Sakuntala/Indgang
INDGANG.
Skuespilbestyreren (lyser Velsignelse).
Med Vand, vor Skabers første Værk, med viet Præst,
Med Ild, som bærer helligt Offers Duft mod Sky,
Med Sol og Maane, som bestemme Tidens Gang,
Med Æther, Lydens Væld, som gjennemstrømmer Alt,
Med Jord, som „alle Væsners Moder“ kaldet er
Med Luft, som giver Alt, hvad aander, Aandedrag,
Ja, med de otte Guddoms-Aabenbarelser
Velsigne Sivas, Herren, Eder naaderig!
(Han seer ud imod Paaklædningsværelset.) Hvis Du er færdig med Din Pynt, Skjønne! saa træd frem.
En Skuespillerinde (træder ind). Her er jeg, Herre! Hvad er Din Befaling?
Bestyreren. See! Denne Forsamling bestaaer meest af dannede Mænd, og idag skal vi træde op med et nyt Stykke af Kalidásas, nemlig Skuespillet „Sakúntala med Ringen“; nu maa Enhver i sin Rolle gjøre sit Bedste.
Skuespillerinden. Saa godt Du har indrettet det, vil neppe Noget gaae tabt ved Opførelsen.
Bestyreren. Jo, jeg skal sige Dig, hvordan det egentlig har sig:
2.Før Kjendere har skjænket Bifald,
fuldkommes ei en Skuespillers Kunst:
Er han end nok saa flittig øvet,
tør han dog ikke lide paa sig selv.
hvad jeg nu har at gjøre.
Bestyreren. Hvad Andet end at stemme Forsamlingen til gunstig Opmærksomhed.
Skuespillerinden. Om hvilken af Aarstiderne skulde jeg synge?
Bestyreren. Syng helst om den nys indtraadte livsalige Sommertid. Thi nu har vi
3.Skjærsommer med svalende Badning
Og Pátala-duftende Skovvind,
Med Skygge, som vinker til Slummer,
Med yndige Sommerdags-Aft'ner.
Skuespillerinden. Ja vel! (Hun synger.)
4.Qvinderne med Elskovssukke
sig til Ørensmykker plukke
Sagtelig af Bier kyssede
Blomster af Sirísha-Buske
med de fine Støvtraadduske.
Bestyreren. Vel sunget, skjønne Pige! See, med alle Tanker fængslede til Din Sang sidder Forsamlingen rundt omkring saa ubevægelig, som om den var malet. Hvilket Skuespil skal vi nu gribe til for at tilfredsstille den?
Skuespillerinden. Sagde ikke min Herre før, at der skal opføres et nyt Stykke, som hedder „Sakúntala med Ringen“?
Bestyreren. Ja, Du har Ret i at minde mig derom. I dette Øieblik havde jeg isandhed glemt det; thi
5.Din fortryllende Sang med ustandselig Magt
rev mig med sig,
Retsom hisset den skye Antilop i sin Flugt
Kong Dushjántas.
(Begge forlade skuepladsen.)