Den danske Rigsdag/2/55
Rammeskov.
Brændevinsbrænder i Middelfart. Født den 5. Januar 1823.
Brændevinsbrænder Rammeskov har siddet i Landstinget siden 1878, men har kun gjort sig grumme lidet bemærket. Han var i sin Hjemstavn en meget agtet og anset Mand, hvis sunde praktiske Evner fik Anvendelse paa forskjellige Omraader. Uden egentlig at have taget videre Del i den politiske Agitation, var han dog kjendt som en god og paalidelig Venstremand af en meget moderat Farve. Det var hans Venstresind og den almindelige Anseelse, han nød, der skaffede ham ind i Landstinget. Her er han et meget stilfærdigt Medlem, der saare sjælden lader høre fra sig, men han følger omhyggelig med og røgter samvittighedsfuldt de Udvalgshverv, der betros ham.
Han stemmer naturligvis altid med Venstre, men roses iøvrigt for sin moderate og hensynsfulde Optræden. Der er over hele hans Person et paa en Gang godlidende og fuldlødigt Præg, som tiltaler. Hans Ansigt er ganske interessant og vidner om Alvor og Tænksomhed, parret med Mildhed og Besindighed. Ligeoverfor Modstandere er han meget fordragelig og meget tilgængelig, og han er baade agtet og afholdt af dem. Ligesom Højre har Venstre ogsaa sine stille Kræfter i Landstinget, og til dem hører ubetinget Rammeskov. Den „stille Magt” er imidlertid her ikke at foragte, den spiller oftere en større Rolle, end man tror, navnlig i de hemmelige Raadslagninger indenfor Partierne, og netop her skal Rammeskovs Mening have Betydning. Han var med til at støtte Monrads Kandidatur i Middelfart og viste altsaa ogsaa her, at han ikke var fanatisk Partimand; ti hans nærmeste Meningsfæller vare egentlig ikke stemte for Biskoppen. Han hører til Venstres gode Kræfter og følgelig til dem, Højre gjerne vil forhandle med; ti han er en brav Mand med en sund Begavelse og maadeholdne Tendentser.