Maria. En Bog om Kærlighed/38
XXXVIII.
Efter god poetisk Skik burde jeg uden Tvivl have afsløret Marias Forældre med alle deres Fortrin og Mangler. Nu er det lovligt sent, og hvorfor desuden fortrædige disse Agtværdige, der ikke kommer Historien ved?
Der er derimod en Anden, jeg nødsages til at præsentere. Det er Marias Bejler.
En Dag kom Maria og fortalte mig, nonchalant, som var det en Hverdagsbegivenhed, at hun havde modtaget et Frieri. Hun var dog aabenbart i høj Grad opfyldt af Sagen. Hun havde bedt om Henstand med Svaret og æskede nu mit Raad.
Jeg kendte Marias Bejler og kunde altsaa forsaavidt give hans nøjagtige Signalement. Jeg skal ogsaa straks fortælle et og andet om ham, men jeg forudskikker den Bemærkning, at det selvfølgelig er Løgn det meste. Hvor gik det an at nævne Manden ved hans rette Navn og Profession, fortælle, hvem der er hans Skrædder, og portrætere alle hans Filipenser? En god Ven af mig, en fin Smagsdommer, en højt agtet Kritiker hævder imidlertid, at Forfatterne ikke tør snyde Publikum for Oplysninger om deres Personers borgerlige Stilling m. a. m.
Jeg kundgør da, at Marias Bejler var en velagtet Fabrikant. Jeg vælger denne Titel, dels fordi den forlener sin Indehaver med alle Romanlæseres Sympati — og jeg vil være ridderlig mod denne Stakkel, som er i min Magt og som jeg uden Risiko kunde gøre til en Pjalt eller en Djævel — dels fordi Fabrikant er det mest elastiske Erhvervsbegreb af alle. Man kan fabrikere Rullemaskiner og Oste, Margarine og Oliemalerier, Aviser og Skandaler, Kanoner og Ammer.
Marias Bejler var altsaa Fabrikant, ej Olding og ej Yngling, en Mand i sine næstbedste Aar, med en lovende Fortid, en konsolideret Nutid og med Mulighed for alt i Fremtiden.
I det hele taget en Mand, hvis Tilbud det vel var værd at overveje.