Konge og Nar
KONGE OG NAR
ar, hvor kan du dog le af Livet?“
„Jeg er så lille, Herre Konge.“
„Så lille — ja, lille må du være, lille af Hjærte og Sind, når du kan le — le af Livet!“
„Lille af Hjærte og Sind — — er I nu også vis på det, Herre Konge — ja, nu måske, nu har I nok Ret, men ikke én Gang, nej, ikke én Gang.“
„Ikke én Gang — hvor kunde du så blive Nar?“
„Herre Konge, jeg var så lille, det nødte mig!“
„Så lille?“
„Ja, og så hjælpeløs — havde jeg ikke givet mig til at le, var jeg for længe siden omkommet. Men I, Herre Konge, I kan sagtens tage Livet i Alvor, I, som er så stærk og stor.“
„Å Nar — — — nej, hvem der var lille som du — og havde Lov til at le!“
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧