Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 30
§ 30.Andre Kilder.
Foruden Grundlovene, der danne Forfatningsrettens Hovedkilde, bliver der tillige Spørgsmaal om forskjellige andre Retskilder. Som saadanne kunne nævnes:
1.Sædvanlige Love eller de af Rigsdagen under Iagttagelse af en vis formel Fremgangsmaade vedtagne og af Kongen stadfæstede Beslutninger, s. Grl. §§ 2, 23, 44, 52, 53, jfr. § 24. Blandt disse kunne særlig fremhæves de i Grundloven bebudede eller forudsatte, organiske Love, der skulle tjene til at føre Grundlovens Bestemmelser ud i Livet. Af saadanne Love findes endnu ingen efter Grl. 1866 og navnlig er den i Grl. §§ 32, 33, 40 og 5. midl. Best. bebudede Valglov endnu ikke udkommet[1]) Derimod ere en stor Del vigtige organiske Love udstedte i Henhold til Forskrifterne i Grl. 1849, der for saa vidt i det Væsentlige stemmer med Grl. 1866, s. saaledes Presselov 3. Jan. 1851, smh. med Straffelov 10. Febr. 1866 §§ 73, 82, 85—87, 90, 93, 94, 156, 184, 215—17, 220, 309, jfr. Grl. 1849 § 91, Grl. 1866 § 86, Næringslov 29. Dec. 1857, jfr. Grl. 1849 § 88, Grl. 1866 § 83, Pensionslove 5. Jan. 1851, 24.Febr. 1858, jfr. Grl. 1849 § 22, Forfl. 1855 § 16, Grl. 1866 § 17, mfl. Til de sædvanlige Love maae naturligvis ogsaa henregnes de af det tidligere Rigsraad vedtagne og af Kongen stadfæstede Beslutninger, s. Forfl. 2. Okt. 1855, Grl. 18. Nov. 1863.
2.De af Kongen som Lovgiver ensidig uden Repræsentationens Samtykke udstedte Love og Forordninger. Efter den nuværende Forfatning maae hertil henregnes de foreløbige Love, s. Grl. § 25, der rettest betragtes som grundede paa en Kongen undtagelsesvis tillagt Lovgivningsmyndighed, samt de Forordninger, som af Kongen uden Rigsdagens Medvirkning udstedes for de Island udelukkende vedkommende Anliggender, s. Fdn. 8. Marts 1843 § 1, og ovenfor § 25, og som grundes paa den udelukkende Lovgivningsmagt, der i disse Anliggender tilkommer Kongen som en Levning af hans tidligere absolute Magt. Derimod udstedtes efter den indtil Grl. 5. Juni 1849 gjældende Forfatning alle Love af Kongen ensidig, s. Kongelov 14. Nov. 1665 Art. 3, Adn. 28. Mai 1831, Fdn. 15. Mai 1834, og selv efter 1849 ere netop paa Forfatningsrettens Gebet flere vigtige Love udstedte af Kongen uden Repræsentationens Medvirkning, s. Kundgj. 28. Jan. 1852, Fdn. 26. Juli 1854, Kundgj. 6. Nov. 1858, mfl.
3.Kongelige Anordninger, der ere hjemlede ved Kongens udøvende Magt, s. Grl. §§ 2, 24, eller ved en særlig Delegation fra Lovgivningsmagtens Side. Det nævnte Udtryk maa uden Tvivl foretrækkes for Udtrykket »Forordning«, der under den ældre Forfatning i Almindelighed brugtes til at betegne egentlige Love, og som nu kun benyttes om de ovenfor under Nr. 2 omtalte Love for Island. Til denne Klasse synes ogsaa de i Koloniallov 27. Nov. 1863 § 1 omhandlede, af det vedkommende Kolonialraad vedtagne og af Kongen stadfæstede Anordninger at maatte henføres, thi Kongens Myndighed i denne Henseende hviler paa en Delegation fra den kongerigske Lovgivningsmagt, s. Grl. § 2, Koloniallov 1863 § 1.
De under Nr. 1—3 omhandlede Love, Forordninger og Anordninger maae medunderskrives af en Minister, s. Grl. § 13, og i Reglen forud behandles i Statsraadet, s. Grl. § 16.
4.Beslutninger af Rigsdagen eller dennes enkelte Thing. Som statsretlige Kilder af denne Klasse kunne nævnes de Bestemmelser om Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse, som det i Henhold til Grl. § 66, jfr. Grl. 1849 § 70, tilkommer ethvert Thing at vedtage, s. Landsthingets Forretningsorden 28. Nov. 1866. Vigtige Beslutninger af Rigsdagen ligge til Grund for Thronfølgelov 31. Juli 1853, s. Budskab 4. Okt. 1852 (i Lovsamlingen), og ovenfor § 16, Kundgj. 2. Okt. 1855, s. ovenfor § 18, og Inkorporationslovene 9. og 16. Febr. 1866, s. Noten til Lov 16. Febr. 1866 i Lovsamlingen, og ovenfor § 23. For det tidligere Rigsraads Vedkommende kan mærkes Beslutningen om at meddele Samtykke til Fredstraktaten 30. Okt. 1864, jfr. Kundgj. 16. Nov. 1864, og ovenfor § 23.
5.Fremdeles kunne de af vedkommende Ministerier udstedte Forskrifter tjene som Kilde for Statsretten; dog ville disse mere have Betydning for Forvaltningsretten end for Forfatningsretten.
6.Endvidere vil den Praxis, som ved Domstolene maatte uddanne sig med Hensyn til Fortolkningen af Grundlovens Forskrifter, eller som allerede har uddannet sig med Hensyn til de tilsvarende Bestemmelser i Grl. 1849 være af Betydning som Kilde for Forfatningsretten. Særlig Vægt maa der i saa Henseende lægges paa Rigsrettens Kjendelser og Domme, s. Grl. §§ 68, 69, jfr. § 14. Ligeledes maa der lægges Vægt paa den Praxis, som Regeringen og Rigsdagen i Forening maatte følge med Hensyn til Behandlingen af visse Spørgsmaal, f. Ex. med Hensyn til Spørgsmaalet, om en vis Gjenstand henhører under Lovgivningens eller Administrationens Omraade, samt paa den Praxis, der enten hos Regeringen, s. Grl. § 27, eller hos Rigsdagen eller dennes enkelte Afdelinger, s. Grl. § 54, maatte udvikle sig med Hensyn til Afgjørelsen af de under dem henlagte Spørgsmaal.
7.Retssædvaner og Vedtægter ville vanskelig faae nogen Betydning som Kilde for den egentlige Forfatningsret. Derimod spille Vedtægter en ikke ubetydelig Rolle i Forvaltningsretten, s. f. Ex. Lov 4. Marts 1857 om Bestyrelsen af Kjøbenhavns kommunale Anliggender og Vedtægt 30. Dec. s. A., Næringslov 29. Dec. 1857, Pl. 12. April 1858, 10. April 1863, mfl.
8.Endelig kunne nævnes de med udenlandske Magter afsluttede Traktater, s. Grl. § 18, Traktat 14. Marts 1857, 30. Okt. 1864, mfl. For den tidligere Periode have de af det tydske Forbund fattede Beslutninger om Holstens og Lauenborgs Forfatningsforhold indirekte udøvet en væsentlig Indflydelse paa Forfatningsforholdene ogsaa i Kongeriget, s. navnlig Kundgj. 6. Nov. 1858, og ovenfor § 20.
- ↑ S. nu Lov 12. Juli 1867.
Udg. Anm.