Vor Tids Muhamed/III
Saltsødalen er en af de mange Dale eller „Basiner“, der ere blevne bebyggede af Mormonerne i Utah Territorium. Den store Saltsø, som ligger i denne Dal, nordvest for Staden af samme Navn, strækker sig 100 Mile fra Nord til Syd og 50 Mile[1] fra Vest til Øst. Dens Vand er, som Navnet antyder, salt og indeholder eftersom Aarstiden er vaad eller tør 20-22 pCt. af dette Mineral. Om Efteraaret og Vinteren, medens Vandstanden er lavest, kan man paa den flade Strandbred finde tykke Lag af krystalliseret Salt. Søen modtager sin Vandmasse fra de omliggende Bjergkjæders talrige Floder. Den har intet synligt Afløb og antages at være en Levning af en uhyre Indsø, som i længst forsvundne Tider har opfyldt „det store Basin“, der i Forbindelse med større og mindre Dale strækker sig omtrent 500 Mile fra Nord til Syd, 300 Mile fra Øst til Vest og ligger omtrent 4000 Fod over Havets Overflade. Syd for Saltsødalen og kun adskilt fra denne ved to langt fremskydende Bjergkjæden, som efterlade et aabent Pas, ligger den smukke Utah-Dal med sin yndige lille Ferskvandssø af samme Navn. Ved Utah-Søen har den bekjendte „Jordans Flod“ sit Udspring; sit Udløb finder den derimod i den store Saltsø.
Saltsø- og Utah Dalene ere de største i Territoriet og havde i 1870 tilsammen en Befolkning af 31,791 Mennesker eller omtrent en Fjerdepart af hele Utahs Befolkning. Saltsøstaden ligger smukt paa Dalens vestlige Side langs med Bjergranden. Ved min Ankomst dertil havde den omtrent 15,000 Indvaanere. Flertallet bestod af Emigranter fra de skandinaviske Lande og Storbritannien. Kun omtrent en Trediedel af Byens og en Fjerdepart af Territoriets Befolkning er indfødte Amerikanere, men disse have dog overalt Magten og ere næsten udelukkende i Besiddelse af de kirkelige og civile Em beder. Selv blandt „de Hellige“ gjør det bornerte Knownothing-Princip: „Amerika skal regjeres af Amerikanere“, sig gjældende.
Saltsøstaden er udlagt med 110 Fod brede Gader, der løbe under rette Vinkler i Syd og Nord, og danne paa denne Maade 10 Akres store Kvadrater; disse ere igjen delte i Arealer, store nok til at afgive Plads for et Hus og en Have. Langs Gadernes Fortov er der smukke Løvtræer, der blive vandede af det overflødige Vand, som løber bort efterat have overrislet Byens Frugthaver. Dersom Byen blev bebygget efter den oprindelige Plan, vilde den komme til at ligne et storartet Parkanlæg med brede Alleer og en Mængde Villager; og saaledes ser den forresten ogsaa ud, undtagen paa Steder, hvor Befolkningen hører til Arbeidsklassen, og hvor Forretningslivet har trængt det landige Præg tilbage. Husene vare dengang opførte af et Slags ubrændte Mursten, de saakaldte „Adobe“; kun enkelte af dem vare overtrukne med brun eller hvid Cement. Brigham Youngs Boliger indtage en hel Blok, der var omgivet af en 8 Fod høi Kampestensmur. Hans vigtigste Palads kaldes „Bikubehuset“ efter en kolosal Bikube, der er anbragt paa Husets Tag. Bikuben er forresten Mormonernes Emblem. I denne Bygning havde Profeten sit Hovedkvarter, saavel i hans Egenskab af Territoriets verdslige, som dets geistlige Overhoved; her boede ogsaa Profetens første Hustru med sine Børn.
Lidt nordfor „Bikubehuset“ ligger „Løvehuset“ som har en Stenløve over Indgangen. „Løven“ er Brighams Emblem; han har nemlig i Mormonismens symbole Skrifter faaet Titel af „Herrens Løve!“ Løvehuset er et Slags Harem, Bolig for 17 eller 18 af Brighams Medhustruer og deres respektive Børn. Begge disse Huse ere omgivne af smukke Frugthaver og siges at have kostet tilsammen 95,000 Dollars. I samme Kvadrat ligger ogsaa Kirkens Tiendehus med de dertil hørende Udsalg og Oplagssteder.
Nord for Prophetens Kvadrat ligger den saakaldte „Temple Blok“ som ogsaa er omgivet af en 10 Fod høj Mur med fire Porte samt prydet rundt omkring med smukke Løvtræer. Indenfor Muren ligger Tabernaklet som var Byens og Samfundets Hoved-Kirke. Her forsamledes de „Hellige“ to Gange hver Søndag, for at høre „Broder Brigham“ og andre højrstaaende Mormoner prædike. Huset rummer henved 3,000 Mennesker og er hygget indvendig i Form af et stort Amphitheater, den ene Bænk hæver sig terasseformigt bagved den anden. I Nærheden af Tabernaklet ligger et lavt og uanseeligt Hus, det har imidlertid havt sin Betydning, det er nemlig det føromtalte „Endowment-House.“ Der er siden opført et stort, nyt Tabernakel, som med Hensyn til Bygningsstilen sikkert er enestaaende. Det mest fremtrædende ved Bygningen er nemlig et uhyre rundt hvælvet Tag, hvilket omtrent giver Ensemblet Lighed med et noget fladt hygget Skibsskrog, som med Kjølen i Vejret, hviler paa en Mængde Mursøiler. Foruden det rummelige terrasseformige Gulv findes et Galleri. I den ene Ende af Skibet er der indrettet et Slags Parterre for Præsterne, dette er delt i tre Rum, som hver for sig har sin Tale eller Prækestol, der i Form af en Halvcirkel træder ud fra de til begge Sider løbende Stolerader. Den første Prækestol er for Brigham Young og Kirkens Stordignitarier, den anden og tredie for Kirkens mindre Lys. Bagved Præsteparterret hæver sig et uhyre, særdeles imponerende Orgel, som siges at have kostet 100,000 Dollars; hele Bygningen rummer omtr., 12,000 Mennesker.
I „Tempel Blokken“ findes ogsaa Begyndelsen til det meget omtalte „Tempel“. Grundvolden — og det er omtrent alt, hvad der endnu er at see — er meget massiv og ligger 16 Fod dybt. Propheten har rigtignok samlet uhyre Summer blandt de Hellige til „Templets Opførelse,“ men synes dog ikke at forhaste sig med at faae det hygget. Han husker maaske det store Mormontempels Skjæbne i Nauvoo, og er kommen til det fornuftige Resultat, at det er sikrere og betaler sig bedre at sætte Pengene i et flot Theater, der ikke alene har bedra Udsigt til at overleve en muligvis endnu forestaaende Udvandring, men ogsaa tilvejebringer tvende timelige Goder, som Brigham Young tilfulde forstaaer at vurdere, nemlig Penge og Fornøjelser.
Foruden nævnte „Religions-Bygninger“ er der og i Tempel Kvadraten et Slags mekanisk Værksted, eller som det kaldes „Publik Works,“ hvor Kirken lader fabrikere forskjellige Jern og Trægjenstande. Her ere mange europæiske Haandværkere beskjæftigede, som modtage deres Løn in natura fra Kirkens Tiendehus.
Øst for Brigham Youngs Boliger og i Nærheden af Tempel-Blokken ligger Propheten Heber C. Kimballs „lille By“. Denne dannes af en Mængde større eller mindre Huse, som benyttes af hans „lille Familie“ bestaaende af 17 eller 18 Koner med et tilsvarende Antal Børn! Kimball var Brighams „første Raadgiver“ og derfor Kirkens næststørste Mand. Hans Boliger, skjøndt talrige og store i Omfang, mangle alle den Elegance i Stil og Dekoration, som udmærker Brigham Youngs og andre mindre ansete Personers Residentser. Kimball var ogsaa en stor Mand med en stor Tro, han foretrækker Kraften for Skjønheden. For sine Taler, som jeg ofte har havt den Ære at lytte til, havde han folgende staaende og altomfattende Texter: „Brigham Youngs Authoritet“, Præstedømmets guddommelige Myndighed,“ „Brigham Young, som Kirkens Overhoved og Herrens Salvede“ etc. etc., med den nødvendige Konsekvense, at Folket alene kunde trives, og blive frelste formedelst den Kraft og det aandelige Liv, som udgik fra dette mægtige Kildevæld!
Men det var Byen vi skulde give en lille Skitse af: Foruden de omtalte Bygninger havde Byen dengang kun faa andra Mærkværdigheder, dog frembød den et levende Exempel paa dette Folks Flid og Anstrængelse, og afgav et ufeilbart Bevis paa Menneskets og Civilitionens Magt over Naturen. Thi af den golde Ørken var der frembragt blomstende Haver og frugtbare Marker. Jordbunden i selve Byen ligesom overalt i Dalene er meget frugtbar, naar den kun kan overrisles med Vand (Irrigation); saaledes bliver hele Byen vandet af en lille Flod, som løber ud fra Brighams Canyon, og hvorfra Vandet ved Hjælp af Grøfter ledes over hele Byen. Da det i disse Landstrækninger kun sjelden regner, finder man kun Byer og Settlementer paa saadanne Steder, hvor større eller mindre Vandstrømmer løbe ned gjennem de dybe og snevre Bjergpas, og hvor man da ved Hjælp af Grøfter og Dæmninger kan opdæmme og lede Vandet ud over de jævne og skraanende Dalsletter. I de lavere Dele af Dalen findes stærk Græsvært paa Grund af Jordbundens naturlige Fugtighed; men her findes ogsaa store Strækninger som ere aldeles ufrugtbare paa Grund af den Mineralsoda eller „Alkali“, som bedækker Jorden, og er en ødelæggende Gift for Planter og Dyr. I Utahdalen findes ingen Skovtræer, heller ikke paa de nærmest liggende Bjergskraaninger, men højt oppe paa de næsten utilgængelige Bjergtoppe vorer og trives Bjerggranen. Saaledes i Korthed, ser det Land ud, som er Mormonernes Hjem i Amerika.
- ↑ Her, som alle andre Steder i Bogen, ere Afstandene angivne i engelske Mile.