Maria. En Bog om Kærlighed/9
IX.
Maria var min.
Men jeg var ikke hendes, eller troede ikke at være det. Hun troede det ejheller. Hun troede mig ikke over en Dørtærskel.
Hvad hun troede, véd jeg. Hun sagde mig det tit, og jeg bestred det ikke, for aldrig var hun sødere. Skinsyg til Fingerspidserne, men saa klog samtidig, saa fornuftig, saa indrømmende og imødekommende. Hun troede, jeg havde ti Elskerinder om Dagen.
I allerkæreste Smaapiger, I overdriver ganske urimeligt Eders Tillid til den mandlige Ævne. Det kommer sig af, at I ikke kan den lille Tabel. Fantasien løber løbsk med jer. Maria var i det Stykke ingen Undtagelse.
Hun kom til mig mindst de seks af Ugens syv Dage, og hun fandt mig ingensinde sovende paa min Post. Alligevel forsikrede hun med den mest smigrende Alvor, at jeg — det vidste ogsaa hele Byen — havde Elskerinder i Snesevis.
Javist bedrog jeg Maria.
Dog var jeg hendes langt mere end hun troede, end jeg troede.
For ikke at tale om »hele Byen«.