P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 506-507

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


Hansen-Falbe, Vigandt Andreas, Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet, er født den 24. Septbr. 1841 i Odense, hvor hans Fader, den engang meget omtalte J. J. Hansen, var Prokurator. Han blev 1862 Student fra Odense Skole og tog i 1867 statsvidenskabelig Eksamen. Man knyttede store Forventninger til hans videnskabelige Fremtid. I 1873 blev han Chef for det statistiske Bureau og udfoldede her en fortrinlig Virksomhed. I 1874 blev han Lærer i Nationaløkonomi og Statistik ved Officersskolen, og derefter i 1877 Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet. I denne Stilling har han allerede vundet et smukt Navn; han er en flittig og omhyggelig Universitetslærer, der har stillet sig i et godt Forhold til de studerende. Han er Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og af Bestyrelsesraadet for Forsikringsselskabet „Danmark”. Allerede for nogle Aar siden var der Tale om ham som Politiker, og Venstre søgte af al Kraft at kapre den ikke karakterstærke og noget venstresindede Mand. Han stod dog den Gang imod, men den 24. Maj i 1881 stillede han sig i Odense paa et liberalt Højreprogram og valgtes, ligesom han ogsaa kaaredes i Juli s. A. Han hører vel til Højre i Folketinget, men regnes ikke blandt de meget befæstede eller paalidelige. Af det nuværende Ministerium er han nærmest en Modstander og har i sine Taler ofte angrebet i al Fald dets finantsielle Styrelse. Han taler meget godt og klart, men er ikke fri for en Tilbøjelighed til at lefle lidt for det „Folkelige”, hvilket naturligvis har skaffet ham Sympati i Venstre. Et ypperligt Hoved er han og en særdeles dygtig Mand, der er anvendelig paa mange Omraader, men hans Karakterstyrke staar næppe paa Højden af hans Evner.