Forfatter:Julius Magnus Petersen
| Andre forfattere |
Julius Magnus Petersen (1827 – 1917)
Biografi på Wikipedia
Billeder, videoer og lydfiler på Wikimedia CommonsJulius Magnus Petersen (4. september 1827 – 1. februar 1917) var en dansk kobberstikker og kunstarkæolog.
Julius Magnus Petersen gennemgik Kunstakademiets skoler, erhvervede to mindre og en stor sølvmedalje og var 1857-1864 lærer ved Kunstakademiets første figurtegneskole. Tidlig vaktes hans interesse for de danske museer og biblioteker, og i en ung alder knyttedes han til disse som tegner og, efter at han havde lært sig at stikke i kobber og radere, som kobberstikker. Han tegnede og udførte, som oftest alene, alle illustrationerne til en række værker af vidt forskellig art.
Særlig har dog hans arbejde været knyttet til Museet for nordiske Oldsager og til de store runeværker. Allerede 1845 knyttedes han til museet, og der foreligger fra hans hånd en utallig mængde sikkert og smagfuldt udførte tegninger af arkæologisk indhold. I museets tjeneste virkede han tillige som fortrinlig medarbejder ved undersøgelser af kirker og kirkelige genstande samt i de senere år som konservator af altertavler, prædikestole og epitafier. Endelig har han medvirket ved restaureringen af kalkmalerierne i de danske middelalderlige kirker, og denne side af hans virksomhed fremkaldte hans store, af talrige afbildninger ledsagede værk: Kalkmalerier i Danmark (1895). Hans kendskab til mindesmærkerne blev udvidet ved talrige rejser i ind- og udland, særlig i de skånske provinser og i hertugdømmerne, fra hvilke han har hjembragt store suiter af tegninger, som opbevares på Nationalmuseet.
Julius Magnus Petersen gennemgik Kunstakademiets skoler, erhvervede to mindre og en stor sølvmedalje og var 1857-1864 lærer ved Kunstakademiets første figurtegneskole. Tidlig vaktes hans interesse for de danske museer og biblioteker, og i en ung alder knyttedes han til disse som tegner og, efter at han havde lært sig at stikke i kobber og radere, som kobberstikker. Han tegnede og udførte, som oftest alene, alle illustrationerne til en række værker af vidt forskellig art.
Særlig har dog hans arbejde været knyttet til Museet for nordiske Oldsager og til de store runeværker. Allerede 1845 knyttedes han til museet, og der foreligger fra hans hånd en utallig mængde sikkert og smagfuldt udførte tegninger af arkæologisk indhold. I museets tjeneste virkede han tillige som fortrinlig medarbejder ved undersøgelser af kirker og kirkelige genstande samt i de senere år som konservator af altertavler, prædikestole og epitafier. Endelig har han medvirket ved restaureringen af kalkmalerierne i de danske middelalderlige kirker, og denne side af hans virksomhed fremkaldte hans store, af talrige afbildninger ledsagede værk: Kalkmalerier i Danmark (1895). Hans kendskab til mindesmærkerne blev udvidet ved talrige rejser i ind- og udland, særlig i de skånske provinser og i hertugdømmerne, fra hvilke han har hjembragt store suiter af tegninger, som opbevares på Nationalmuseet.