P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 469-470

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Chr. Rasmussen.

Gaardejer i Ryslinge paa Fyen. Født den 29. Juni 1815.


Der er for Tiden kun en dansk Bonde, som har den Ære at være kongevalgt Medlem af Landstinget, og det er Gaardejer Chr. Rasmussen af Ryslinge; men han har ogsaa fuldelig fortjent denne Hæderspost.

Han vandt sig tidlig en stor Anseelse paa Fyen ved sin hæderlige Karakter, sin Dygtighed og sit besindige Væsen, og han blev en meget dygtig Sognefoged og et virksomt og nyttigt Medlem af landøkonomiske og kommunale Raad. Med det Navn, han havde erhvervet sig, var det let at forudse, at han ogsaa maatte blive udset til politiske Tillidsposter; men han holdt sig længe tilbage. Først i 1861 stillede han sig ved Folketingsvalget i Sønderbroby og sejrede her over de to nuværende Folketingsmænd, Gaardejer Michael Pedersen og Borgmester Krabbe. Ved Valget til Rigsraadets Folketing i 1864 blev han imidlertid slaaet af Pastor Vilhelm Birkedal, der den Gang stod i sin fulde Glans, men ved Valget faa Maaneder Efter til Rigsdagens Folketing var det Rasmussen, der vandt Sejr over Birkedal. Saa under Grundlovskampen i 1866 slog Høgsbro Rasmussen, og denne søgte ikke senere Valg til FolkeTinget. Derimod valgtes han umiddelbart efter til Medlem af Landstinget, og dette Valg bekræftedes efter Grundlovsrevisionen i Oktober 1866. Ved Omvalget i 1870 trak han sig tilbage, men udnævntes derefter den 12. December 1873 til kongevalgt Medlem af Tinget. Det er saaledes en ret anselig Rigsdagsvirksomhed, han kan se tilbage paa, og den har i alle Maader været ærefuld.

Nogen ivrig Deltager i Debatten har Rasmussen aldrig været; men naar han har talt, har det altid været sundt og godt. I Udvalgene roses han for Flid og Omhyggelighed. Han er en begavet Bonde med et klart og praktisk Blik, og han er fra Karakterens Side en Hædersmand. Der er noget saa fast, saa tillidindgydende og nobelt over hele hans Person, som man sjælden finder, og han er mere end en Gang bleven udpeget som en Type paa en Bonde af den bedste Slags. Hans Ansigt er aabent og tiltalende, hans Væsen mildt og beskedent, og hans Skikkelse kraftig og skuttet. Baade Modstandere og Meningsfæller yde ham Agtelse og Hengivenhed, og han kan saa let omgaas alle. Alt hvad der er Bram og Brask, at Opstyltethed og Bulder hader han, og selv gaar han solidt og sindig samt helst ubemærket sin Gang. Selvfølgelig nyder en saadan Mand megen Anseelse i Tinget, og dette har da ogsaa valgt ham til Medlem af Rigsretten. Han er en smuk Repræsentant for den danske Bondestand paa Tinge. Den flinke Højremand, Forpagter Christiansen, der har kæmpet saamangen haard Kamp i Nyborg, og et Par Gange har sejret, er en Søn af ham.