Den gamle danske Dødedans/1
INDLEDNING.
Bortset fra historiske eller quasihistoriske Æmner har vel faa Temata beskæftiget Kunsten saa mangfoldigt som Dødedansen. Dette Stof er — mere eller mindre uselvstændigt — blevet behandlet hos adskillige af de europæiske Kulturfolk. Baade Digtekunsten — den dramatiske som den episk-didaktiske — Billedhugger-, Maler-, Træskærer- og Kobberstikkerkunsten har tumlet med dette Tema, der i Musiken har skabt en pompøs danse macabre. Det skal ikke være dette Arbejdes Formaal at forfølge den Forestilling, som ligger til Grund for Dødedansen, ikke heller at opspore Fremstillingerne i de forskellige Lande for at komme til Erkendelse af den oprindelige Form; derimod vil jeg saa godt som udelukkende beskæftige mig med vor hjemlige Dødedans og dens nærmeste Kilder.