Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 62

by Carl Georg Holck

Fjerde Kapitel.Foranstaltninger for at fremme Samkvemmet og Omsætningen.

I. Foranstaltninger til Samkvemmets Lettelse.

§ 62.Veivæsenet.

Veiene ere dels offentlige, dels private (s. Lov 14. Apr. 1865, Lovs. S. 144). De offentlige Veie, som nærmest interessere os her, inddeles i Hovedlandeveie, mindre Landeveie og Biveie (s. nu Lov 21. Juni 1867 § 1, Lovs. S. 264, samt Lov s. D. S. 271).

1.Hovedlandeveiene ere de, som forbinde en Provinds med en anden, s. Fdn. 13. Dec.1793 § 1. Hvilke disse ere, fastsættes ved Lov, s. Fdn. 17 93 g 2, Fdn. 29. Sept. 1841 § 1, jfr. Lov 30. Dec. 1858 (Lovs. S. 820), Lov 29. Dec. 1862 (S. 905). Disse Veie skulle anlægges paa en særegen solidere og for Færdselen bekvemmere, men tillige kostbarere Maade, s. Fdn. 1793 §§ 5, 7—10, Fdn. 1841 § 1. Arbeidets Udførelse ved Hovedlandeveienes Anlæg og tildels ogsaa ved deres Vedligeholdelse skal i Almindelighed ikke skee ved Pligtarbeide in natura, men efter Licitation eller, naar Arbeidet efter sin Beskaffenhed bedst egner sig dertil, efter privat Akkord, s. Fdn. 1841 Præm. og §§ 5—8, og kun naar herved intet antageligt Bud kan Opnaaes, paahviler det Hartkornsbrugerne under visse nærmere Begrændsninger og mod Betaling at yde Pligtarbeide in natura, s. Fdn. 1841 §§ 9—11, 27. Mai 1848 § 1, Lov 20. Juni 1850 §§ 14, 19, 21 (Lov 1867 §§ 2—5, 18).

Det fastsættes hvert Aar af den lovgivende Magt, hvilke Arbeider der i næste Finantsaar skulle udføres. Forsaavidt der er Tale om nye Anlæg, er særlig Lov bleven anvendt, s. Lov 28. Nov. 1851, 20. Aug. 1853, 3. Marts 1854, 21. Marts 1855, hvorimod ellers Bestemmelsen træffes gennem Finantsloven, hvorhos naturligvis de fornødne Pengemidler voteres gjennem Finantsloven. Den øverste Bestyrelse tilkommer Indenrigsministeriet, medens Omsorgen for Udførelsen er overdraget Ingenieurkorpset; dog er der indrømmet Amtmanden, de paagjældende kommunale Autoriteter og Politiembedsmændene Tilsyn og Medvirkning, s. Fdn. §§ 2, 4ff. (Lov 1867 §§ 3, 4, 15, 16, 18, samt Lov s. D.)

Hvad Udgifterne angaaer, er Hovedlandeveienes Anlæg og Vedligeholdelse en for hele Kongerigets Kjøbstad- og Landjurisdiktioner fælles Sag, dog med Undtagelse af Kjøbenhavn og Bornholm, ligesom derhos det nærmest interesserede Distrikt maae yde et høiere Bidrag, s. Fdn. 1841 § 3. Udgifterne udredes af Statskassen gjennem den almindelige Veikasse. Denne Oppebærer foruden Bompengene, der nu for største Delen ere afskaffede, s. Lov 11. Marts 1851, 15. Apr. 1854, og nogle mindre Indtægter, den saakaldte Veiskat, der udredes af alt Hartkorn undtagen Kjøbenhavns og Bornholms, og som afviger fra andre direkte Statsskatter derved, at den ikke er fastsat med et bestemt Beløb, men at dens Størrelse fastsættes ved den aarlige Finantslov, dog med et Maximum af 32 Sk. pr. Tde. Hartkorn. Derhos har ethvert Amts Kjøbstæder og Landdistrikt forlods at udrede til Veikassen 1/3 af det til Hovedlandeveisarbeider i Amtet hvert Aar medgaaende Beløb, dog at heraf ikke i noget enkelt Aar kan fordres mere end 1 Rdlr. pr. Tde. Hartkorn, ligesom endelig Kjøbstæderne yde et særligt Bidrag til de gjennem samme løbende Gader, der udgjøre en Del af Hovedlandeveiene, s. Fdn. 1841 § 17, jfr. §§ 15, 16, 18 (Lov 1867 §§ 3—5, 1—7, 18, samt Lov s. D.)

2.De mindre Landeveie ere de, som føre fra en Kjøbstad til en anden eller til almindelige Færge- og Ladesteder, eller som tjene en hel Landstrækning som Vei til nogen betydelig Kjøbstad, s. Fdn. 13. Dec. 1793 § 1. Hvilke Veie der ere mindre Landeveie, afgjøres ved specielle Regulativer gjennem. Indenrigsministeriet efter Forslag fra Amtsraadet, som derom forhandler med vedkommende Kjøbstadkommunalbestyrelser, s. Fdn. 1841 § 21. Til Veiens Anlægsmaade stilles ringere Fordringer end til Hovedlandeveiene, s. Fdn. 1793 §§ 6—9. Arbeidets Udførelse skal paa lige Maade, som ved Hovedlandeveiene, i Almindelighed skee ved Entreprise efter offentlig Licitation, og kun naar dette støder paa Vanskeligheder, skal det besørges in natura af Jordbrugerne i Amtet efter lignende Regler, som ved Hovedlandeveiene, s. Fdn. 1841 § 23, 27. Mai 1848 § 1, Lov 20. Juni 1850 §§ 14, 19, 21 (Lov 1867 §§ 2—5, 11, 18). De mindre Landeveies Anlæg og Vedligeholdelse er ikke Statssag, men Kommunalsag for hvert enkelt Amts Kjøbstæder og Landdistrikter. Tilsynet føres af Amtmanden for Kjøbstædernes og af Amtsraadet for Landdistrikternes Vedkommende, og Staten medvirker kun dels ved sit Tilsyn med Veienes Tilstand, dels ved at fastsætte almindelige Regler, dels endelig ved at af øre enkelte Spørgsmaal, s. Fdn. 1841 § 26. Udgifterne fordeles mellem Kjøbstæderne og Landdistrikterne i Forhold til Hartkornet, saaledes at der er foreskrevet et Maximum af 1 Rdlr. 32 Sk. pr. Tde. Hartkorn for det Beløb, der aarlig maa opkræves til Udgifterne ved de mindre Landeveie og Hovedlandeveiene tilsammentagne, s. Fdn. § 25, jfr. §§ 17, 18. Det paaligger desuden ethvert Amts saavel Kjøbstæder, som Landdistrikter at bekoste den fornødne Istandsættelse og aarlige Vedligeholdelse af de gjennem Amtet løbende gamle, endnu ikke grundforbedrede mindre Landeveie (Hovedlandeveiene ere nu overalt grundforbedrede), saaledes at visse betydeligere Arbeider bekostes af de paagjældende Kjøbstadkommuner og Amtsrepartitionsfondet, og det øvrige Arbeide udføres in natura af de paagjældende Hartkornsbrugere efter de engang fastsatte Fordelinger af Veistykkerne, som dog kunne forandres af Amtmanden efter indhentet Erklæring fra Sogneforstanderskabet; dog kan efter Omstændighederne Nabohjælp blive at yde af de i en vis Afstand fra Arbeidsstedet boende Hartkornsbrugere, s. Fdn. 1841 § 27 (Lov 1867 §§ 3—5, 14, 15, 16, 18).

3.De offentlige Veie, som ikke kunne henføres til Hovedlandeveie eller mindre Landeveie, betegnes som Biveie, s. Fdn. 13. Dec. 1793 § 1. Hvilke disse ere, afgjøres for 3 Aar ved et af Amtmanden eller Amtsraadet efter Forslag fra vedkommende Kjøbstadkommunalbestyrelse eller Sogneforstanderskab i Forbindelse med Politiembedsmændene affattet Regulativ, s. Fdn. 1841 § 28 (Lov 1867 §§ 6, 7). Om Biveienes Anlægsmaade, s. Fdn. 1793 §§ 6—9. Vedligeholdelsespligten paahviler de paagiældende Kjøbstad- og Sognekommuner, og Arbeidet udføres i Reglen in natura af Hartkornsbrugerne efter Veiinddeling, dog at der ogsaa her kan blive Spørgsmaal om Nabohjælp af de omboende Hartkornsbrugere, s. Fdn. 1841 § 28, jfr. § 27, 27. Mai 1848 § 1, 20. Juni 1850 § 14. Tilsynet føres af Amtmanden eller Amtsraadet, s. Fdn. 1841 §§ 28, 29 (Lov 1867 §§ 8 ff.)

Foruden de offentlige Veie bliver der Spørgsmaal om offentlige Gangstier, der tjene som nærmeste Vei for Gaaende til Kirke, Skole, Thinghus eller i andet almenvigtigt Øiemed, s. Lov 4. Juli 1850 § 1 (Lovs. S. 235). Hvilke Gangstier der skulle betragtes som offentlige, afgiøres af den lokale Kommunalbestyrelse ved 3-aarigt Regulativ, s. Lov 1850 § 2. Afgjørelsen af Spørgsmaal om saadanne Stiers Anlæggelse, Forbedring og Udvidelse tilkommer Kommunalbestyrelsen under Rekurs til Amtsraadet, s. Lov 1850 § 3, og Vedligeholdelsen foranstaltes udført for Kommunens Regning, s. Lovens § 4.

Om Exprepriation til offentlige Veie og Stier, s. Fdn. 13. Dec. 1793 §§ 14, 16, 17, Pl. 31. Mai 1845, Lov 6. Apr. 1850, 4. Juli 1850, 20.Aug. 1853 (Lov 1867 § 7). Om Veipolitiet, s. Fdn. 1793 Kap. 5, Pl. 27. Mai 1848, Lov 16. Marts 1851. Snekastningen paa Veiene er ordnet ved Regl. 20. Dec. 1799, Fdn. 27. Mai 1848 § 1, Lov 30. Dec. 1858 (Lovs. S. 801). Om de kjøbenhavnske Gader og Veie ere nærmere Forskrifter givne ved Lov 14. Dec. 1857 (Lovs. S. 310), (s. fremdeles Lov 17. Apr. 1868, 5. Febr. 1869).