Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 63

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 200-201

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 63.Jernbanevæsenet.

Jernbaner kunne enten anlægges af Staten selv eller af Private, navnlig Aktieselskaber. I første Tilfælde er det klart, at Anlæget, hvorved en betydelig Del af Statens Midler bindes for lang Tid, maa hiemles ikke blot ved Finantsloven, men ved særlig Lov, jfr. Lov 10. Marts 1861, 19. Jan. 1863 (Lovs. S. 35), 11. Febr. s. A. (S. 76) (Lov 26. Mai 1866 S. 385, 24. Apr. 1868 S. 112). Forsaavidt Jernbanen skal anlægges af Private, kan der vel være Anledning til at antage, at den kan anlægges uden Bevilling, naar Vedkommende ikke vil gjøre Krav paa nogen særdeles Begunstigelse; men Spørgsmaalet er lidet praktisk, da han saa godt som altid vil trænge til slige Begunstigelser, saasom Eneret, Expropriation, Rentegaranti eller Aktietegning fra Statens Side, Stempel- eller Toldfrihed, osv., s. Lov 27. Febr. 1852, 13. Marts 1863 (sjællandske Jernbane), 16. Febr. 1856, 15. Febr. 1857, 19. Febr. 1861 (Lovs. S. 200), 9. Dec 8. A. (Helsingør) mfl. (Lov 9. Febr. 1866, S. 42, 21. Juni 1867, S. 261, 20. Nov. 1868, S. 376, 26. Febr. 1869, S. 159). Saadanne Rettigheder maae hjemles ved særlig Lov, forsaavidt der ikke ved en tidligere Lov er givet Regeringen Bemyndigelse til at meddele dem, s. med Hensyn til Expropriation Fdn. 5. Marts 1845 § 1. I Henhold til Loven meddeler Regeringen de Vedkommende Koncession, i Reglen først en foreløbig Koncession, i Henhold til hvilken Aktietegning finder Sted, og derefter, naar Kapitalen er reist, endelig Koncession, hvorved det forbeholdes Regeringen at bestemme Arbeidsplanen og Statuterne. Ligesom det er en Selvfølge, at Regeringen er berettiget til at føre Kontrol med Jernbanerne og ved Politiforskrifter søge at afværge Fare og Skade ved deres Benyttelse, s. Fdn. og Pl. 5. Mai 1847, Regl. 12. Juni s. A. mfl., saaledes pleier Regeringen ikke blot at forbeholde sig en betydelig Myndighed med Hensyn til Selskabets Virksomhed, men ogsaa at betinge sig særegne Begunstigelser, saasom Indløsningsret efter et vist Tidspunkt, Lettelser for Posten og militaire Transporter, osv.

Tilladelse til Anlæg af Sporveie til Benyttelse ved Hestekraft, samt til Benyttelse af Lokomotiver i Stedet for Hestekraft uden Anbringelse af Spor kan under visse nærmere Betingelser meddeles af Indenrigsministeriet, s. Lov 23. Jan. 1862 (Lovs. S. 519).