Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 24

by Carl Georg Holck

§ 24.Ordningen af Forfatningsforholdene.

Fredstraktaten 30. Okt. 1864, hvorved ikke blot Holsten og Lauenborg, men ogsaa Slesvig afstodes, havde naturligvis den Virkning, at ethvert Fællesskab mellem Kongeriget og de afstaaede Landsdele ophørte. Derimod var det tvivlsomt, hvilken Indflydelse den i Øvrigt maatte udøve paa Forfatningsforholdene og navnlig paa Rigsraadets Stilling. Fra den ene Side gjordes det gjældende, at Grundloven 18. Nov. 1863, der var givet for Kongeriget Danmarks og Hertug dømmet Slesvigs fælles Anliggender, og det ved samme indstiftede Rigsraad uden Videre maatte bortfalde, naar Hertugdømmerne afstodes og saaledes Kongerigets Fællesskab med dem ophørte. I Forbindelse hermed paastod man da, at Grundloven 5. Juni 1849 atter maatte træde i Kraft for samtlige Kongerigets saavel fælles, som særlige Anliggender, fordi Rigsdagen i 1855 kun havde samtykket i, at Grundlovsbestemmelsen 29. Aug. 1855 om Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets særlige Anliggender traadte i Kraft, under det Forbehold, at den omspurgte Indskrænkning i Grundlovens Virksomhed kun skulde gjælde saa længe, som Fællesforfatningen blev opretholdt i anerkjendt Kraft og Virksomhed, s. ovenfor § 18 in fine. Fra den modsatte Side fremhævedes det, at Grundloven 18. Nov. 1863 var given for en bestemt Kreds af offentlige Anliggender, og at den derfor, lige saa lidt som det ved samme indstiftede Rigsraad, uden Videre kunde bortfalde derved, at Kongerigets Fællesskab med de andre Landsdele om disse Anliggender bortfaldt ved disses Afstaaelse, saa meget mindre som Grl. 18. Nov. 1863 § 15 udtrykkelig havde forudseet det Tilfælde, at en Del af Riget kunde blive afstaaet. Det paavistes derhos, at det paaberaabte Forbehold, der ikke udgjorde nogen Del af selve Rigsdagens Beslutning, og som endnu mindre var optaget i selve Fællesforfatningen, ikke kunde have nogen retlig Betydning, s. Rigsraadstidende: overordentlig Samling 1864. Forhandlinger paa Folkethinget 1121 ff, Forhandlinger paa Landsthinget 556 ff. Regeringen syntes først tilbøjelig til at slutte sig til den Anskuelse, at Grundloven 1863 og Rigsraadet uden Videre maatte ophøre med Fredslutningen, uden at den dog anerkjendte, at dette maatte medføre, at Grundloven 5. Juni 1849 atter maatte træde i Virksomhed for alle Kongerigets offentlige Anliggender, s. Landsthingstidende paa anførte Sted 567—68, men allerede faa Dage efter erklærede den sig bestemt for den modsatte Anskuelse, efter hvilken begge Grundlove og begge Repræsentationer, uanseet Hertugdømmernes Afstaaelse, vedbleve at bestaae ved Siden af hinanden, saa længe indtil en Forandring heri foretoges i Overensstemmelse med begge Grundloves Forskrifter om Fremgangsmaaden ved Grundlovsforandringer, s. Folkethingstidende paa anførte Sted 1126—27. Den sidst nævnte Anskuelse fandt Anerkjendelse ved Grundlovsbestemmelsen 23.Dec. 1864, jfr. Valglov 30. Dec. 1864^[1]), der i det Væsentlige indskrænkede sig til at foretage de ved Fredslutningen nødvendiggjorte Forandringer i Grl. 18. Nov. 1863, nemlig at udelukke Repræsentanterne for de afstaaede Landsdele af Rigsraadet og Rigsretten samt at ophæve Bestemmelserne om det tydske Sprogs Benyttelse i Rigsraadet^[2]). I Forbindelse hermed fastsattes det, at Normalbudgettet skulde træde ud af Kraft den 31. Marts 1866.

Skjøndt det efter det Anførte betragtedes som det i retlig Henseende Korrekte at anerkjende, at begge Grundlove og begge Repræsentationer vedblivende bestode i fuld Kraft, var dog det Urimelige i for Kongeriget alene at beholde fire lovgivende Forsamlinger altfor indlysende, til at der kunde være Tale om i Længden at bevare denne Tilstand, og Regeringen maatte derfor være betænkt paa at tilveiebringe en Forandring heri. I dette Øiemed forelagde den allerede i November 1864 for Rigsraadets Landsthing et Forslag, s. Rigsraadstidende 2. overordentlige Samling 1864—65, Anhang A, 107 ff, som bemyndigede Kongen til at sætte Grl. 18. Nov. 1863 ud af Kraft, naar Rigsdagen for sit Vedkommende paa grundlovmæssig Maade havde vedtaget og Kongen stadfæstet et i bemeldte Forslag indeholdt Udkast til en revideret Grundlov 5. Juni 1849 , der skulde omfatte baade fælles og særlige Anliggender. Dette Udkast, der gik ud paa en Kombination af begge Forfatninger, var nærmest bygget paa Grl. 1849, men havde dog af Grl. 1863 laant de vigtige Bestemmelser om Landsthingets Sammensætning, saaledes at der fastsattes en høi Valgretscensus, samt om begge Things fuldstændige Ligestilling i finantsielle Anliggender og de i saa Henseende opstaaede Tvistigheders Afgjørelse ved et Fællesudvalg af begge Things Medlemmer, jfr. ogsaa Bestemmelserne om toaarige Rigsdagssamlinger og om Kongens Ret til ved Sanktionen af Finantsloven at udskyde visse i Rigsdagen vedtagne Forandringer i Udkastet. Dette Forslag, der i det Væsentlige billigedes af Landsthinget, mødte stærk Modstand i Folkethinget, og Nedsættelsen af et Fællesudvalg blev nødvendig, s. Grl. 18. Nov. 1863 § 48. Fællesudvalget foreslog en Ordning, der i alt Væsentligt stemmede med Grl. 1849 undtagen med Hensyn til Landsthingets Sammensætning, i hvilken Henseende det foruden et vist Antal Kongevalg foreslog en Anvendelse af Klassevalg med en for hver Klasse fastsat Census, s. Rigsraadstidende 2. overordentlige Samling 1864—65 Anhang B 58 ff, men dette Forslag blev, uagtet det vandt Regeringens Tilslutning, s. Folkethingstidende paa anførte Sted 2277—79, forkastet i Folkethinget i April 1865, s. Folkethingstidende paa anførte Sted 2375—80, og Folkethinget blev derefter opløst ved Aab. Br. 5. Mai 1865. Rigsraadet sammentraadte atter i Slutningen af August, og Regeringen forelagde her det af Fællesudvalget i forrige Samling stillede Forslag, men dette vandt heller ikke denne Gang Bifald, og efter et nyt Fællesudvalgs Nedsættelse og et nyt Ministeriums Dannelse enedes begge Rigsraadets Afdelinger om et nyt Forslag, der erholdt kongelig Stadfæstelse som Grlbest. 17. Nov. 1865. Dette Forslag slutter sig i det Væsentlige til Grl. 1849 undtagen med Hensyn til Landsthingets Sammensætning, i hvilken Henseende det har optaget et nyt, meget kompliceret System, hvorom der senere vil blive handlet nærmere.

Ved Grlbest. 17. Nov. 1865 var Grl. 18. Nov. 1863 og det ved samme indstiftede Rigsraad ingenlunde ligefrem ophævet, men Kongen var kun bleven bemyndiget til at sætte Grl. 1863 ud af Kraft, naar den i Grlbest. 1865 indeholdte, gjennemsete Grundlov paa grundlovmæssig Maade var blevet vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet af Kongen, og hertil udfordredes ifølge Grl. 1849 § 100, at den vedtoges paa tre efter hinanden følgende Rigsdagssamlinger og to Gange stadfæstedes af Kongen. For at fyldestgjøre denne Betingelse forelagde Regeringen for Rigsdagens 17. ordentlige Samling i November 1865 tvende Grundlovsforslag, det ene til en med Grlbest 17. Nov. 1865 stemmende revideret Grundlov, det andet til en Ophævelse af Grundlovsindskrænkningen 29. Aug. 1855. Begge disse Forslag vedtoges, uagtet der fra flere Sider reistes stærk Modstand mod dem, i uforandret Skikkelse af Rigsdagen. Paa lignende Maade vedtoges Forslagene af Rigsdagens 18. ordentlige Samling, der ved Aab. Br. 6. April 1866 var sammenkaldt til Møde allerede i Slutningen af April, og efterat Kongen ligeledes foreløbig havde bifaldet dem, blev i Overensstemmelse med Grl. 1849 § 100 Rigsdagen opløst ved Aab. Br. 12. Mai, for at Forslagene kunde blive forelagte en af nye Valg fremgaaet Rigsdag til endelig Vedtagelse. Ved Aab. Br. 22. Juni sammenkaldtes den nyvalgte Rigsdag derpaa til en overordentlig Samling i Juli, og efterat Forslagene ogsaa her vare blevne vedtagne af Rigsdagen og stadfæstede af Kongen, udkom under 28. Juli 1866 Danmarks Riges gjennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 og under s. D. en Grlbest. angaaende Ophævelsen af Grlbest. 29. Aug. 1855 om Indskrænkning af Grl. 5. Juni 1849. I Slutningen af den gjennemsete Grundlov udtales det derhos, at da den ved Grlbest. 17. Nov. 1865 stillede Betingelse er fyldestgjort ved Rigsdagens Vedtagelse og Kongens Stadfæstelse af den i Grlbest. 1865 indeholdte Grundlov, og da Kongen ligeledes har stadfæstet den af Rigsdagen paa grundlovmæssig Maade vedtagne Grlbest. angaaende Ophævelsen af Grlbest. 29. Aug. 1855, sættes herved Grl. 18. Nov. 1863 ud af Kraft, og Danmarks Riges Grundlov træder i sin nærværende gjennemsete Form paany i Virksomhed for alle Rigets Anliggender. Ved Aab. Br. 28. Juli 1866 tilkjendegaves det de forhenværende Medlemmer af Rigsraadet, at Grl. 18. Nov. 1863 var ophævet, og Rigsraadets Hverv saaledes tilendebragt, og Aab. Br. 3. Aug. 1866 udskrev nye almindelige Valg til den nye Rigsdag^[3]), s. Grl. 28. Juli 1866, 5. midl. Best. og Instr. 3. Aug. s. A.

De slesvigske Distrikter, som ifølge Wienerfreden 30. Okt. 1864 ere forblevne ved Danmark, ere i Henhold til en af Rigsdagen efter Regeringens Forslag fattet Beslutning^[4]) ved forskjellige Love blevne inkorporerede i Kongeriget Danmark, s. Lov 9. Febr. 1866 om Forandringer i Valgloven og to Love 16. Febr. 1866, jfr. Lov 23. Dec. 1864 om Toldforholdene.

1. I Lovsamlingen findes Lovens Datum urigtig angivet til 23. Dec. 1864, s. Rettelse i Lovsamlingen for 1865.
2. De for Rigsdagens Vedkommende fornødne Forandringer i Valgloven foretoges ved Lov 9. Febr. 1866.
3. Regeringen gik nemlig ud fra, at de hidtilværende Rigsdagsmænds Mandater uden Videre vare ophørte ved Stadfæstelsen af Grl. 28. Juli 1866, s. Indledningen til Aab. Br. 3. Aug. 1866.
4. I Lovsamlingen som Note til Lov 16. Febr. 1866.