Opfindelsernes Bog/Galvanoplastiken.


Galvanoplastiken.
Fig. 320. Vandets Adskillelse ved den galvaniske Strøm.
Fig. 321. Davys Fremstilling af Kalium af Potaske.
Fig. 322. Simpelt galvanoplastisk Apparat.
Fig. 323. Fremstilling af galvanoplastiske Aftryk i Hulform.
Fig. 324. Apparat til Forsølvning og Forgyldning.
Fig. 325. Apparat til Forsølvning og Forgyldning.

Den galvaniske Strøms kemiske Virkninger. I enhver sammensat kemisk Forbindelse ere Bestanddelene af forskjellig elektrisk Kvalitet, i Henhold til hvilken de vilde indtage forskjellige Pladser i den elektriske Spændingsrække. Vand bestaar saaledes af Ilt og Brint, af hvilke den førstnævnte er negativ i Forhold til Brinten, og denne positiv i Forhold til Ilten. Naar begge Poltraadene, Elektroderne, som de kaldes, fra et tilstrækkelig stærkt Batteri nedsænkes i Vand, saaledes at Strømmen kan gaa over fra den ene Pol til den anden, begynder der strax en Adskillelse af Vandet i dets Bestanddele — hvad vi allerede have set finde Sted i selve Voltas Søjle —; Ilten, som er Vandets elektronegative Bestanddel, gaar til den positive Pol, Anoden, medens den elektropositive Brint gaar til den negative Pol, Katoden. Begge Luftarterne udvikles i Form af smaa Blærer ved Polspidserne, hvor de da kunne opsamles paa den Maade, som er vist i Fig. 320. Man faar da dobbelt saa meget Brint som Ilt, da det jo er i dette Forhold, at disse to Luftarter ere forenede med hinanden i Vandet.
Allerede i Aaret 1800 havde man fundet, at Vandet kan adskilles; i Aaret 1806 godtgjorde Humphrey Davy, at det var muligt at adskille Alkalierne og de alkaliske Jordarter, som man tidligere havde antaget for ikke sammensatte Legemer; han paaviste, at de vare saakaldte Ilter, det vil sige Forbindelser mellem et Metal og Ilt. I Potaske fandt man Metallet Kalium, i Soda Natrium, og han paaviste, at Kalcium, Magnium, Aluminium og Silicium ere Hovedbestanddelene i Kalk-, Talk-, Lerjord og Kisel. Byggende paa denne Erfaring udviklede Kemien sig nu hurtigt og sikkert.
De nævnte Legemer ere Metaller eller metallignende Legemer og have deres Plads ved den yderste positive Ende af den elektriske Spændingsrække. Ilten er et af de mest negative Legemer, og derfor udskiller den sig; altid ved den positive Pol, medens Metallet derimod i kemisk ren Tilstand afsætter sig ved den negative Pol af et tilstrækkelig kraftigt Batteri. Kalium, Natrium o. s. v. kunne dog ikke under almindelige Forhold bevares i denne kemisk rene Tilstand, idet den nemlig strax igjen forandres under Paavirkning af den atmosfæriske Luft. Disse Metaller stræbe nemlig saa stærkt efter at forene sig med Ilten, at de, saa snart de frigjøres, uddrage Ilt af den atmosfæriske Luft og forene sig med den under Udvikling af Lys og Varme: de forbrænde. Disse Stoffer finder man derfor heller ikke i ren Tilstand i Naturen, og det var først efterat Videnskaben havde naaet en høj Grad af Udvikling at man blev i Stand til at fremstille dem af deres Forbindelser. Dette lykkedes Davy, idet han satte en Plade Potaske (smeltet og vandfri) i Forbindelse med den positive Pol af et stærkt galvanisk Batteri. Den negativ Pol ledede han ind i en med Kviksølv fyldt Udhuling, i denne Plade. (Fig. 321). Det Kalium, der udskilte sig ved den negative Pol, og som ved tidligere Forsøg altid var forbrændt, fandt nu i Kviksølvet et Legeme, hvormed det kunde forbinde sig, og som kunde beskytte det mod Luftens Paavirkning. Der dannede sig Kaliumamalgam, hvoraf Davy derpaa udskilte Kaliumet ved at bortdampe Kviksølvet.
Salte — det vil sige mere sammensatte kemiske Forbindelse, i hvilke to Legemer, hvert bestaaende af to med hinanden forenede enkelte Legemer, ere forenede til et tredie, nyt — kunne ikke desto mindre ogsaa blive adskilte, naar de nemlig blot kunne bringes i flydende Form, saaat de kunne komme til at danne den ledende Forbindelse mellem de to Poler. Naar man f. Ex. nedsænker Polerne fra et Batteri i en Opløsning af svovlsurt Kobberilte, opstiger der ved den positive Pol smaa Blærer af Ilt, medens der ved den negative Pol afsætter sig metallisk Kobber. Svovlsyren gaar til den negative Pol, og her opløser den, hvis den faar Lejlighed dertil, lige saa meget metallisk Kobber, som der udskilles ved den positive.
Dette Forhold har, som allerede tidligere omtalt, ved Daniells Batteri ført til Anvendelse af en Kobbervitriolopløsning, hvori den negative Kobberplade nedsænkes; man opnaar herved, at Metalfladen, der er i Berøring med Vædsken, stadigt vedligeholder sig blank. Man kan faa disse Aflejringer paa den negative Polplade baade faste og sammenhængende, men dog samtidigt saa fine, at de gjengive den mindste Fordybning og Ophøjning i Polpladen. Den Industrigren, som grunder sig paa dette Princip, kaldes Galvanoplastiken.

Galvanoplastiken. Den første, der iagttog Grundfænomenet, var Wach, som i Aaret 1830, da han konstruerede et galvanisk Batteri, lagde Mærke til, at der aflejrede sig Kobber.
I de ægyptiske Grave har man fundet store Figurer, Kar o. s. v. af meget tyndt Kobber, ligesom ogsaa Trægjenstande, der vare overtrukne med en fin Kobberhinde, og der er derfor dem, der have ment, at allerede de gamle Ægyptere skulle have kjendt til denne Kunst. Beviserne herfor mangle imidlertid, og vi kunne vel derfor have Ret til at indrømme vort mærkværdige Aarhundrede Æren for ogsaa denne interessante Opfindelse; den er ialtfald fremkommen med fuld Bevidsthed og er bleven udviklet ganske videnskabeligt.
Sandsynligvis har Naturen selv i umindelige Tider udført Galvanoplastik efter en storartet Maalestok; ialtfald kan man ikke tænke sig nogen simplere og naturligere Forklaring paa Forekomsten af de rene Metallejer, som findes hist og her, f. Ex. Forekomsten af rent Kobber i Lag af sedimentære Bjergarter ved nogle af Søerne i Nordamerika. Paa samme Maade som den galvaniske Strøm i Kemikerens Laboratorium er i Stand til at fremstille Kobberet af dets Forbindelser, paa samme Maade kan man antage, at den fra evig Tid arbejder i Naturens store Laboratorium.
Det er navnlig to Mænd, Jacobi i Petersborg og Spencer i Liverpool, der, som det synes samtidigt og uden at kjende hinanden, først faldt paa og udførte den Tanke, at lade det Kobber, som udfældes ved den negative Pol, afsætte sig paa bestemte Former. Jacobi synes først at være kommen til et heldigt Resultat; ialtfald bliver han i Almindelighed anset som Opfinder af den praktiske Methode, og den russiske Regering tilkjendte ham en Belønning paa 25,000 Rubler, da han havde fremstillet sine første galvanoplastiske Produkter.
De galvanoplastiske Apparater ere ikke andet end galvaniske Elementer, i Almindelighed bestaaende af Kobber og Zink, hvis negative Pol er nedsænket i en Opløsning af svovlsurt Kobberilte, medens den positive Pol derimod befinder sig i fortyndet Svovlsyre. De to Vædsker ere adskilte fra hinanden ved en porøs Væg af Træ, Ler eller Blære.
Man kan for meget billig Pris selv forfærdige et Apparat af dette Slags. I en cylindrisk Glaskrukke anbringer man f. Ex. en aaben Træcylinder, der er saa stor, at der overalt er mindst en halv Tomme mellem Træet og Glasset. I Stedet for Bund er Træcylindren forneden solidt overbundet med et Stykke vaad Svine- eller Oxeblære. Glascylindren er bestemt til at optage den negative Pol og bliver derfor fyldt med en Opløsning af Kobbervitriol, medens Træcylindren, der skal optage den positive Pol, fyldes med fortyndet Svovlsyre (30—40 Dele Vand til 1 Del Svovlsyre). Nu anbringer man Træcylindren saaledes i Glasset, at Vædskerne komme til at staa omtrent lige højt i dem begge. Lægger man derpaa en Kobberplade, hvortil der er fastgjort en Kobber- eller Messingtraad, ned i Kobberopløsningen, og en Zinkplade, ligeledes med en Kobber- eller Messingtraad, ned i den fortyndede Svovlsyre, og forener man de to Traade, er Strømmen sluttet, og der vil snart paa den nederste Plade afsætte sig Kobber, der udfældes af Opløsningen. Dette Lag, der bestaar af sammenhængende, ganske rent Kobber, vil efterhaanden tiltage i Styrke, og det afsætter sig overalt paa Pladen, saaat man altsaa faar et aldeles nøjagtigt, men omvendt Aftryk af hvad der er indridset i denne.
Fig. 322 viser os Apparatet i en noget bedre Skikkelse. Vi se det yderste Glas, som indeholder Kobbervitriolopløsningen; inden i dette er der anbragt et andet mindre Glas med et Stykke Blære til Bund og fyldt med fortyndet Svovlsyre. Over det større Glas ligger der et Trælaag, som har en Aabning for det mindre Glas, og som forøvrigt tilsigter at beskytte Kobberopløsningen mod Støv. Zinkpladen er forbunden med Kobberpladen ved ledende Metaltraade, som forenes i en Klemme. Den Gjenstand. hvoraf der skal tages Aftryk, ligger paa Kobberpladen. Er denne Gjenstand f. Ex. en stukket Kobberplade, vil Aftrykket gjengive alle Trækkere i den, men ophøjede, og, naar man atter anbringer dette Aftryk i Apparatet, faar man en ny Plade, der ikke er til at skjelne fra den første. Denne Fremgangsmaade bliver meget anvendt i Praxis: af en Kobberplade vil der nemlig i Almindelighed kun kunne tages omtrent 800 gode Tryk; ad galvanoplastisk Vej skaffer man sig da saa mange Kopier af Originalpladen som maa anses fornødne til Oplagets Størrelse. Navnlig benyttes denne Fremgangsmaade, naar man vil skaane meget kostbare graverede Kobberplader; saaledes til at kopiere Plader, hvormed der skal trykkes Værdipapirer, i de bekjendte store Landkortfabriker i Weimar og Gotha o. s. v.; fremdeles til at skaffe Kopier af Træsnit m. m. Det er ikke ubetinget nødvendigt, at Formen ved den negative Pol, som man ønsker overtrukket med Kobber, er af Metal; det er tilstrækkeligt, at dens Overflade bliver gjort ledende. Man kan derfor til Form benytte Træ, Gibs, Svovl, Stearin — kort sagt ethvert Stof, som er tilstrækkelig plastisk til at kunne formes som man ønsker, og som kunne taale at ligge i Kobberopløsningen, hvad f. Ex. Gibsforme ikke kunne, naar de ikke først blevne behandlede med varmt Vox eller lignende.
Murray var den første, som henviste paa Muligheden af at benytte ikke-metalliske Former til galvanoplastiske Udfældninger (1840). Guttaperka, der er saa anvendeligt paa mange Omraader, har ogsaa her vist sig som et udmærket Formmateriale. Naar det blødgjøres i varmt Vand og derpaa trykkes mod Originalen, gjengiver det alle Enkelthederne saa fuldkomment som næsten intet andet Stof.
Man anvender flere forskjellige Midler for at gjøre Overfladen ledende: man indgnider saaledes Formen med fint revet Grafit (Blyant) eller Metalbronce; støber man Forme af Stearin, kan Grafitpulveret i Forvejen være blandet i Støbemassen. Man kan fremdeles opnaa Hensigten ved at bestryge Overfladen med en Sølvopløsning og udsætte den for Paavirkning af Dampe af Svovlæther, hvori der er opløst noget Fosfor; der danner sig da en fin, meget godt ledende Hinde af Fosforsølv.
Da den negative Pol overtrækkes med Kobber paa alle de Steder, hvor den kommer i Berøring med Kobbervitriolopløsningen, og det kunde blive temmelig vanskeligt at fjerne dette Overtræk, bestryger man de Dele, hvor der ikke skal afsætte sig Kobber, med Fernis eller Vox, og lader kun den Flade, som skal gjengives, være ledende.
Som man ser, er der altsaa Mulighed for at anvende Galvanoplastiken paa en meget mangesidig Maade, og enhver af Læserne har sikkert — ofte uden at ane det — havt et galvanoplastisk Produkt imellem sine Hænder.
Man har ret træffende kaldt denne Kunst »Koldstøbning«; den kan virkelig ogsaa anvendes i Stedet for almindelig Støbning overalt hvor man vil fremstille plane eller hult modellerede Gjenstande. Naar man vil fremstille hule, runde Stykker, maa Udfældning selvfølgelig foregaa paa Indersiden af Hulformen, og denne maa derfor indrettes omtrent saaledes som Fig. 323 antyder. Den negative Pol staar her ved Ledningen c i Forbindelse med Hulformen, medens den positive Pol føres ind i Formens Indre ved Hjælp af de fine Platintraade, der staa i Forbindelse med k og danne en Form, der omtrentlig svarer til selve Hulformen, Herved opnaas, at Udfældningen foregaar ligeligt paa ethvert Punkt af Formen, hvad der ellers næppe vilde ske.
Paa denne Maade har man mangfoldiggjort talrige Værker af Billedhuggerkunst, ja, i mange Tilfælde har Kunstneren endog strax ladet sit Værk udføre i Metal ad galvanoplastisk Vej ved at benytte sin Model til deraf at fremstille en Hulform, i Stedet for at lade Modellen udføre i Marmor eller støbe i Bronce.
Et af de største Foretagender i denne Retning er i disse Dage bleven bragt til endelig Afslutning i det galvanoplastiske Institut i Haeren, et Par Mil fra Brussel. Det er en 12 Fod høj Statue af Maleren Jean van Eyck, som Billedhuggeren Pickery har udført for Brügge, og som er bleven koldstøbt i Bronce. Operationen, som blev afsluttet den 22de Marts, havde varet i flere Maaneder. Tykkelsen af det Broncelag, der er bleven udfældet, er omtrent 4 Linier.
Man kan faa meget interessante galvanoplastiske Efterligninger af smaa Dyr, saasom Firben, Biller o. s. v. ved at omgive Dyret med fin og blød Ler-masse, tørre og brænde det hele, derpaa fjerne Askeresterne efter Dyret og gjøre den saaledes vundne Form ledende.
Lige saa betydningsfuld som Galvanoplastiken er for Kobberstikkeren, Xylografen o. s. v., lige saa vigtig er den ogsaa for Skriftstøberen, idet den sætter ham i Stand til at undgaa Udførelsen i Staal af de Matricer, hvori Skriften skal støbes; han kan jo nu meget billigt skaffe sig en galvanoplastisk Kobbermatrice af ethvert Bogstav, han vil støbe. Almindelige Stereotypflader kunne ogsaa overtrækkes med et fint Lag Kobber, hvorved de blive langt varigere end ellers. Ogsaa de Plader, der benyttes af Kobberstikkeren, og som skulle være i den allerhøjeste Grad glatte og fint polerede, fremstiller man bedre ad galvanisk end ad mekanisk Vej. Man skaffer sig dem meget let ved kemisk at forsølve polerede Glasplader (hvilket vi nærmere skulle omtale under Spejlfabrikationen), og herpaa at lade et tilstrækkelig tykt Lag galvanisk Kobber udfælde.
Det følger af sig selv, at Galvanoplastiken har faaet en stor Betydning for Numismatiken (Møntkundskaben), og flere af Læserne ville maaske ogsaa have set numisinatiske Værker, hvor der i Stedet for Afbildninger var vedføjet galvanoplastiske Gjengivelser af vedkommende Mønter eller Medailler.
En meget interessant Anvendelse finder Galvanoplastiken i den af Kobell opfundne Galvanografi med de dermed beslægtede Kunstgrene, Glyfografi og Stylografi, som vi allerede have omtalt i 1ste Bind af dette Værk.
De støtte sig tildels til den Kjendsgjerning, at der ved den positive Pol opløses Kobber i samme Forhold som der udskilles Kobber ved den negative, og man benytter ogsaa denne Omstændighed til at ætse almindelige Kobberstiksplader.
I det hele taget have den galvaniske Strøms kemiske Virkninger faaet saa vidtstrakte Anvendelser i den forholdsvis korte Tid, man har forstaaet at benytte dem, at det vilde falde os vanskeligt at nævne dem alle. Der er opstaaet store industrielle Etablissementer, hvor alle Slags galvanoplastiske Arbejder blive udførte; Paris udmærker sig navnlig i saa Henseende. Vi skulle med nogle Ord omtale et af de mest storartede Arbejder af dette Slags, der nogensinde er bleven udført: Gjengivelsen i naturlig Størrelse af Trajans-søjlen i Rom.
Som bekjendt lod det romerske Senat bygge et pragtfuldt Forum til Ære for Trajan, da han havde undertvunget Dacerne, som længe havde foruroliget det romerske Riges Grænser. Oprindelig stod Trajans Billedstøtte paa Toppen af Søjlen, men en af Paverne lod siden Apostelen Paulus indtage Kejser Trajans Plads. Søjlen er helt bedækket med Billedhuggerarbejde, som forestiller Hovedmomenterne i de trajanske Krige; det afgiver noget af det værdifuldeste Materiale, der foreligger til Brug ved det kulturhistoriske Studium, idet det ikke alene er af stor kunstnerisk, men ogsaa er af uskaterlig historisk Betydning, da det giver en Fremstilling af Skikke og Sædvaner, Klæder og Vaaben m. m., ikke alene hos Romerne og deres Forbundsfæller, men ogsaa hos de af dem undertvungne Barbarer.
Søjlen er omtrent 125 Fod høj og er sammensat af 33 Marmorblokke, af hvilke 8 danne Sokkelen, 23 selve Søjlen, 1 Kapitælen og 1 Fodstykket til Billedstøtten. Enhver af disse Blokke er gjennemboret i Midten ligesom en Møllesten, og i den Hulhed, der saaledes fremkommer, er der anbragt en Vindeltrappe, som fra neden fører helt op til det øverste. Forneden ere Figurerne omtrent to Fod, for oven derimod omtrent dobbelt saa høje. Kejserens Person er gjengivet omtrent et halvt Hundrede Gange, og i det hele taget er der mellem 2000 og 3000 Figurer. Kejser Napoleon gav Befaling til, at dette interessante Mindesmærke skulde gjengives i Paris ad galvanoplastisk Vej. Der blev taget Gibsaftryk af Originalen, og disse bleve benyttede som Matricer i Oudins galvanoplastiske Anstalt i Paris. Det er os imidlertid ikke bekjendt, paa hvilket Standpunkt dette Arbejde nu befinder sig, om det maaske er fuldført, eller maaske helt opgivet under de politisk bevægede Tider. Det var oprindeligt Meningen enten at sætte alle de enkelte Stykker sammen til et Hele eller ogsaa — for at lette Studiet af Enkelthederne — at sætte Søjlen op i en halv Snes mindre Stykker ved Siden af hverandre.
Man kan iøvrigt gjøre sig en Forestilling om, hvor storartet Oudins Etablissement er, naar man hører, at det aarlig forbruger 100,000 Pund Kobbervitriol og 24,000 Pund Zink.
Da Metaludfældningen foregaar stærkere paa den Del af den nedhængte Gjenstand, der vender nedad, bør man — naar Operationen har varet den halve Tid — omskifte dens Stilling, saaledes at hvad der før vendte op, nu kommer til at vende ned.
Ved den egentlige galvanoplastiske Fremgangsmaade tilsigter man jo at faa det udfældede Kobber i saadanne Former, at det kan anvendes som et Hele for sig. Man maa derfor sørge for at det udfældede Metal og Formen — hvis den er af Metal — ikke forene sig uopløseligt med hinanden. Dette opnaas paa forskjellig Maade, bl. a. ved at give Formen et ganske fint Overtræk af Sølv, Grafit eller Olie. Gjøres derimod et Metalstykke aldeles rent ved Hjælp af en eller anden Syre og nedhænges det derpaa strax i Apparatet, vil det udfældede Metal hæfte meget fast ved Metalstykket, navnlig hvis man kun lader Udfældningen vedvare i kort Tid. Paa denne Maade forsyner man en Mængde Gjenstande med Kobber for at gjøre dem mere holdbare, f. Ex. Søm, Jerntraad m. m. I Almindelighed benyttes denne Fremgangsmaade til at forsyne uædle Metalgjenstande med en ædel Overflade.

Den galvaniske Forsølvning og Forgyldning har i de senere Aar fundet en vidtstrakt Anvendelse i de Industrigrene, der beskjæftige sig med at fremstille forskjellige Slags Husgeraadsgjenstande, som f. Ex. Skeer, Knive, Gafler, Bakker, Skaale m. m. De Apparater, der anvendes hertil, ere ikke væsentlig forskjellige fra dem, vi allerede have beskrevet; men naturligvis benytter man andre Metalopløsninger. Skulle vedkommende Gjenstande overtrækkes med Sølv, hænges der en Sølvplade ved den positive Pol; skulle de derimod overtrækkes med Guld, ophænges der naturligvis en Plade af dette Metal i Stedet for Sølvpladen. Den Vædske, der benyttes til Forsølvningen, er Cyansølv, opløst i Cyankalium, og til Forgyldning Cyanguld, opløst i Cyankalium. Forsølv- og Forgyldningen giver de smukkeste Resultater, naar Opløsningen holdes opvarmet under hele Operationen.
Fig. 324 viser et ganske simpelt lille Apparat, som meget vel kan benyttes til Forsølvning og Forgyldning, og Fig. 325 et større og bedre.
Den galvaniske Forgyldning har stor Betydning, ikke alene derved at den muliggjør væsentlige Besparelser af det ædle Metal, men ogsaa og navnlig derved, at den mere og mere fortrænger den tidligere benyttede Ild- eller Lueforgyldning, der er i højeste Grad skadelig for Helbredet paa Grund af de Kviksølvdampe, der udvikle sig ved dette Arbejde.
Vi skulle her anføre nogle Exempler paa, hvor fin den Sølv- eller Guldhinde kan gjøres, hvormed man overtrækker forskjellige Gjenstande.
I Ruhla (Thüringen) forsølver man saaledes 400 à 600 Pibebeslag med 3 Kvint Sølv og for 1 Krone Guld overtrækker man 12 Dusin Knapper, der ere 1 Tomme i Gjennemsnit: ved simplere Sorter har Overtrækket kun en Tykkelse af 3/100000 Tomme. Man ser heraf, at det nutildags ikke er videre kostbart at »forgylde« et Menneske.
Der er konstrueret særlige Vægtskaale, hvorved det bliver muligt meget nøjagtigt at kontrollere Udfældningen af de ædle Metaller, saaat Overtrækket hverken bliver for tyndt eller for tykt, idet de nemlig selv afbryde Operationen saa snart der er udfældet saa meget Sølv eller Guld, som man har ønsket. De Gjenstande, der skulle overtrækkes, blive ophængte ved den ene Ende af en toarmet Vægtstang. Strømmen gaar fra det galvaniske Element gjennem Vægtstangen og Ophængningstraaden og er sluttet saa længe som den anden Side af Vægtstangen holdes nede af en Vægt, der svarer til den Metalmasse, man ønsker udfældet, Saa snart der nu har afsat sig tilstrækkeligt meget Metal paa de nedhængte Gjenstande, og deres Vægt derved er bleven forøget, hæves den anden Vægtstangsarm op, Strømmen bliver afbrudt, og Sølv- eller Guldudfældningen ophører i samme Øjeblik.
Man faar en smuk gul Forgyldning, naar man anvender en Opløsning af rent Guld i Cyankalium og Vand; en rødlig ved at tilsætte Opløsningen lidt Kobbervitriol; en grønlig ved Tilsætning af Cyansølv.
De mest omfangsrige Forgyldninger ad galvanoplastisk Vej ere foretagne af Hertugen af Leuchteaberg i den russiske galvanoplastiske Anstalt i Reval. Man skulde nemlig forgylde Fodstykkerne og Kapitælerne til de Søjler, som vare bestemte til Isakskirken i Petersborg. Disse Stykker vare af Bronce og havde en samlet Vægt af 57,600 Pund. Højden af de største Kapitæler var omtrent 5 Fod, og Gjennemsnittet af de største Fodstykker noget over 3 Fod. Hertil behøvedes der Udfældningskasser, hvoraf enhver skulde kunne rumme omtrent 6000 Potter Guldopløsning. Disse Kar vare to og to stillede omkring en bevægelig Kran, ved hvis Hjælp Broncestykkerne kunde løftes i Kobberkjæder og med største Lethed nedsænkes i og atter hæves op af Badekarret. Det hændte ofte, at der blev udfældet 20 à 30 Pund Guld paa en Dag, og, i de tre Åar, der medgik til disse Arbejder, forbrugtes der mere end 560 Pund Guld.
Man kan nu udfælde de fleste Metaller, ja endog Legeringer, som f. Ex. Messing og Bronce. Fremgangsmaaden herved er i alt væsentligt den samme som ved de andre Metaller, kun at Opløsningerne naturligvis ere forskjellige.
Vil man udfælde Tin og Zink, benytter man Ætskali, hvori det vedkommende Metals Ilte er opløst. Jern udfældes spejlblankt af Jernvitriol, og om Forstaaling af Kobberplader have vi allerede havt Lejlighed til at tale i lste Bind.
Ad galvanoplastisk Vej, ved Udfældning af Blyoverilte, kan man give Metalflader et paafaldende smukt Farvespil, der har megen Lighed med Perlemorets.

Den i forrige Afsnit beskrevne Grammes Maskine anvendes med Held i større galvanoplastiske Anstalter.