ Time.

Stikkelsbærkage.

1 Pot umodne Stikkelsbær pilles, skylles og sættes i en Bageovn, indtil de bliver gule, eller givet et Opkog i Vand og rystes i et Dørslag, indtil de ere tørre. 6 Æggeblommer røres godt med lidt stødt Kaneel og Puddersukker efter Smag. For 12 Øre gammelt Franskbrød rives, bages i 6 Lod (19 O.) Smør, og naar det er lidt afkølet, røres det i Æggene tilligemed Stikkelsbærrende og de pidskede Hvider. Den bages i en Timestid. Til 8 Personer.

Stikkelsbærkage med Macrondeig.

1 Pot umodene Stikkelsbær koges til Grød med Vand, Sukker, Citronskal og Kaneel og lægges paa Bunden af det Fag, hvorpaa Kagen skal bages. Lidt bittre og ½ Pund (50 O.) søde Mandler stødes, ikke for fine, og røres ½ Timestid med ½ Pund (50 O.) Sukker og 10 Æg. Deigen hældes over Stikkelsbærrende, og den bages i en Timestid.

Æblekage.

Omtrent 30 Æbler skrælles, skæres istykker og koges med hvidt Sukker eller Puddersukker, Citronskal, Kaneel og ½ Flaske hvid Vin; til fine Æbler behøves mindre Vin. 20 Æggeblommer pidskes godt, deri røres ½ Pund (50 O.) søde, stødte Mandler og nogle faa bittre, ¾ Pund (75 O.) Sukker, 2 Spiseskeer Hvedemeel, 1 Pot raa Fløde og tilsidst de pidsede Hvider. Naar dette er sammenrørt, kommes Æblerne deri. Det hældes i den smurte Form og bages ikke for stærkt. Man kan koge et Stykke Vanille med Æblerne eller komme det stødt i Deigen.

Æblekage.

30 store Æbler skæres i tynde Skiver og koges med lidt Sukker og ½ Pund (50 O.) Smør, indtil de ere møre. 16 hele Æg pidskes med Riset, indtil de ere stive, kommes da tilligemes ½ Pund (50 O.) Sukker, reven Citronskal og lidt Saft paaÆblerne og omrøres, indtil det netop begynder at koge, da tages det hurtigt af og røres, indtil det næsten er koldt, hvorpaa det hældes i Formen, som maa være beklædt med Butterdeig, Papir eller Deigen til 3 Species. Kagen bages langsomt med mest Varme forneden. Naar den næsten er færdig, kan der lægges en Mandeldeig ovenpaa, bestaaende af ½ Pund (50 O.) fint stødte, søde Mandler, 4 à 6 bittre, ¼ Pund (25 O.) Sukker, 4 Æggeblommer og Hviderne, pidskede til Skum.

Æblekage.

Omtrent en Snees Æbler skrælles skæres istykker og koges til Grød i Vin, Suker, lidt Vand, Kaneel og Citronskal. 8 hele Æg pidskes godt med Sukker og blandes med 8 stødte Tvebakker og den varme Æblegrød. Naar den er halv bagt, kan der lægges en Mandeldeig over ligesom paa Foranførte.

Æbler med Crem.

Fine Æbler skrælles, et Laag skæres af, de udhulse og gives et Opkog i Sukker og lidt Vand, dog saaledes at de ikke gaa itu. De sættes ved Siden af hverandre i et Fad, som maa være temmelig dybt, fyldes med Syltetøi uden Saft ved, helst Himbær- eller Kirsebær-Marmelade, og bedækkes med de afskaarne Laage. Der koges en Crem af1 Pot Fløde, 8 Æggeblommer, et Stykke Vanille, ½ Spiseskee Kartoffelmeel og Sukker efter Smag. Naar den er kold, hældes den over Æblerne, Fadet sættes i Ovnen, og Kagen bages langsomt, Naar Deigen begynder at stivne og er bleven lysebrun, er den færdig.

Kage af Æbler eller Stikkelsbær.

20 store Æbler eller 2 Potter Stikkelsbær koges møre med lidt Vin og Vand og gnides igjennem et Dørslag. 20 Æggeblommer røres stive med 1 Pund stødt Sukker, derefter med ½ Pund (50 O.) Smør, som først er rørt til Fløde, 10 Lod (31 O.) Riismeel, Saft og Skal af 3 Citroner og tilsidst de pidskede Hvider. Den kogte Frugt røres deri, det kommes i Formen og bages i 1 Time. Til 18 Personer.

Æblekage paa Fad.

20 store Æbler skrælles, skæres midt over og koges til Compot med Sukker, Kaneel, Citronsal og lidt Vin eller Citronsaft. 6 Æg røres godt med Sukker efter Smag, 8 Lod (25 O.) søde og 1 Lod (3 O.) bittre, ikke altfor fint stødte Mandler og tilsidst med en Pægel sød Fløde. Compotten kommes paa et dybt Fad, Deigen hældes derover, og den bages i en lille Time med mest Ild foroven. Den kan gjerne bages flere Dage, førend den bruges. Til 8 à 10 Personer.

Æblekage med Brød. Nr. 1.

Æblerne skrælles, skæres i Stykker fra Kjærnehusene og veies. 1½ Pund deraf koges med 1 Pægel Vand uden at røres og med Laag paa, indtil de ere ganske møre, da røres de stærkt med Sukker og et lille stykke Smør og ophældes for at blive kolde. For 12 Øre gammelt Franskbrød eller Hvedeknop rives og bages i 6 Lod (19 O.) Smør, 3 Lod (9 O.) Klaret og ¼ Pund (25 O.) Sukker. Deraf lægges et tyndt Lag i den smurte Form, derpaa et Lag Æblegrød og saa fremdeles. Den trykkes lidt med de flade Haand, naar den er lagt i Formen, og bages i en Timestid. Der kan lægges Syltetøi paa hvert andet Lag Brød.

Æblekage med Brød. Nr. 2.

1 Pund stødt eller revet Hvedebrød, det kan være haarde Tvebakker, som ikke ere for brune, blandes med ¼ Pund (25 O.) Puddersukker, ¼ Pund (25 O.) søde Mandler, som skoldes og skæres paa langs, lidt stødt Kaneel og reven Skal af 1 Citron. Der tages gode Æbler, som skrælles, skæres i ganske tynde Stykker fra Kjærnehusene og veies. Til 1½ Pund Æbler tages ½ Pund (50 O.) Smør, som smeltes og blandes med 1 Pæges sød Melk. Formen smøres og strøes med Brød; deri lægges et Lag af Brødet, hvorpaa der øses lidt af Smørret; derpaa et Lag af Æblerne, som strøes med noget af ½ Pund (50 O.) Puddersukker; saa Brød, hvorpaa der øses noget mere af Smørret end paa det første Lag, derpaa Æbler med Sukker og saa fremdeles. Det sidste Lag maa være Brød med Smør paa. Da denne Kage behøver stærk Varme for at blive gjennembagt, er det bedst at bringe den til Bageren om Aftenen, for der at lade den bage om Natten. Dette bliver en stor Kage.

Æblekage med Rugbrød.

¾ Pund (75 O.) gode Æbler skæres tynde Skiver og blandes med 4 Lod (12 O.) Sukker. ½ Pund (50 O.) revet Rugbrød bliver ligeledes blandet med 4 Lod (12 O.) Sukker, lidt Kaneel, tør stødt Appelsinskal og 4 Lod (12 O.) Korender, der først ere kogte lidt. Dette lægges lagviis i en tilbededt Form. 4 Lod (12 O.) Smør smeltes, deraf hældes lidt paa hvert Lag Brød, det sidste Lag maa være Brød, og lidt Sukker strøes ovenpaa Smørret. Den bages ved jævn Varme i en Time.

Æblekage med revne Æbler.

6 Spiseskeer afklaret Smør røres, til der er stivt. Deri kommes 6 Æggeblommer, 30 Lod (94 O.) stødt Tvebak, 3 Pægle Fløde, reven Skal og Saft af 1 Citron, Sukker efter Smag, 6 store Æbler, som ere revne, og tilsidst de pidskede Hvider. Det kommes i den smurte og strøede Form og bages i 1½ Time ved rask Ild. Den spises varm.

Charlottekage.

Æblerne skrælles, skæres i Stykker fra Kærnehusene og veies. 1 Pund deraf koges med 1 Pægel Vand, Sukker og Citronsaft til en tyk Grød. For 8 Øre friske Hvedeskorper eller Franskbrød skæres i tynde Skiver, bages i Smør og Klaret og lægges jævnsides paa et Fad, Æblegrøden bredes derover, og ovenpaa denne lægges et Lag Kirsebærmarmelade.
Man kan ogsaa lægge det lagviis, først Brød, saa Æblegrød, saa Brød, saa Kirsebærmarmelade og saa fremdeles, dog saaledes, at det sidste Lag bliver Æblegrød, hvilken smøres over det Hele og pyntes med Kirsebær. Det seer pænt ud og smager godt at lægge pidsket Flødeskum over Æblegrøden. Kagen lægges paa Fadet en Timestid, førend den skal bruges og bages ikke, Man regner i Almindelighed for 2 Øre Brød til hver Person.

Florentinerkage.

¾ Pund (75 O.) Risengryn koges til en stiv Grød i 3 Potter Melk. Naar den er lidt afkølet, kommes deri 6 Æggeblommer, som først ere rørte hvide med lidt Sukker, 12 Lod (38 O.) Smør, lidt søde og et Par bittre stødte Mandler eller Vanille, tilsidst de pidskede Hvider. 2 Pund Æbler skæres i 4 Dele og koges til Compot. Et Lag Grød lægges i den smurte Form, derpaa et Lag Syltetøi, helst Kirsebærmarmelade, derpaa Æble-Compotten og tilsidst den øvrige Grød. Den bestrøes med Brød og bages i en Timestid. Til 16 Personer. Den kan spises varm.

Æbler med Ris.

Deigen laves ligesom til Ovenstaaende. 2 Pund Æbler skrælles, et Laag afskæres, Kjærnehuset stikkes ud, og de faa et godt Opkog i Vand med Sukker og Kaneel. Æblerne sættes derpaa ved Siden af hinanden i et dybt Fad, fyldes med Kirsebærmarmelade, de afskaarne Laag sættes paa, og lidt af Æblesaucen kommes paa, dog ikke for meget tyndt, Deigen hældes derover, saa at Æblerne ere bedækkede, og den bages i en Timestid. Til 16 Personer.
Denne Kage kan ogsaa spises varm med kold Cremsauce til.

Rugbrøds Charlotte.

3 Pægle revet Rugbrød og 1 Pægel Puddersukker bredes hver for sig paa Papir og lægges i en varm ikke hed Ovn eller paa en Pande, som sættes over lidt Gløder. Det vendes et Par Gange omkring, og naar det næsten er tørt, blandes det sammen, medens det er varmt, og lægges saa tykt som en Finger paa et Papir,, der har Størrelse af det Fad, hvorpaa Charlotten skal serveres. Det trykkes lidt sammen og lægges igjen i Ovnen, til der er fuldkommen tørt og ganske lidt haardt paa den underste Side. Det lægges uden Papiret paa Fadet; naar der er koldt, bredes et Lag himbær-Marmelade derpaa. Denne kan være blandet med Ribs-Marmelade; i Mangel af Himbær tages Ribs alene. 1 Pægel Fløde pidskes til Skum og lægges ovenpaa Syltetøiet, naar den serveres. Til 7 à 8 Personer.

Smørkrummer.

3 Pælge revet Hvedebrød eller gammelt Rugbrød blandes med 4 Lod (12 O.) Puddersukker og bages i 6 Lod (19 O.) Smør. Det halve kan være Klaret, hvoraf dog tages lidt mere. 1½ Pund Æbler koges til Grød, den sødes, men behøver ikke at gnides igennem Dørslaget. Stegepanden sættes igjen paa Ilden (ikke Lueild) med lidt Smør; naar det er smeltet, lægges det halve Brød derpaa, Æblegrøden bredes derover og den anden Deel af Brødet igjen derpaa. Det bages lidt og vendes paa en Bund. Der kommes nyt Smør paa Panden, og den bages atter lidt paa den anden Side. Til 8 Personer. Istedetfor at bage Kagen, kan man, et Par Timer før den skal spises, lægge den paa samme Maade i et dybt Fad og trykke den lidt sammen. Men hertil maa Brødet være bagt med lidt mere Smør og temmelig haardt. Ved Anretningen kan den belægges med Flødeskum af en Pægel Fløde.