Opfindelsernes Bog/Det elektriske Lys.
Indledende Bemærkninger. Allerede i lang Tid har man været paa det rene med, at man ved Hjælp af Elektriciteten kunde fremstille et meget kraftigt konstant Lys, men Maaden, hvorpaa det skulde gjøres, har voldet stor Vanskelighed, og først i den allernyeste Tid har man fundet Midler til at løse Problemet paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade.
En af de første Anvendelser, man gjorde af det elektriske Lys, var til Belysning af Gader, men ved Forsøg saavel i Paris som i St. Petersborg viste det sig, at Anvendelsen dertil var umulig, thi, vilde man kun anvende enkelte Lamper, anbragte paa høje Punkter, f. Ex. paa Kirketaarne eller lignende, vilde den største Del af Byen ligge i et fuldkomment Mørke paa Grund af de stærke Slagskygger fra Husene, og, vilde man anvende elektriske Lamper, saaledes som Gaslygter, med passende Mellemrum, vilde denne Belysning blive altfor kostbar, dels paa Grund af at hver enkelt Lampe fordrer sin særegne Elektricitetskilde, og dels paa Grund af den stadige Pasning, som Lamperne fordre i det mindste paa det nuværende Standpunkt.
Det er imidlertid langtfra, at den elektriske Lampe derfor har mistet sin Betydning, tvertimod: dens Anvendelse vinder stadig mere og mere Fremgang, navnlig til Fyrtaarne, Havnefyr og Krigsbrug, ligesom man nu nylig i Rusland har begyndt at anvende den paa Jernbaner for at man i lang Afstand skal kunne se Toget og derved hindre et muligt Sammenstød.
Det elektriske Lysapparat, der vel kan være meget forskjellig sammensat, bestaar altid af to Hoveddele, som her skulle omtales hver for sig, nemlig:
den Del, der frembringer Elektriciteten, eller altsaa Elektricitets-kilden, og
den Del, der benytter den udviklede Elektricitet til at frembringe Lyset, eller den elektriske Lampe.
Elektricitetskilden. er enten et galvanisk Batteri eller et magneto-elektrisk Apparat.
Den første, der frembragte elektrisk Lys var Sir Humphrey Davy, som benyttede et Batteri paa 200 kraftige Kul-Zink Elementer. Senere ere mange Forsøg anstillede med galvaniske Batterier, og saaledes ogsaa i Kjøbenhavn i Aarene 1864 og 1872—73, hvor der anvendtes et Bunsens Batteri paa 75—100 Elementer, men Forsøgene viste Uhensigtsmæssigheden af at anvende denne Lyskilde, navnlig til Krigsbrug. Som Ulemper skal det især fremhæves, at Elementerne i høj Grad ere utransportable, da saavel Ler-som Glassylindrene let gaa i Stykker og der udfordres store Kvantiteter af stærke Syrer. Opstillingen af Batterierne medtager lang Tid, 6 til 8 Timer, og Strømmen svækkes hurtigt, allerede efter nogle Timers Forløb, hvorefter det bliver nødvendigt at foretage en meget omhyggelig Rengjøring af Elementerne.
Et langt bedre Resultat har man opnaaet ved Anvendelsen af mag-neto-elektriske Apparater, hvor man undgaar alle de foran nævnte Mangler. De første Apparater, af denne Art, man anvendte, vare de, der forarbejdedes af Kompagniet Alliance, skjøndt man meget godt indsaa de betydelige Ulemper, der klæbede ved dem, og som bestode i, at de benyttede permanente Magneter efterhaanden tabte i Kraft, ligesom ogsaa Apparatet kompliceredes derved, at de fremkomne vexlende Strømme maatte reguleres ved en Strømvexler, hvorved der ligeledes gik endel af Strømmen tabt, hvilket Tab endnu forøgedes derved, at en stor Del af det mekaniske Arbejde gik med til Overvindelsen af den remanente Magnetisme ved de roterende Ankre, af hvilke der findes en stor Mængde. (Fig. 313.)
Wildes Maskine, der er endel nyere og bedre, bestaar af en permanent Hesteskomagnet, mellem hvis Ben et med Kobbertraad omviklet Anker kan drejes hurtig rundt; den derved i Kobbertraaden fremkomne Induktionsstrøm ledes gjennem en Strømvexler, saaledes at der fremstaar en ensartet Strøm, der sendes gjennem en Traad, som er viklet om en anden stor Hesteskomagnet, mellem hvis Ben der bevæger sig et lignende Anker som ovenfor nævnt; den derved i Traaden om Ankret erholdte Strøm kan nu benyttes til at frembringe Lys eller, hvad der som oftest er Tilfældet ved de engelske Fyrtaarne og Havnefyr, til at forstærke endnu en tredie Hesteskomagnet, om hvis Anker saa den Traad er viklet, gjennem hvilken den til Fyret anvendte Elektricitet erholdes.
Det vil imidlertid ses, at Manglen ved den permanente Magnet endnu findes her, skjøndt i mindre Grad end ved det foregaaende Apparat, da den i Wildes Maskine kun tjener til at frembringe den første Strøm. Denne Mangel har imidlertid Dr. Siemens heldigere undgaaet ved sit Apparat, idet han lader den om Ankret opstaaede Strøm gaa udenom den fra først af svage Magnet, hvorved den forstærkes saaledes, at Induktionsstrømmen, der fremkommer ved Ankrets Drejning, atter forstærkes o. s. v. Han benytter to Elektromagneter, af hvilke saa den mindre tjener til at frembringe den Strøm, der skal gjøre den store Hesteskomagnet til en kraftig Magnet, og Strømmen, der fremstaar i Vindingerne om dennes Anker benyttes da helt til Lysapparatet. Til Siemens Lysmaskine hører et 10-Hestes Lokomobil og Lysstyrken er = 2500 Normallys.
Manglerne ved Siemens Apparat ere imidlertid ogsaa betydelige: idet han lader den første Induktionsstrøm i en og samme Strømleder udføre to Arbejder, Magnetisering af den store og den lille Hesteskomagnet, byder han Strømmen en uhyre Modstand og maa anvende meget mekanisk Arbejde for at overvinde den, hvorved endel af Elektriciteten omsættes i Varme, der igjen ved at forøge Ledningsmodstanden bekæmper sin egen Generator. I hvor høj Grad Elektromagnetens Traadvindinger virkelig opvarmes, fremgaar af, at det er nødvendigt, bestandig at afkøle Vindingerne ved en Strøm af koldt Vand, naar ikke Lysvirkningen skal aftage stærkt.
Det vilde være bedre at lade den første Induktionsstrøm, saasnart den forlader Kommutatoren, dele sig i to Dele, hvoraf den ene Del gaar til den ene Elektromagnets Vindinger, den anden Del til den anden Elektromagnet.
Ladd undgaar Vanskeligheden ved at anbringe to roterende Ankre hver med sin Traadrulle, hvoraf den ene saa leverer en Strøm, som gjennem en Kommutator anvendes til Forstærkning af Elektromagnetens Vindinger, den anden leverer Strøm direkte til Lampen.
Ved alle ovennævnte Induktionsapparater klæber den Mangel, at den elektriske Strøm, som anvendes til Belysning, ikke er konstant, idet de enkelte efter hinanden følgende Strømme, omendskjøndt af kort Varighed, desuagtet bestandig variere i Intensitet. En anden Ulempe ligger i Ankrets remanente Magnetisme, som, paa Grund af Ankrets ikke sluttede Form, bliver meget stærk og opsluger en stor Del af det mekaniske Arbejde.
Begge Ulemper har Gramme paa en rationel Maade søgt at hæve i sin Maskine, der maa siges at være det fuldkomneste hidtil fremstillede Apparat til at omsætte mekanisk Arbejde i Elektricitet. Allerede i 1869 havde han taget Patent paa sin Maskine og i 1871 forelagde han den fuld færdig for »l'Académie des Sciences«; paa den sidste Wienerudstilling fandtes et Exemplar, der arbejdede hver Dag; et Par Timer, dels til Frembringelse af elektrisk Lys og dels til Anvendelse ved Galvanoplastik.
Principet ses i Fig. 314: en Række af Traadruller ere stillede tangentielt til en Cirkel, og i hver Rulle er der en Kjærne af blødt Jern. Systemet drejer sig om Axen O mellem Polerne N og S af en Hesteskomagnet.
Ovenover Midtlinien mellem Polerne fremkaldes der i hver Rulle en Strøm i samme Retning, af ulige Styrke efter Nærheden til Polen, og forenes Traadene fra alle Rullerne, samles Strømmen til en enkelt.
Rullerne under Ækvator levere en Strøm i modsat Retning af det ovennævnte, hvorved Forholdet bliver det samme som i to lige stærke galvaniske Elementer B og B, (Fig. 315), hvis Zinkpoler ere ledende forbundne, og hvis Kobberpoler ligeledes ere ledende forbundne, begge positive og begge negative Strømme møde og hæve hinanden fuldstændig, men lader man fra Punkterne x og y udgaa to Traade, som forenes ved m og n, saa faar man ved mn Virkningen af to efter Overfladen (Kvantitet) forenede Elementer*).
Dette sidste finder Sted ved det omtalte magneto-elektriske Apparat naar vi lade Rullernes Forbindelsestraade aaa gaa radielt ind mod Centrum og der efterhaanden stryge forbi to diametralt modsatte Kontaktfjedre f og f, ere nu disse Kontaktfjedre ledende forbundne ved to Ledere L og L', gjen-nemløbes Strømkredsen af en konstant ligerettet Strøm, hvis Intensitet, foruden af hele Konstruktionen, indtil en vis Grænse bestemmes af den Hurtig hed, hvormed Systemet lader sig dreje.
En yderligere Forhøjelse af Virkningen er muliggjort derved, at man forøger Antallet af Ruller, indtil de berøre hinanden, og derved, at Jernkjærnerne forenes til en Ring, hvor Magnetismen kan vexle langt hurtigere end i de adskille Ankerstokke.
Idet den tilbageblivende Magnetisme saaledes i det ringformede Anker reduceres til et Minimum, har man i Gjennemsnittet og i Tromlevindingernes Antal et Middel til at skaffe Strømmen efter Behag Spænding eller Kvantitet ved Minimums Anvendelse af mekanisk Arbejde.
I Henhold til det foregaaende bestaar altsaa Grammes Maskine i Hovedsagen kun af en Magnet (Elektromagnet), mellem hvis Ben (BB) en ringformet Elektromagnet uden Ende roterer. Vindingerne om denne ere delte i Sektioner, f. Ex. 40, hver med f. Ex. 100 Vindinger, saaledes at Enderne ere sammenloddede, hvorved det Hele danner en Traad uden Ende.
De to Ender af hver Sektion ere forenede hver med sin Kobberplade, saaledes at Enden af den ene Sektion og Begyndelsen af den næste ere forenede til den samme Plade, i hvilket Punkt altsaa den oven omtalte Sammenlodning er foretaget. Disse Plader, der, skjøndt nær hinanden, ere fuldstændig isolerede, danne nu en Kreds C omkring den bløde Jernkjærne.
Den ydre Cylinderflade af denne Ring C berøres nu af 2 faste Børster (DD) af Kobbertraad netop i Delingslinierne, d. v. s. i de Punkter, hvor de to modsatte og lige stærke Strømme mødes og ophæve hinanden. Ved fra disse Punkter at lede Traade ud, kan nu Strømmen erholdes.
Den ovenfor viste Maskine er en lille Maskine med to Hesteskomagneter, der er anskaffet af den store Fabrik »Christophle & Ko.« i Paris til galvanoplastisk Brug. Den drives ved en lille 1-Hests Maskine og vejer ialt 920 Pund. Den skal gjøre 300 Omdrejninger pr. Minut og dens Virkning svarer i kvantitativ Henseende til 32 Bunsenske Elementer og i kvalitativ Henseende til 2.
Til Sammenligning tjene omstaaende Tabeller, der gjengive 4 Forsøg med Grammes og Wildes Maskine i et galvanoplastisk Etablissement.
| 1. Grammes Maskine. | ||||
| Udfældning pr. ½ Time | Omdrejnings-hastighed | Anodens Overflade | ||
| Lod | Kvadratfod | |||
| 26,81 | 300 | 57,62 | ||
| 26,49 | ||||
| 26,81 | ||||
| 27,44 | ||||
| 2. Wildes Maskine. | ||||
| Udfældning pr. ½ Time | Omdrejnings-hastighed | Anodens Overflade | ||
| Lod | Kvadratfod | |||
| 14,80 | 2400 | 28,80 | ||
| 16,00 | ||||
| 16,52 | ||||
| 16,52 | ||||
Strømløbet i Maskinen ses af Fig. 317, der er en Skitse af en større Maskine med tre Hesteskomagneter:
Da Elektromagneten E er i Besiddelse af en ringe Mængde Magnetisme, vil der ved Omdrejningen (ved en 4 Hestes Maskine, der virker paa Remskiven R) opstaa Elektricitet i Vindingerne A, Elektriciteten opsamles i Kostene D og D,, Strømmen gaar fra D til a og derfra omkring alle Elektromagneterne (ved Hjælp af de i Figuren punkterede Traade) og tilbage til c, hvor den gjennem D, sluttes og saaledes bidrager til at bringe alle Elektromagneterne til en højeste Grad af Magnetisme, hvorved Strømmen i Rullerne B bliver meget kraftig. Strømmen herfra opsamles nu i Kostene F og F, og fra F gjennem f til Lysapparatet og tilbage til d, hvor den sluttes gjennem Kosten F,.
Strømstyrken stiger indtil en vis Grænse ved Omdrejningshastigheden, og ved den oven beskrevne Maskine er Hastigheden 500 Omdrejninger pr. Minut.
Maskinens Virkning svarer i kvantitativ Henseende til 5 Bunsens Elementer og i Spænding til 105 Elementer.
Den elektriske Lampe. Man har for at frembringe et smukt og kraftigt Lys benyttet to Kulstykker, der staa i kort Afstand fra hinanden; ved nu at lade den elektriske Strøm gaa derigjennem, glødes Spidserne paa Kulstykkerne, hvorved der fremkaldtes et stærkt Lys; da imidlertid Kulspidserne hurtig fortæres, bliver Afstanden mellem dem større og større, hvorved Modstanden mod den elektriske Strøms Gjennemgang ligeledes bliver større, saaat Strømmen og altsaa Lyset efter kort Tids Forløb ophører. For at hindre dette har man konstrueret selvregulerende Lamper, af hvilke man nu almindelig benytter den, der efter Foucaults System er konstrueret af Duboscq.
Denne Lampe, der ses i Fig. 318, er forsynet med et Uhrværk til at bevæge to Kulspidser C og C'. Da den positive Pol er ansat til P, den negative til N, vil C, hvorfra den positive Elektricitet udstrømmer, fortæres dobbelt saa hurtigt som C' og skal derfor ogsaa af Uhrværket bevæges dobbelt saa hurtigt, da det nemlig er af stor Vigtighed at holde Afstanden mellem C og C' paa samme Punkt, fordi man bag denne har anbragt et forsølvet Hulspejl til Forstærkning af Lyset. Bevægelsen af Spidserne foregaar ved at Uhret bevæger en Axe med to Tandhjul, et mindre og et større, det sidste med dobbelt saa mange Tænder som det første. Naar Uhrværket er trukket op, sætter det sig strax igang, forsaavidt det ikke hindres deri derved, at Kulspidserne berøre hinanden; saa snart imidlertid Strømmen etableres, vil en Elektromagnet, udenom hvilken Traaden gaar, blive magnetisk og tiltrække sit Anker, der derved stopper Uhrværket; naar Kullet er brændt saa vidt, at Strømmen svækkes, kan Magneten ikke længere fastholde sit Anker, der slippes, hvorved Uhrværket sættes igang igjen, indtil Strømmen atter er stærk nok til at gjøre Magneten saa kraftig, at Ankret tiltrækkes og Bevægelsen standses.
Lampen stilles indeni et Apparat, hvorfra Lyset kastes ud gjenncm et Linsesystem som det, der anvendes ved Fyrtaarne, og som kan drejes saavel om en vertikal som en horisontal Axe, hvorved man sættes i Stand til at kaste Lyset ud i alle Retninger. Ved Forsøg, der ere anstillede med den oven nævnte Lampe i Forbindelse med Grammes Maskine, har det vist sig, at man paa en mørk Aften kan læse almindelig Blyantsskrift paa et hvilketsomhelst Punkt i Lyskeglen indenfor en Afstand af ca. ½ Mil fra Apparatet. Ligeledes viste det sig, at man i Nærheden af Lyskilden kunde se ud i ca. 4—5000 Alens Afstand og med Tydelighed skjelne Omridset af større Gjenstande.
I Frankrig ere en Mængde Forsøg anstillede med en lignende Lampe som ovenfor nævnt, konstrueret af Serrin; det paastaas, at denne Lampe skal være bedre end Duboscqs, og at navnlig Reguleringen skal være mere nøjagtig.
Inden vi gaa over til at betragte Anvendelsen af det elektriske Lys til Krigsbrug, skal det oplyses ved et Exempel, hvor god Belysningen er, og hvor jevnt og roligt det frembragte Lys kan være, da det netop er den Mangel, man tidligere har tillagt det, at det ofte udslukkedes netop naar man skulde benytte det.
I Selskabet Grammes Værksted i Paris blev i Aaret 1873 de derværende 25 Gasblus afløste af et enkelt elektrisk Lys i et Lokale paa 20 Alens Længde og Bredde og 8 Alens Højde, og i de fire Aar, det har været anvendt, har der ikke vist sig nogensomhelst Ulempe.
I Sautter, Lemonnier & Ko.s Værksted i Paris, der er 50 Alen langt, 40 Alen bredt og delt i to Etager ved en 15 Alen bred Omgang i 10 Alens Højde over Gulvet, er Oplysningen tilvejebragt ved Hjælp af 3 Serrins Lamper, hver med sin Grammes Maskine, og hvor hvert enkelt Lys har en Styrke, der er lige stor med 150 Carcels Blus (Carcels Lampe er en Olielampe, der brænder 42 Gram Olie i Timen); Belysningen er ganske fortrinlig og efter faa Dages Forløb vare Arbejderne saa vante til Lyset, at de ikke mere saa direkte paa det; Øjnene kunde da ikke tage Skade, og alle vare tilfredse med en Belysning, der fuldstændig forandrede Nat til Dag. Man skulde tro, at Slagskyggerne ved en saa stærk Belysning maatte blive meget skarpe, men langtfra; Lyset, der har de samme Egenskaber som Sollyset, kastes tilbage fra enhver Gjenstand, det møder, saaat der i hele Værkstedet ikke findes en mørk Krog; ja, Belysningen er endog saa stærk, at en Arbejder kan tage sit Værktøj i en Skuffe ligesom om Dagen, uden at han behøver at trække Skuffen helt ud.
Anvendelsen af det elektriske Lys til militært Brug har hidindtil været meget ringe, men, med de Midler man nu er i Besiddelse af, er der intet til Hinder for at anvende det i overordentlig stor Maalestok, dels til Skibe, til Fyrtaarne, til Skibsbyggeri og til Fæstninger, og dels til de militære Etablissementer som Geværfabrikker, Klædefabrikker o. s. v.
Anvendelsen af det elektriske Lys til Krigsskibe er nu næsten bleven til en Nødvendighed efterat den russisk-tyrkiske Krig har vist, at en Torpedobaad kan nærme sig uset til et for Anker liggende Skib; ved Hjælp af et elektrisk Lys paa et saadant Skib, gives der Lejlighed til i et Par Tusind Alens Afstand tydelig at skjelne enhver Gjenstand, der nærmer sig, og det vil derfor vanskeliggøre et saadant Angreb.
Ved Skibsbyggerier, Indladning af Materiel o. l. vil det ligeledes være af stor Betydning at kunne anvende elektrisk Lys; det vil imidlertid der være nødvendigt at have flere Blus, dels nemlig for at et kan brænde medens Kulstykkerne omtrent hver fjerde Time kan fornyes i det andet Blus, dels for at Lyset fra det ene Blus kan oplyse Slagskyggerne fra det andet, saaat intet Punkt lades i Mørke.
Med Hensyn til Anvendelsen af elektrisk Lys i de militære Etablissementer, behøves der vist næppe at anføres noget til Fordel derfor, da det maa være tilstrækkeligt indlysende, at det er heldigst at anvende den bedste Belysning, idet det derhos skal tilføjes, at det elektriske Lys har den store Fordel, at man lieesom om Dagen vil være istand til at skjelne de forskjellige Farvenuancer, hvad der ofte kan være af stor Betydning.
Til Anvendelse i Fæstninger, hvor det er af stor Vigtighed at kunne have et transportabelt Lys, har Gramme konstrueret en lille Maskine, der giver et Lys saa stort som 50 Carcels Blus og ikke drives ved en Dampmaskine, men ved Hjælp af to Svinghjul, der hver drejes af to Mand; Maskinen staar paa en lille Trillevogn og kan saaledes let transporteres fra det ene Sted til det andet. I Frankrig har man til Forsøg bestilt to saadanne transportable Maskiner, og det vil uden Tvivl kunne blive af stor Betydning for Forsvaret af en Fæstning at være i Besiddelse af et Middel til pludselig at kaste et stærkt Lys ud i en hvilkensomhelst Retning for at se Fjendens Angrebsarbejder.
Efter nu at have omtalt det elektriske Lys i sin Almindelighed, skal der til bedre Forstaaelse angives en Tabel over Udgifterne i Sammenligning med andre Belysningsmidler, ligesom det skal tilføjes, at den elektriske Belysning har den store Fordel fremfor al anden Belysning, at der ikke er den mindste Fare forbunden dermed, af hvilken Grund ogsaa adskillige Brandforsikringsselskaber have lovet at nedsætte Præmien for de Fabriker, der ville anvende elektrisk Belysning.
Prisen paa en Grammes Maskine paa 150 Carcels Blus er, alt iberegnet, ca. 1900 Kroner; naar altsaa et Værksted oplyses af 4 saadanne Blus, bliver Udgiften, naar man regner, at det brænder 500 Timer om Aaret:
| Renter og Amortisation af 4 Apparater til 7600 Kroner (10 %). | 760 Kr. |
| 8000 Pd. Kul. | 105 — |
| 500 Fod Kulstykker à 0,50. | 250 — |
| Opsyn ved Lamperne. | 185 — |
| Ialt. | 1300 Kr. |
For hvert enkelt Blus bliver altsaa Prisen pr. Time 65 Øre
| Tabel til Sammenligning mellem forskjellige Belysningsmidler. | ||||||||
| Materiale | Mængde, der brændes i 1 Time | Udgift pr. Blus pr Time | Udgift for 400 Blus pr Time | Bemærkninger | ||||
| Kvint | Kroner | Kroner | ||||||
| Renset Rapsolie. | 8,4 | 0,0525 | 21,00 | Pris pr. Pd. = 0,64 Kroner. | ||||
| Petroleum. | 6 | 0,0405 | 16.20 | — - - = 0,67 — | ||||
| Voxlys | 13,2 | 0,24 | 99,00 | — - - = 0,88 — | ||||
| Stearinlys. | 16,4 | 0,18 | 73,80 | — - - = 0,13 — | ||||
| Alliance Maskine | — | 0,018 | 6,75 | At brænde 500 Timer aarlig Styrke 400 Blus. | ||||
| do. do. | — | 0,0053 | 2,10 | — — 4000 — — — — — | ||||
| Stenkulsgas. | 4,53Kbf. | 0,022 | 8,70 | Til 1½ Øre pr. Tønde i 500 Timer aarlig. | ||||
| do. | do. | 0,0188 | 7,50 | — - - - — i 4000 — — | ||||
| Grammes Maskine. | — | 0,0032 | 1,33 | Med Dampmaskine 500 Timer aarlig. | ||||
| do. do. | — | 0,0012 | 1,17 | — - 4000 - — | ||||
| do. do. | — | 0,0003 | 0,33 | Med Vandkraft 4000 Timer aarlig og Styrken ved alle Grammes Maskiner = 400 Carcels Blus. | ||||
Efter den ovenstaaende Tabel vil det altsaa let ses, hvilken overordenlig Fordel man kan drage af den elektriske Belysning i Lokaler, der ere saa store, at man behøver en Belysning af 400 Blus eller derover; ved mindre Lokaler derimod kan det ikke benyttes, da det elektriske Lys, i det mindste paa sit nuværende Standpunkt, ikke kan deles.
For Benyttelsen af elektrisk Lys, skal det endnu tilføjes, at man i Reglen ved Hjælp af et Apparat kan oplyse ca. 6000 Kvadratalen af en Gaard, Lodseplads ell. l. og ca. 700 Kvadratalen i et Spinderi, et Snedkerværksted o. l. Etablissementer.
Til Slutning skal endnu omtales en af Hr. Jablochkoff i Rusland angivet Methode til elektrisk Belysning, der nemlig gaar ud paa, dels at kunne udvære Regulatorer og dels at kunne dele Lyset.
Hr. Jablochkoffs Opfindelse, der blev patenteret i 1876, blev forevist i l'Académie des sciences ved M. Denayrouze den 30te Oktober 1876.
Kullene, der danne Elektroderne, ere i Hr. Jablochkoffs Lampe stillede Side om Side og ikke mod hinanden, saaledes som i de øvrige Lamper; det gjælder nu altsaa her om at faa dem til at brænde jevnt, og dette udføres derved, at han adskiller Kulstykkerne ved et ikke ledende Stof, f. Ex. Porcellæn. Naar den elektriske Strøm begynder at passere, frembringes Lysbuen mellem Kulspidserne; det nærmeste Lag af det isolerende Materiale smelter, forflygtiges og frigjør langsomt den dobbelte Kulstang ligesaa fuldstændigt, siger M. Denayrouze, som Voxet i et Voxlys lidt efter lidt frigjør Tanden eftersom Smeltningen gaar videre fra oven og nedefter.
Varmen, der fremkommer ved Kullets Forbrænding, og som ved Regulatorerne gaar tabt i Luften bliver altsaa her benyttet til at smelte det isolerende Materiale. Sammensætningen af dette Materiale kan varieres i det uendelige, da man kan benytte de fleste Jordarter, idet nemlig de Stoffer, der anses for de mindst brændbare næsten alle helt forbrænde og forflygtiges naar de komme i den elektriske Lysbue.
I forskjellige Tillæg til sit Patent har Jablochkoff indført flere Forbedringer, indtil han endelig, ved et helt nyt Patent den 30te November 1876, giver Løfte om ved en enkelt Maskine at fremstille saamange lysende Punkter som ønskes. Systemet er baseret paa Anvendelsen af Induktionsruller, der i deres Indre indeholde andre Ruller, hvis Traade gaa til de elektriske Lamper, saaledes at man efter Behag kan tænde eller slukke et enkelt Blus ad Gangen. Efter det Foregaaende skulde man nu tro, at den Opgave var løst, at erstatte Gasbelysningen ved elektrisk Belysning; dette er dog ikke Tilfældet. Vel vil det være muligt at fremstille elektriske Lys, der ikke ere stærkere end et eller dog faa Gasblus, men Bekostningen derved vil være saa overvejende stor, at det i Praxis vil være aldeles umuligt at gjøre det; som Exempel herpaa skal det anføres, at i »Grands Magasins du Louvre« i den saakaldte »Marengo-Sal« findes 6 Jablochkoffske Lys, der brænde ved Hjælp af to Maskiner, og hvert Lys brænder med en Styrke af 20—25 Carcels Blus. Prisen er imidlertid aldeles uforholdsmæssig. Anlæget har kostet mindst ligesaa meget som 6 Serrins Lamper med tilhørende 6 Grammes Maskiner, hver paa 240 Carcels Blus, altsaa af den ti- til tolvdobbelte Lysstyrke, og Udgiften ved Kulstykkerne er ca. 50 Gange større end ved Kulstykker til Serrins Lampe. — Det skal imidlertid bemærkes, at denne store Udgift vel kan reduceres meget efterhaanden som der indføres Forbedringer saavel ved Maskinerne som ved Forarbejdelsen af Kulstykkerne; men Prisen vil dog aldrig kunne synke saa stærkt, at man med Fordel kan benytte dette System.
Mærkeligt er det, at der hvert 10de Aar er fremkommet et lignende Forslag, nemlig i 1847 af King i England, i 1857 af de Chanzy i Belgien, i 1867 af Leroux i Frankrig og endelig nu i 1877 af Jablochkoff i Rusland.
Man maa ønske, at Jablochkoff maatte have mere Held med sine Forsøg end hans Forgængere; men det er sandsynligt at han ad den Vej, han har betraadt, næppe vil naa sit Maal.
Som Slutning paa dette Afsnit, skal endnu omtales et nyere Forsøg, hvorved det dog maa bemærkes, at da Forsøgenes Tid endnu langtfra er forbi, vil snart den ene og snart den anden Konstruktør ved en Forbedring af sin Maskine bringe denne til at være den bedste, indtil man tilsidst kan opnaa en Maskine, der tilfredsstille alle Fordringer, hvad jo endnu ingen gjør da de alle navnlig lide af den Mangel, at de ikke kunne arbejde tilstrækkelig længe uden at komme i Uorden.
Ifølge Forsøg anstillede i 1877 paa South Foreland for at udfinde den bedste Maskine til Fyrtaarnet paa Lizard, har det vist sig, at Siemens lille Maskine var bedre end Grammes.
Forsøget anstilledes mellem to Grammes, en Siemens stor Maskine, en Siemens lille, en Holmes og en Alliance Maskine.
Af Forsøgene fremgik det, at Lysstyrken ved Grammes og ved Siemens lille Maskine var omtrent den samme, medens den anvendte Hestekraft for at holde Maskinerne i Gang ved Grammes Maskine var 5½ og ved Siemens 3½, hvorved den sidste altsaa viste sig langt mere besparende; endvidere viste det sig, at Siemens Maskine var lettere at holde i Orden og kunde arbejde i længere Tid, inden Lyset slukkedes.
Vanskeligheden ved disse Maskiner ligger navnlig i at forhindre Gnister fra at danne sig paa de Steder, hvor Elektriciteten samles for at overføres paa Kostene; da Gnisterne nemlig ødelægge saavel Kostene som Opsamlerpladerne, maatte disse nu og da fornyes, hvilket paa Grund af Konstruktionen er vanskeligere at udføre ved Grammes end ved Siemens Maskine, medens dog Hovedtrækkene i Konstruktionen omtrent er den samme ved begge.
Ved Forsøgenes Afslutning var Siemens Maskine i fuldstændig arbejdsdygtig Stand, medens Grammes trængte til en Hovedreparation. Resultatet var derfor efter det foranstaaende, at Siemens lille Maskine anbefaledes til Brug for Lizard-Fyrtaarnet.
Holmes og Alliances Maskiner ere ikke omtalte, men da de i alle Retninger stode tilbage for de andre, indskrænkedes ogsaa Forsøgene med disse til kun at godtgjøre dette Faktum; iøvrigt er det ogsaa aabenbart at disse, der indeholde permanente Magneter, der efterhaanden tabe i Styrke, ikke kunne maale sig med de nyere Maskiner, hvor der ikke findes nogen Grund til at Lysstyrken efterhaanden skulde svækkes.
Paa Fyrtaarnene paa South Foreland ere Holmes og Alliances Maskiner blevne benyttede siden 1872 og i denne korte Tid har der allerede vist sig en Nedgang i Lysstyrken af ca. 22 % for den førstes og ca. 10 % for den andens Vedkommende.
Som Lampe benyttedes den tidligere omtalte Serrins Lampe, der utvivlsomt maa anses for den bedste af de Lamper, som hidtil ere konstruerede.
Da denne Lampe imidlertid er indrettet til Maskiner, der give en ensrettet Strøm, kan den kun benyttes til de nyere Maskiner, nemlig til Siemens og Grammes, som begge give konstante Strømme af dette Slags, medens Alliances og Holmes Maskiner give vexlende Strømme, hvorved de to Kulstykker blive brændte regelmæssig ens.
Paa Grund af den ovennævnte Forskjel maa Stillingen af Kulstykkerne ogsaa være forskjellig imod hinanden. Ved Maskiner med vexlende Strømme, bør Kulstykkernes Stilling være saaledes, at deres Axer ere i hinandens Forlængelse og da Spidserne fortæres ligelig maa Kulstykkerne bevæge sig imod hinanden med samme Hastighed.
Ved de nyere Maskiner, der levere ensrettede Strømme, bliver det øverste Kulstykke fortæret dobbelt saa hurtigt som det nederste, og, da tillige den elektriske Strøm udhuler det øverste Kulstykke, er det tydeligt, at man ikke faar den fulde Nyttevirkning af Lyset, naar de to Kulprismers Axer ligge i hinandens Forlængelse; man bør derfor stille dem saaledes, at det nederste Kulprismes Axe ligger i Forlængelsen af det øverste Prismes Forside, Udhulingen vil derved blive bagved Spidsen af det nederste Prisme, og man vil kunne drage Nytte af det fulde Lys, ligesom ogsaa Hovedmængden af Lyset paa denne Maade vil blive kastet ligeud og ikke spredes nær saa meget til Siderne som ved de ældre Maskiner, der lyse lige stærkt til alle Sider.
Til Theaterbrug anvendes det elektriske Lys meget i den senere Tid, dels — saaledes som Fig. 319 antyder — til at fremstille en skuffende Solstribebelysning paa Scenens Bagtæppe, dels til ved Anbringelse af passende farvede Glas foran Lampen at kaste et smukt maanelignende Skjær ind over Scenen.