Den danske Rigsdag/1/91
Stürup.
Konsul, Kjøbenhavn. Født den 15. Oktober 1820.
Den største Overraskelse, der blev beredt Højre paa den heldige Valgdag den 3. Januar 1879, var ganske utvivlsomt Stürups Sejr i Saxkjøbingkredsen. Man havde hin Dag Forhaabninger til mange Kredse, men Ingen troede paa Muligheden af at erobre Maribo Amts tredje Valgkreds tilbage, og endnu mindre, at det skulde ske ved den da for det store Publikum ganske ukjendte Konsul Stürup.
Saxkjøbingkredsen sendte først Gaardejer H. Olesen ind i Folketinget og derefter i 16 Aar Frederik Barfod. Denne blev i 1869 slaaet af Skolelærer Chr. Pedersen, der med stedse stigende Stemmetal holdt Kredsen ved de tre følgende Valg. Saa var det at Stürup aldeles uventet faldt ned i Kredsen og slog ham med omtrent 200 Stemmers Overvægt.
Hvem var da denne Stürup, der her gjorde „det Vidunderlige”? Ja, han hørte nok oprindelig hjemme der i Kredsen og skal have havt en Forretning i Saxkjøbing for mange Aar siden. Saa forlod han sit Fædreland for at gjøre Lykke i fremmede Egne, og det lykkedes ham virkelig fjærnt fra Hjemmet, i en anden Verdensdel at vinde Formue og Anseelse. Han var nu vendt tilbage til Danmark for at tilbringe Resten af sine Dage i sit Fødeland. Som ivrig Venstremand rejste han ud og som saadan kom han atter tilbage, men saa ejendommeligt havde Forholdene skiftet under hans Fraværelse, at de tidligere Venstreanskuelser nu ansaaes for Højreanskuelser, ja for reaktionære. Ved at staa ganske stille og lade Begivenhederne dreje sig var han naaet fra den ene Pol til den anden.
Han fastholdt sine Ungdomsanskuelser, og han havde set formeget af Verden til at turde tilraade en yderligere Slappelse af alle Baand. Den virksomme Mand kunde nu efter et arbejdssomt Liv ikke finde sig i at være uvirksom, men tragtede efter Deltagelse i det offentlige Liv. Paa sine gamle Anskuelser stillede han sig altsaa i Saxkjøbing den 3. Januar 1879 og sejrede.
Hans Rigsdagsliv blev dog ikke langt og heller ikke virkningsfuldt. Han havde levet forlænge fra Danmark, saa at han var bleven fremmed for vore Forhold og mange af vore Institutioner, og nægtes kan det ikke, at hans Optræden af og til havde et meget naivt Præg, men saa ringe som Venstre gjorde ham, var han paa ingen Maade; han var ganske sikkert en praktisk anlagt og en jævnt begavet Mand. Havde han faaet Tid til at leve sig ind i Forholdene, kunde han mulig være blevet en brugelig Rigsdagsmand; men efter to Aars Rigsdagsvirksomhed bør man ikke dømme en Mand, der havde saa store Vanskeligheder at overvinde, som han. Saa meget blev klart, at han var en meget paalidelig og en meget brav Mand med et varmt Hjærte for de Smaa.
Det var imidlertid let at forudse, at der vilde blive gjort Kraftanstrængelser fra Venstres Side for at tilbageerobre Kredsen, og da Stürup vistnok ikke fik tilstrækkelig Støtte af Højrelederne i Kredsen, samt tilmed skal have været mindre heldig paa nogle Valgmøder, var det ikke forunderligt og overraskede heller ikke, at han den 24. Maj 1881 bukkede under for en ganske ung men livlig Venstremand, Lærer Nielsen Grøn. Denne holdt ogsaa to Maaneder senere med stor Overvægt Kredsen imod en langt farligere Modstander, Højskoleforstander L. Budde.