Freden i Wien (1864) Grænsereguleringskommissionen

Wikipedia logo Wikipedia har mere på:
Freden i Wien (1864).

Grænsereguleringskommissionens protokol redigér


Udskrift af den protokol, der i henhold til §§ V og VI i fredstraktaten af 30. okt. 1864 blev optaget af grænsereguleringskommissærerne redigér

Tilstedeværende vare:

Major i det Kgl. Danske Infanteri Frederik Carl Gustav von Schöller.
Kgl. Preussisk Major ved det Magdeburgske Dragonregiment Nr. 6 Adolph von Stedingk.
Keis. Kgl. Østerrigsk Oberstlieutenant i Generalstaben Wilhelm Popp Edler von Poppenheim.
Artikel I. redigér
Angående Grænsereguleringen efter Art. V i Fredstraktaten.
§ 1
Grænsen mellem Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Søterritorium i Nordsøen er bestemt ved en Linie, dragen fra Midtpunktet af Afstanden mellem Øerne Manø og Rømø i Retning af Ribe Domkirkes Tårn. I ringe Afstand fra Kysten forlader Grænsen denne Linie for at møde Landgrænsen ved Grænsepælen Nr. 1.
§ 2
Landgrænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig begynder ved Nordsøen ved Grænsepælen Nr. 1 på det Punkt af Kysten, hvor den sydlige Grænse af Vester Vedsted Sogn ender, løber herfra, fornemlig i østlig Retning og langs med en større Vandgrøft på den sydlige Grænse af Vester Vedsted, Ribe og Seem Sogne, indtil Grænsepælen Nr. 22; herfra følger Grænsen i mere nordøstlig Retning den østlige Sognegrænse af Seem By og nåer ved Grænsepælen Nr. 26 Gjels-Å ved Gjelsbro. Herfra danner Gjels-Å Grænsen indtil det Punkt, hvor samme forener sig med Flads-Å.
§ 3
Fra Foreningspunktet af Gjels-Å og Flåds-Å løber Grænsen langs den høire Bred af Flads Å og langs med Obekjær Byes sydlige Grænse til Grænsepælen Nr. 27; herfra langs Obekjær Byes østlige Grænse til den i den nordlige Deel af bemeldte By fremspringende Vinkel ved Grænsepælen Nr. 36.
Herfra gjennemskjærer en ved Grænsepælene Nr. 37 til 42 angivet lige Grænselinie et Hede- og Mosedrag indtil det Punkt af Hjortvad-Å, hvor denne skjæres af den i Fredstractaten nævnte lige Linie mellem Sydøstpunktet af Hjortlund Byes østlige Grænse og den i den nordlige Deel af Obekjær By fremspringende Vinkel.
§ 4
Fra sidstnævnte Punkt løber Grænsen langs Hjortvad-Å indtil det Punkt (Grænsepælen Nr. 43), hvor Kalslund Byes østlige Grænse træffer Åen, og gåer derpå videre langs bemeldte Grænse mellem Byerne Kalslund og Villebølle mod Vest og Hjortvad, Bavnegård og Ravning mod Øst indtil Kongeåen ved Grænsepælen Nr. 54.
§ 5
Fra Grænsepælen Nr. 54 ved Kongeåen danner Midten af det nævnte Vandløb Grænsen indtil det Punkt (Grænsepælen Nr. 59), hvor den vestlige Grænse af Vamdrup Sogn træffer Vandløbet Nord for Holte.
§ 6
Fra Grænsepælen Nr. 59 løber Grænsen i sydlig Hovedretning mellem Skodborg og Vamdrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 73; herfra i sydøstlig Retning mellem Jarls og Vamdrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 79, videre i sydlig Retning til Grænsepælen Nr. 80 ved det Punkt, hvor Jarls, Ødis og Steppinge Sognes Grænser støde sammen; fra Grænsepælen Nr. 80 i østlig Hovedretning og mellem Steppinge og Ødis Sogne indtil Grænsepælen Nr. 91 ved Favs-Å; følger herfra det nævnte Vandløb mellem Steppinge og Frørup Sogne på den ene Side og Ødis Sogn på den anden Side indtil Grænsepælen Nr. 94; herfra følger Landgrænsen Brænore Byes sydlige Grænse indtil Grænsepælen Nr. 99.
§ 7
Fra Grænsepælen Nr. 99 gåer Grænsen mellem Frørup og Taps Sogne indtil Grænsepælen Nr. 101.
§ 8
Fra Grænsepælen Nr. 101 gåer Grænsen først i østlig, derpå i sydlig Retning indtil Grænsepælen Nr. 104 ved Skoverup Byes nordvestlige Grænse.
§ 9
Fra Grænsepælen Nr. 104 løber Grænsen på den nordlige Grænse af Skoverup By indtil Grænsepælen Nr. 110 ved Taps-Å; herfra langs det nævnte Vandløb i sydlig Retning indtil Grænsepælen Nr. 111; herfra i østlig Retning over Grænsepælen Nr. 112 til Grænsepælen Nr. 113 ved den gamle Landevei.
§ 10
Fra Grænsepælen Nr. 113 følger Grænsen den gamle Chaussee mod Nord indtil Grænsepælen Nr. 114; herfra gåer den i østlig Retning mellem Tyrstrup og Taps Sogne indtil Grænsepælen Nr. 116; videre mellem Tyrstrup og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 120; herfra mellem Aller og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 124; derpå mellem Aller og Heils Sogne indtil Grænsepælen Nr. 126, gåer herfra videre gjennem Midten af Heils-Minde-Bugt og nåer mellem de 2 Grænsepæle Nr. 127 og 128 (den første på dansk, den sidste på slesvigsk Grund) Midten af Heils-Mindebugtens Munding ved Lille Belt.
§ 11
Med Hensyn til Istandsættelsen og Vedligeholdelsen af Kongeåen på Grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig og af de øvrige Vandløb, som danne Grænsen, er det vedtaget, at samme vil være at anordne og varetage i Fælledsskab af de Commissioner, der ere eller eventuelt ville blive udnævnte for Vandafledningsvæsenet henholdsviis i Ribe Amt og Veile Amt på den ene Side og i Haderslev Amt på den anden Side, og at der til Afgjørelse af eventuelle Differentser mellem de pågældende fra begge Sider førnævnte Commissioner af vedkommende Amthuse i Kongeriget og i Slesvig, efter forud truffen Overeenskomst i så Henseende, vil være at beskikke en Opmand, der har at afgjøre Tvisten ved at tiltræde den ene eller den anden Commissions Anskuelse.
I Tilfælde af Appellation af Commissionernes, resp. af Opmandens Kjendelse bliver Sagen at afgjøre af en af den pågældende kongerigske og slesvigske Overøvrighed i Forening beskikket Domstol.
De under Commissionernes Ledelse afsluttede Forlig såvelsom de retskraflige Kjendelser ere såvel i Kongeriget Danmark som i Hertugdømmet Slesvig at anerkjende og at exeqrere af de pågældende Øvrigheder. Fastsættelsen af Forretningsgangen mellem Øvrighederne og af Reglerne for Kjendelsernes Retskraft er det nærmest forbeholdt vedkommende Amtmænd at træffe Overeenskomst om.
§ 12
Hvad angåer de 3 på Grænsen liggende offentlige Broer, hvoraf 2 føre over Kongeåen henholdsviis ved Foldingbro og ved Skodborghuus, og 1 på den gamle Landevei fra Haderslev til Kolding fører over den til Kjer-Mølle flydende Bæk, vil hele Vedligeholdelsen af Broen ved Foldingbro påhvile Hertugdømmet Slesvig, medens Kongeriget Danmark vil have at overtage den fuldstændige Vedligeholdelse af Broen ved Skodborghuus og af Broen på den gamle Landevei fra Haderslev til Kolding.
Det af Malt Herred til Vedligeholdelsen af Broen ved Foldingbro hidtil årligt betalte Æqvivalent for det såkaldte Brokorn til Beløb af = 100 % (Mark Courant) tilligemed 3 £. Skrivekjendelse bliver, såvidt det for Tiden resterer, at efterbetale til Hertugdømmet Slesvig, og for Fremtiden at afløse med det 25-dobbelte Beløb, og som Følge heraf bliver eengang for alle den Sum 2,575 % (Mark Courant) at udbetale til Hertugdømmet Slesvig af Kongeriget Danmark. Tillige med Broerne ere også Rækværkerne på begge Sider af samme at vedligeholde, medens de til Broerne førende Veidæmninger med tilhørende Rækværker ikke høre til Broerne og derfor ere at vedligeholde af det Gebeet, på hvilket de ligge.
Angående Vedligeholdelsesmåden og den Construction, der bliver at anvende ved eventuelle Ombygninger, ere ingen Regler vedtagne, og er det i denne Henseende alene bestemt, at Broerne stedse skulle holdes i god, farbar Stand.
§ 13
De Øer, som for Tiden findes i Kongeåen, forblive ved den Stat, til hvis Gebeet de hidtil have hørt.
De Øer, der i Fremtiden måtte danne sig ved Forandringer i Kongeåens Løb, tilhøre den Stat, fra hvis Gebeet de ere løsrevne.
Artikel II. redigér
Angående Fordelingen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig af Omkostningerne ved Anlæget af den nye Vei fra Ribe til Tønder i Forhold til Udstrækningen af det Gebeet, gjennem hvilket den gåer i begge Stater.
§ 1
Som det fremgåer af den derover optagne Additionalprotocol 'ag har Hertugdømmet Slesvig til den Iste Juli 1865 at tilbagebetale Kongeriget Danmark et Beløb af 290,126 Mark 4 Skilling Courant.
§ 2
Såfremt imidlertid Beboerne af de til Hertugdømmet Slesvig overgåede Enclaver ifølge § 3 i den danske Lov af 30te December 1858 allerede ganske eller tildeels måtte have erlagt deres Indbetalinger, kommer Summen af disse Indbetalinger til Afkortning i det Kongeriget Danmark tilkommende.
Artikel III. redigér
Angående Fordelingen af de faste Eiendomme og Capitaler, der hidtil have henhørt til sådanne Districter eller Communer, som ved den nye Grænse blive overskårne.
§ 1
Haderslev og Tønder Amter bleve af Commissionen opfordrede til at lade en Bekjendtgjørelse udgåe til Indvånerne i de ifølge Fredstractaten af 30te October 1864 fra Ribe Amt aftrådte og med Haderslev og Tønder Amter forenede Districter, hvorefter de havde at anmelde eventuelle Fordringer, der hidrørte fra deres tidligere Forbindelse med Ribe Amt. I Lighed hermed bleve ved den Kgl. Danske Grænseregulerings Commissair, Hr. Major v. Schöllers Mellemkomst de Kgl. Danske Amter Ribe, Veile og Svendborg opfordrede til at gjøre eventuelle Krav gældende, som de fra Haderslev Amt eller Nordborg Amt til Ribe, Veile eller Svendborg Amter aftrådte Districter måtte have at fremsætte.
Den derefter i Henhold til de indløbne Anmeldelser af Commissionen foretagne Deling af de tidligere fælles Eiendomme eller Capitaler fremgåer af det Følgende.
§ 2
Haderslev Amts Repartitionsfond deles således, som Additionalprotocollen m. Nr. I, II, III og IV udviser.
§ 3
Haderslev Amts Veikasse. Med Hensyn hertil gælder, hvad der er fastsat i Additionalprotocollen.
§ 4
De Haderslev Amt tilhørende Bygninger og Jordeiendomme. Fortegnelsen over disse findes i Additionalprotocollen... Som det nævnte Bilag under Litr. C udart Art... viser, blev Taxationen af samme foranstaltet ved en blandet Commission, og denne Fremgangsmåde blev også udvidet til Christine Frederikke Stiftelsens Sygeanstalt. Additionalprotocollen angiver Regler, der bleve fulgte ved Delingen af de Haderslev Amt tilhørende Gjenstande, nemlig:
  1. Amtsbudets Bolig.
  2. Ting- og Arresthuset i Rødding.
  3. Sygehuset i Gram.
  4. Christine Frederikke Stiftelsen.
  5. Arresthuset i Toftlund.
  6. Tinghuset i Aller. *
§ 5
Delingen af Haderslev Provsties Kirkekasse fremgåer af Additionalprotocollen.
§ 6
Additionalprotocollen angiver Delingsmåden med Hensyn til efternævnte Formuegjenstande, tilhørende de ved den nye Grænselinie overskårne Sogne, nemlig:
  1. Kalvslund Kirkes Formue.
  2. Hygum Kirkes Formue.
  3. Den Præsteembedet for Aller og Taps Sogne tilhørende Eiendom.
  4. Taps Pastorats Jorder for Skoverups Vedkommende.
  5. Frørup Pastorats Jorder for Brænores Vedkommende.
  6. Skolen i Over-Lerdte.
  7. Aller, Taps, Vonsild og Hjerndrup Sognes fælles Fattig-Arbeidsanstalt.
§ 7
Additionalprotocollen udviser den Deling, der blev fulgt med Hensyn til efternævnte Kasser og Formuegjenstande, tilhørende det Kgl. Danske Amt Ribe, nemlig:
  1. Amtsrepartitionsfondet.
  2. Sygehusene i Ribe og Varde.
  3. Skolefondet.
Artikel IV. redigér
Normen for Afløsningen af de på Fæstesteder, Arveforpagtningssteder og andre Jordeiendomme hvilende Afgifter.
§ 1
Alle under milde Stiftelsers og andre juridiske Personers Overeiendomsret hørende Privat-Arvefæstesteder og Arveforpagtningssteder (tvende forskjellige Arter af ufuldkommen Eiendomsret), hvis Overeiere og Fæstebesiddere eller Arveforpagtere ved den nye Grænselinie ere bragte ind under forskjellige Landshøiheder, skulle for Fremtiden også uden Overeierens Samtykke kunne indløses af Fæstebesidderne eller Arveforpagterne til Eiendom under de samme Betingelser, på hvilke Afløsningen af de under Domainerne hørende Fæste eller Arveforpagtningssteder i den Landsdeel, til hvilken Fæsteeller Arveforpagtningsstedet indtil Fredsslutningen af 30te October 1864 har hørt, er bleven bevilget.
De på sådanne Jordeiendomme hvilende Penge- og Naturalydelser til Overeieren hefte også på dem efter deres Indløsning til Eiendom. Dog kunne disse og alle lignende på Jordeiendomme heftende Ydelser til juridiske Personer, - når den beheftede Eiendom og den til Ydelsens Modtagelse berettigede juridiske Person ved den nye Grænselinie ere blevne skilte, - også uden den Berettigedes Samtykke afløses mod Indbetaling een Gang for alle af Ydelsens 25-dobbelte Beløb eller af dens Værdi, beregnet efter Gjennemsnitsindtægten i de sidste 5 År.
Hvor der har bestået autoriserede Taxter for Naturalydelserne, blive disse at lægge til Grund for Beregningen af Ydelsernes Værdi, og have, når de Pågældende ikke skulde kunne forenes om Indløsnings- eller Afløsningssummens Beløb, begge Parter at underkaste sig Afgjørelse af Regjeringen i den Stat, på hvis Gebeet den beheftede Eiendom er beliggende.
Den med Hensyn til enkelte eller alle Afgifter til Staten muligen endnu bestående solidariske Forpligtelse mellem de pågældende ved den nye Grænselinie fra hinanden skilte Overeiere og Fæste- eller Arveforpagtningssteder bliver, også uden foregående Afløsning af Fæste- eller Arveforpagteqvaliteten, strax ophævet, så at for Fremtiden alle på de pågældende Jordeiendomme heftende Statsafgifter ere at hæve directe uden Mellemkomst af Overeieren.
Artikel V. redigér
Den gjensidige Udbetalingsmåde.
§ 1
De Pengebeløb, der efter stedfunden Afregning blive at præstere af Kongeriget Danmark til Hertugdømmet Slesvig og omvendt, udbetales ikke de enkelte Sogne eller Communer, men tilstilles derimod de pågældende Regeringer.
Artikel VI. redigér
Extraordinaire Omkostninger ved Grænsereguleringen.
§ 1
De extraordinaire Omkostninger, der ere påløbne deels ved den af tvende Kgl. Danske Guider udførte á la vue Optagelse af Grænsestrækningen, deels ved Anskaffelsen og Transporten af de 128 Grænsepæle samt ved den af 1 Corporal og 6 Kgl. Danske Sapeurer foretagne Nedramning af samme, bæres lige af Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig. Da det samlede Beløb af forberørte Udgifter, der efter de af Hr. Major v. Schöller fremlagte Regninger have udgjort 1,330 Rd. Dansk Rigsmønt, er blevet afholdt af denne af de af den Kgl. Danske Regering til hans Disposition stillede Forskud, har Hertugdømmet Slesvig ved Liqvidationen af de øvrige Beløb endnu at godtgjøre Kongeriget Danmark en Sum af 665 Rd. Dansk Rigsmønt.

Haderslev, den 22de april 1865.

F. Schöller. von Stedingk. von Poppenheim.