Den halte Skrædder
Den halte Skrædder.
Med Tegning af Erik Henningsen.
Der var en Gang en krøbbel (vanfør) Skrædder, som gik om at sy, som det bruges ude paa Landet. Saa kom han ogsaa til en Præstegaard, hvor han skulde arbejde i nogle Dage. Men dèr blev han syg og døde. Det var midt om Vinteren, og Præsten var kuldskær og ikke meget for at gaa ud i de Dage. Saa siger hans Avlskarl til ham: »Naar Far vil laane mig sin Kjole og Krave, saa kan jeg godt kaste Muld paa den krøble Skrædder.« Det gik Præsten ind paa; Karlen kom i Kjolen og ud til Graven. Ved den første Skovlfuld Jord sagde han: »Af Jord est du kommen;« ved den anden sagde han: »Til Jord skal du blive;« og ved den tredje: »Af Jorden skal du igjen opstaa, — men tre Dage før alle de andre.«
Da Karlen kommer hjem, siger Præsten: »Det var galt, Per, at jeg glemte at lade dig vide, hvad du skulde sige over Graven.« »Det skal Far aldrig fortryde paa,« sagde Karlen, »jeg har tit været med og hørt det, saa jeg kunde det godt nok.« — »Ja, hvad sagde du da?« spurgte Præsten. Karlen gav ham fuld Besked derom. »Ja,« sagde Præsten,« det første var godt nok, og det andet ogsaa; men det tredje var jo galt. Det kan blive mig en dyr Spas.« — »Nej,« siger Per, »det var ret nok; for paa Dommedag bliver der jo en saadan Renden af Folk, der vil til Himmerig, saa om den krøble Skrædder skal komme tids nok, maa han da have de tre Dages Forspring.«