Den danske Rigsdag/2/54
S. P. Raben.
Gaardejer i Vonsild. Født den 2. Oktober 1819.
Gaardejer S. P. Raben i Vonsild hører til de brave slesvigske Patrioter, hvis trofaste danske Sindelag stod sin Prøve i Trængselens Dage. Allerede i Januar 1853 valgtes Raben af de mindre Landejendomsbesiddere til Medlem af den slesvigske Stænderforsamling; i Juni 1854 valgtes han paany og ligeledes i Decbr. 1860.[1] Han sad her sammen med Mænd som Laurids Skau, Kryger, Nis Lorenzen, Juhl, Mørk-Hansen og Kloppenborg m. fl., og han var ligesom disse en trofast og ihærdig Forkæmper for den danske Sag. Det var et smukt Navn, Raben erhvervede sig i hine Dage.
Ved Freden i 1864 indlemmedes der nogle slesvigske Distrikter i Jylland imod Ækvivalent andetsteds, og medens Bredebrokredsen i Ribe Amt af den Grund bortfaldt, oprettedes der en ny Valgkreds i Vonsild. Det første Valg til Rigsdagens Folketing foregik her den 11. April 1866, og da valgtes Kancelliraad Kjær, men ved det andet Valg, den 4. Juni s. A., valgtes Raben. Det var jo ganske selvfølgeligt, at den slesvigske Patriot, der med megen Dygtighed havde taget Del i Stænderforsamlingens Arbejde, baade søgte og fik Valg til den danske Rigsdag, da Slesvig ved Krigen var bleven revet fra os, medens hans Bolig kom til at ligge paa dansk Grund. Fire Maaneder efter var der Valg igjen, og Raben stod da atter ene paa Valgtribunen og kaaredes. I 1869 forsøgte en Skolelærer Lauridsen sig imod ham, men blev totalt slaaet. Derimod faldt Raben i 1872 imod Hans Buch, rigtignok med en meget smuk Minoritet, og det samme gjentog sig Aaret efter. Raben var ved sine sunde og forstandige Højrebetragtninger bleven Venstre en sand Torn i Øjet, og hans livlige og energiske Deltagelse i Egnens politiske Agitation, hans uforfærdede Optræden paa Valgmøderne imod Venstreførerne og hans skarpe Logik gjorde ham endnu mere frygtet. For enhver Pris vilde man undgaa ham, og, efterhaanden som Venstreretningen fik Magt, blev det klart, at Rabens Valg var uigjennemførligt. Han stillede sig da heller ikke mere til Folketinget, men valgtes i 1878 ind i Landstinget. I begge Tingene har han været et virksomt Medlem, der paa en dygtig og ejendommelig karakterfast Maade har taget Del i Forhandlingerne. Han taler godt og forstandig og kan lægge megen Varme ind i sit Foredrag, men hans Stemme er noget haard og skærende. Han er en ualmindelig varm Fædrelandsven, hvem Landets Værn ligger tungt paa Sinde, og han holdt ved Forsvarssagens Behandling en baade god og indtrængende Tale for Befæstningstanken. Han er en af Landstingets Sekretærer.
Raben er et godt og klart Hoved og har meget stærkt fæstede Anskuelser. Der er over hans Person det mærkelige Præg, som er saa almindeligt for den slesvigske Bonde: en fremtrædende Energi og Viljesstyrke, parret med Alvor, Sejghed og Besindighed. Han indgyder Tillid og er i det hele en mandig Skikkelse med baade Aandens og Legemets Kræfter. Han er en brav Mand, der er al Agtelse værd.
- ↑ Trykfejl og Rettelser:
Raben var valgt til Suppleant i den slesvigske Stænderforsamling, ikke til Deputeret.
|}