P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 507-508

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


Hansen, Hans Jørgen, Lærer i Siir ved Holstebro, er født den 12. Juni 1843. Da den moderate Venstremand Jakob Madsen ikke længere ønskede at modtage Valg i Holstebrokredsen, maatte Venstre se sig om efter en anden Kandidat i denne sikre Venstrekreds, og Blikket faldt da paa den radikale Lærer Hansen fra Siir, der i den lokale Agitation havde vundet et vist Navn. Han blev altsaa udset til Kandidat den 24. Maj 1881, og uagtet baade Højre og de Moderate stillede en Modstand paa Benene, vandt han dog paa Valgdagen en let og afgjørende Sejr. Ogsaa ved Julivalget viste han sig absolut urokkelig, og han maa vistnok nu anses for grundmuret i Kredsen. I Folketinget har han ikke spillet nogen Rolle, men har trolig fulgt de Radikale og har flere Gange havt Ordet for ganske forstandige og jævne Udtalelser, hvori dog det seminaristiske Sving og en paafaldende Snæversynethed, parret nu og da med nogen Smagløshed, har været det fremtrædende Mærke. Han er en af Folketingets Sekretærer.