Sakua's Død
SAKUA'S DØD.
Vi boede dengang paa Fangstplads sammen med min Mands to Brødre, Adam og Christian.
Christian hed dengang Autdârutâ; han var Aandemaner og en hidsig og farlig Mand. Han tog Sakua til Medhustru netop paa den Tid. Sakua var en af dem, der var sluppen levende fra Husbrændingen ved Lindenows-Fjord.
Hun var en rar Pige, og Christian holdt meget af hende; men der herskede dog et underligt Forhold mellem Christian og hende. Til Tider var han stærkt optagen af hende og favoriserede hende paa sin første Kones Bekostning. Til andre Tider forskød han hende og jog hende ud af sit Hus. Han bebrejdede hende navnlig, at hun ingen Børn fødte ham.
Saa en Dag de havde været oppe at skændes, for han pludselig ind paa hende i vildt Raseri og smed hende ud. Hun gik grædende op mod Fjældet lige ved vor Boplads, da Christian griber sin Bøsse og styrter ud efter hende.
Da hun saa ham, standsede hun og vendte sig imod ham.
"Hvad vil du?" spurgte hun.
"Du er en elendig Kvinde, der ikke kan føde din Mand Børn" raabte Christian, spyttende af Arrigskab. "Du fortjener ikke at leve."
Og saa fyrede han paa hende.
Skuddet ramte hende i Brystet uden at dræbe hende.
"Hvorfor gør du dette?" sagde hun, da hun styrtede om.
Uden Ord og vild af Vrede kastede han sig over hende og slog hende i Hovedet med Bøssekolben; men da heller ikke det hjalp, raabte han paa en lille Dreng, der legede i Nærheden af Huset med en Fuglepil. Drengen bragte ham Pilen, og med den gennemborede Christian hendes Strube, saa at hun endelig døde.
Derpaa flænsede han hende, gennemskar alle Leddene, skilte Hovedet fra Kroppen og kastede det ud i Havet.
Men inden han forlod Liget, udskar han hendes varme Hjerte og spiste det .....
Saa slængte han hende hen paa Jorden, et Stykke fra Fjæren, og lod hende blive liggende der.
Der saa jeg hende, smidt paa Maven ude i Sneen.
Dagen efter forlod vi alle Pladsen paa Fangstrejse.